Amerikanske FDA styrkede allerede i juli 2015 advarslen på alle håndkøbs- og receptpligtige smertestillende af NSAID-typen om at midler som ibuprofen, diclofenac og naproxen kan øge risikoen for hjerteanfald og slagtilfælde. Advarslen gælder både receptpligtige piller og de pakker, du kan hente i supermarkedet.
FDA vurderede dengang at risikoen ligger mellem 10 og 50 procent afhængigt af præparat og dosis, og at den kan opstå allerede i de første ugers behandling. Risikoen stiger, jo længere man tager midlerne, og jo højere dosis man tager.
Sådan påvirker ibuprofen dit blodtryk
Mekanismen handler om nyrerne. Ibuprofen hæmmer et enzym der hedder cyklooxygenase (COX), og dermed produktionen af prostaglandiner som normalt holder blodkarrene i nyrerne udvidede. Når kroppen mangler prostaglandiner, tilbageholder nyrerne salt og væske, blodvolumen stiger, og trykket i karrene går op.
En oversigt over sammenlignende studier hos patienter med forhøjet blodtryk fandt at NSAID-midler i gennemsnit hæver det systoliske blodtryk med omkring 2 mmHg sammenlignet med paracetamol, og med op til 6 mmHg hos personer der samtidig tager beta-blokkere. For ibuprofen specifikt lå stigningen 5,2 mmHg højere end for celecoxib.
Læs også: 8 tidlige tegn på knogleskørhed - og hvem der bør tjekke sin knogletæthed
Det lyder ikke af meget. Men samme oversigt bemærker at bare 2 mmHg lavere systolisk blodtryk over tid reducerer dødeligheden af slagtilfælde med 10 procent og af iskæmisk hjertesygdom med 7 procent. Effekten går altså også den anden vej.
Dansk anbefaling: Højst 1.200 mg om dagen
Herhjemme har Hjerteforeningen anbefalet en øvre daglig grænse på 1.200 mg ibuprofen, blandt andet på baggrund af dansk forskning der peger på 31 procent øget risiko for hjertestop ved brug af midlet.
Professor og overlæge Gunnar Gislason, forskningschef hos Hjerteforeningen, har udtrykt bekymring over den lette adgang. “Jeg synes ikke, disse præparater bør sælges i supermarkeder og på benzintanke, hvor der ikke er nogen professionel rådgivning,” sagde han i forbindelse med anbefalingen.
Lægemiddelstyrelsen har tilsvarende advaret hjertepatienter mod uovervejet brug af NSAID-midler. Styrelsen fremhæver at naproxen ser ud til at have den laveste hjerte-kar-risiko, mens diclofenac og ibuprofen i høje doser omkring 2.400 mg dagligt vurderes som højrisiko.
Læs også: En ny type medicin kan dæmpe hedeture markant - uden brug af hormoner
Anbefalingen lyder: “kortest mulige tid og lavest mulige dosis.” Lægerne skal være ekstra opmærksomme på patienter med forhøjet blodtryk, højt kolesterol, sukkersyge og på rygere.
Hvem skal være ekstra forsigtig
Alle kan i princippet mærke effekten på blodtrykket, men risikoen er størst hos mennesker der allerede har en hjerte-kar-sygdom, forhøjet blodtryk, forhøjet kolesterol, sukkersyge, eller som ryger.
Et andet dansk sundhedsråd som ofte glemmes, er timingen omkring måltider og andre lægemidler. Vi har tidligere beskrevet hvordan mange bruger ibuprofen på det forkerte tidspunkt.
Hvad kan du gøre i stedet
Amerikanske Mayo Clinic peger på paracetamol som et alternativ der ikke ser ud til at øge risikoen for hjerteanfald, og foreslår også varme- eller kuldepakker og fysioterapi, før man tager NSAID-midler. Topikale NSAID-geler smurt direkte på huden kan være en mildere løsning end tabletter.
Læs også: Hvad er en normal lungekapacitet for din alder - og hvad afslører din lungefunktion?
Har du en kendt hjertesygdom, forhøjet blodtryk eller tager du blodtryksmedicin, så tal med din egen læge, før du bruger ibuprofen jævnligt. Får du pludselige brystsmerter, åndenød, halvsidig kraftesløshed eller taleforstyrrelser efter brug af smertestillende, skal du søge læge med det samme.
Læs også: Grapefrugt kan forstyrre din medicin i op til 24 timer - her er de vigtigste
Denne artikel er skrevet og udgivet af Jesper Bengtson, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.