Sådan bruger du smertestillende medicin rigtigt

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

De fleste af os bruger fra tid til anden smertestillende medicin mod hovedpine, rygsmerter eller andre gener. Men hvordan virker medicinen, og hvordan bruger du den korrekt?

Forståelsen af smerte har udviklet sig

Smertestillende, piller
Foto: Shutterstock.com

Gennem årene er vores viden om, hvordan nervesystemet bearbejder smerte, blevet bedre. Dette har forbedret smertebehandlingen markant.

Smerte vurderes anderledes i dag

Foto: Shutterstock.com

Tidligere var det lægen, der fastsatte smertebehandlingen. I dag spiller patientens egen oplevelse af smerte en større rolle i vurderingen.

Hvad påvirker smerteoplevelsen?

Smertestillende, piller
Foto: Shutterstock.com

Smerte varierer fra person til person og kan påvirkes af psykiske faktorer. Angst kan eksempelvis forstærke smerteoplevelsen.

Læs også: To typer fertilitetsbehandling forbindes med højere forekomst af kræft hos børn

Smerte har en vigtig funktion

Foto: Shutterstock.com

Selvom vi helst vil undgå smerte, er den vigtig. Smerte er kroppens advarselssystem og fortæller os, når noget er galt.

Hurtig smertebehandling er afgørende

Foto: Shutterstock.com

Hvis smerte ikke behandles hurtigt og effektivt, kan den udvikle sig til en kronisk tilstand, hvilket gør den sværere at behandle.

Hvor kommer smerten fra?

Smerte
Foto: Shutterstock.com

Smerter stammer ofte fra muskler, led eller knogler, typisk som følge af overbelastning, forkerte arbejdsstillinger eller overdreven fysisk aktivitet.

Skal man altid tage medicin?

Foto: Shutterstock.com

Lette smerter forsvinder ofte af sig selv. Hvile, frisk luft eller lokal varme- eller kuldebehandling kan nogle gange være nok.

Læs også: Forskere finder mulig forklaring på, hvorfor flere drenge end piger får autisme

Paracetamol – den sikreste mulighed

Foto: SiljeAO / Shutterstock.com

Paracetamol er et af de mest anvendte og sikreste smertestillende midler, hvis det bruges korrekt. Overdosering kan dog skade leveren.

Ibuprofen – en inflammationshæmmende mulighed

Ipren
Foto: Jeppe Gustafsson / Shutterstock.com

Ibuprofen bruges ofte til smerter i muskler og led. Det har en inflammationshæmmende effekt, men kan irritere maven og bør bruges med forsigtighed.

Bivirkninger og risici

Foto: Shutterstock.com

Ibuprofen kan give maveproblemer og bør ikke bruges af ældre eller personer med hjerteproblemer uden lægens rådgivning.

Acetylsalicylsyre – mindre anvendt i dag

Treo. smertestillende
Foto: Jeppe Gustafsson / Shutterstock.com

Selvom acetylsalicylsyre stadig bruges, har det flere bivirkninger og bruges primært i lav dosis som blodfortyndende medicin.

Læs også: En enkelt blodprøve kan måske hjælpe læger med at opdage skjult kræft

Husk at medicin kan skjule alvorlige symptomer

Foto: Shutterstock.com

Langvarig brug af smertestillende medicin kan maskere alvorlige sygdomme, som f.eks. højt blodtryk. Derfor bør man kontakte en læge, hvis smerterne varer ved.

Kan man kombinere smertestillende midler?

Smertestillende, piller
Foto: Shutterstock.com

Paracetamol og ibuprofen kan i visse tilfælde kombineres, men det øger kun effekten lidt, mens risikoen for bivirkninger stiger.

Hvilke produkter findes?

Panodil
Foto: SiljeAO / Shutterstock.com

Paracetamol sælges bl.a. som Panodil, Pamol og Pinex. Ibuprofen findes som Ipren, Burana og Ibumetin. Smertestillende cremer som Voltaren og Ibutop kan bruges til lokal smertebehandling.

Brug smertestillende medicin med omtanke

Foto: Shutterstock.com

Selvom smertestillende medicin kan købes i håndkøb, bør den bruges med omtanke. Ved tvivl eller vedvarende smerter er det vigtigt at kontakte en læge.

Læs også: Frossen skulder: 7 tegn og hvad forskning viser faktisk lindrer smerterne

Læs også: Hjertebanken: 7 årsager og advarselstegnene du ikke bør ignorere

Denne artikel er skrevet og udgivet af Club Welltica, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

To typer fertilitetsbehandling forbindes med højere forekomst af kræft hos børn

Et stort dansk studie har undersøgt, om fertilitetsbehandling kan påvirke børns risiko for at få kræft. Resultaterne viser forskelle mellem behandlingsmetoderne.

Forskere finder mulig forklaring på, hvorfor flere drenge end piger får autisme

Betændelse tidligt i svangerskabet satte spor i moderkagen på en måde, der kan kaste nyt lys over autismens tidlige oprindelse.

Hvor mange skridt bør du gå om dagen? Nyt studie peger på en vigtig aldersforskel

Et studie har koblet skridt-data fra over 20.000 mennesker med deres faktiske sygesikringsregninger, og tallene ændrer billedet af, hvem der får mest ud af at gå.

En enkelt blodprøve kan måske hjælpe læger med at opdage skjult kræft

Netop de her kræftformer giver ofte så vage symptomer, at de først bliver fundet, når sygdommen er langt fremme.

To typer fertilitetsbehandling forbindes med højere forekomst af kræft hos børn

Et stort dansk studie har undersøgt, om fertilitetsbehandling kan påvirke børns risiko for at få kræft. Resultaterne viser forskelle mellem behandlingsmetoderne.

Forskere finder mulig forklaring på, hvorfor flere drenge end piger får autisme

Betændelse tidligt i svangerskabet satte spor i moderkagen på en måde, der kan kaste nyt lys over autismens tidlige oprindelse.

Hvor mange skridt bør du gå om dagen? Nyt studie peger på en vigtig aldersforskel

Et studie har koblet skridt-data fra over 20.000 mennesker med deres faktiske sygesikringsregninger, og tallene ændrer billedet af, hvem der får mest ud af at gå.