Sådan bruger du smertestillende medicin rigtigt

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

De fleste af os bruger fra tid til anden smertestillende medicin mod hovedpine, rygsmerter eller andre gener. Men hvordan virker medicinen, og hvordan bruger du den korrekt?

Forståelsen af smerte har udviklet sig

Smertestillende, piller
Foto: Shutterstock.com

Gennem årene er vores viden om, hvordan nervesystemet bearbejder smerte, blevet bedre. Dette har forbedret smertebehandlingen markant.

Smerte vurderes anderledes i dag

Foto: Shutterstock.com

Tidligere var det lægen, der fastsatte smertebehandlingen. I dag spiller patientens egen oplevelse af smerte en større rolle i vurderingen.

Hvad påvirker smerteoplevelsen?

Smertestillende, piller
Foto: Shutterstock.com

Smerte varierer fra person til person og kan påvirkes af psykiske faktorer. Angst kan eksempelvis forstærke smerteoplevelsen.

Læs også: 8 advarselstegn på jernophobning: tilstanden der skader lever, hjerte og led

Smerte har en vigtig funktion

Foto: Shutterstock.com

Selvom vi helst vil undgå smerte, er den vigtig. Smerte er kroppens advarselssystem og fortæller os, når noget er galt.

Hurtig smertebehandling er afgørende

Foto: Shutterstock.com

Hvis smerte ikke behandles hurtigt og effektivt, kan den udvikle sig til en kronisk tilstand, hvilket gør den sværere at behandle.

Hvor kommer smerten fra?

Smerte
Foto: Shutterstock.com

Smerter stammer ofte fra muskler, led eller knogler, typisk som følge af overbelastning, forkerte arbejdsstillinger eller overdreven fysisk aktivitet.

Skal man altid tage medicin?

Foto: Shutterstock.com

Lette smerter forsvinder ofte af sig selv. Hvile, frisk luft eller lokal varme- eller kuldebehandling kan nogle gange være nok.

Læs også: CBD markedsføres som hjælp mod alkohol – ny forskning finder ingen klar effekt

Paracetamol – den sikreste mulighed

Foto: SiljeAO / Shutterstock.com

Paracetamol er et af de mest anvendte og sikreste smertestillende midler, hvis det bruges korrekt. Overdosering kan dog skade leveren.

Ibuprofen – en inflammationshæmmende mulighed

Ipren
Foto: Jeppe Gustafsson / Shutterstock.com

Ibuprofen bruges ofte til smerter i muskler og led. Det har en inflammationshæmmende effekt, men kan irritere maven og bør bruges med forsigtighed.

Bivirkninger og risici

Foto: Shutterstock.com

Ibuprofen kan give maveproblemer og bør ikke bruges af ældre eller personer med hjerteproblemer uden lægens rådgivning.

Acetylsalicylsyre – mindre anvendt i dag

Treo. smertestillende
Foto: Jeppe Gustafsson / Shutterstock.com

Selvom acetylsalicylsyre stadig bruges, har det flere bivirkninger og bruges primært i lav dosis som blodfortyndende medicin.

Læs også: En almindelig mavebakterie kan stå bag hvert femte tarmkræfttilfælde

Husk at medicin kan skjule alvorlige symptomer

Foto: Shutterstock.com

Langvarig brug af smertestillende medicin kan maskere alvorlige sygdomme, som f.eks. højt blodtryk. Derfor bør man kontakte en læge, hvis smerterne varer ved.

Kan man kombinere smertestillende midler?

Smertestillende, piller
Foto: Shutterstock.com

Paracetamol og ibuprofen kan i visse tilfælde kombineres, men det øger kun effekten lidt, mens risikoen for bivirkninger stiger.

Hvilke produkter findes?

Panodil
Foto: SiljeAO / Shutterstock.com

Paracetamol sælges bl.a. som Panodil, Pamol og Pinex. Ibuprofen findes som Ipren, Burana og Ibumetin. Smertestillende cremer som Voltaren og Ibutop kan bruges til lokal smertebehandling.

Brug smertestillende medicin med omtanke

Foto: Shutterstock.com

Selvom smertestillende medicin kan købes i håndkøb, bør den bruges med omtanke. Ved tvivl eller vedvarende smerter er det vigtigt at kontakte en læge.

Læs også: Forskere advarer: Dit toilet kan sprede partikler i luften

Læs også: Motion kan reducere bivirkningerne af prostatakræft med op til en tredjedel

Denne artikel er skrevet og udgivet af Club Welltica, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Nu er solen igen svag: Sådan sikrer du nok D-vitamin de næste seks måneder

Fra oktober kan din hud i Danmark ikke danne D-vitamin, uanset vejr eller tid i det fri.

8 advarselstegn på jernophobning: tilstanden der skader lever, hjerte og led

For meget jern i kroppen er lige så farligt som for lidt, og nordeuropæere er særligt disponerede.

Tager du calciumtilskud mod knogleskørhed? Det kan have en pris for dit hjerte

Flere meta-analyser kobler calcium som tilskud - ikke fra maden - til øget risiko for hjerteanfald.

Et dagligt magnesiumtilskud kan sænke blodtrykket, og mest for dem der trænger til det

Ny meta-analyse: magnesium sænker blodtrykket beskedent i snit, men markant hos hypertensionspatienter.

Nu er solen igen svag: Sådan sikrer du nok D-vitamin de næste seks måneder

Fra oktober kan din hud i Danmark ikke danne D-vitamin, uanset vejr eller tid i det fri.

8 advarselstegn på jernophobning: tilstanden der skader lever, hjerte og led

For meget jern i kroppen er lige så farligt som for lidt, og nordeuropæere er særligt disponerede.

Tager du calciumtilskud mod knogleskørhed? Det kan have en pris for dit hjerte

Flere meta-analyser kobler calcium som tilskud - ikke fra maden - til øget risiko for hjerteanfald.