Tidlig sorg kan mærke dig for livet – også biologisk

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Et tab i barndommen eller ungdommen kan sætte dybe spor – ikke kun psykisk, men også i din biologi.

Når vi tænker på sorg, forestiller vi os ofte tårer, savn og følelsesmæssige ar. Men hvad nu hvis sorgen også kunne efterlade biologiske spor – helt ned i vores celler?

Et amerikansk studie sætter for første gang markante streger under, at tidligt tab i livet ikke bare sætter sig i hjertet, men også i kroppens biologiske ur.

Sorgen ælder kroppen

Forskere fra USA har ved hjælp af avancerede epigenetiske analyser – altså undersøgelser af, hvordan vores gener påvirkes af miljø og livsbegivenheder – fundet klare tegn på, at mennesker, der mister nære relationer tidligt i livet, har en ældre biologisk alder end deres jævnaldrende, som ikke har oplevet samme tab.

Studiet, som er publiceret i det anerkendte tidsskrift JAMA Network Open, bygger på data fra et såkaldt longitudinelt studie, hvor forskere har fulgt deltagernes sundhed gennem flere årtier – fra teenagealderen og langt ind i voksenlivet.

Læs også: Daglig aspirin forbindes med 70 procent lavere demensrisiko hos udvalgte ældre

Ved at måle de “epigenetiske ure” i deltagernes DNA, kunne forskerne konstatere, at tidligere livstab korrelerer med en fremskreden biologisk aldring.

Det vil sige, at selv hvis to personer er født samme år, kan den ene – biologisk set – være flere år ældre, hvis han eller hun har oplevet tab tidligere i livet.

Hvad betyder det for dit helbred?

Ifølge epidemiolog og hovedforfatter bag studiet, Allison Aiello, kan den accelererede aldring have konsekvenser for både fysisk og mental sundhed senere i livet.

En ældre biologisk alder er nemlig blevet koblet til øget risiko for sygdomme som hjertekarsygdomme, diabetes og demens.

Læs også: Brystkræft ændrer livet for altid: Her er ekspertens vigtigste råd

Med andre ord: Sorgen æder sig ikke kun ind i sjælen – den gnaver også i kroppens sundhed og robusthed.

Ikke hele forklaringen

Selvom studiet er banebrydende, understreger forskerne, at sammenhængen mellem sorg og aldring er kompleks.

Der er mange faktorer, der spiller ind: genetiske dispositioner, social støtte, økonomisk stabilitet, adgang til behandling og individuelle måder at bearbejde sorg på.

Tidligt tab bør derfor måske tages langt mere alvorligt – ikke kun som en psykisk udfordring, men som en reel sundhedsrisiko.

Læs også: Blodprøve kan afsløre Crohns og colitis op til 10 år før du mærker symptomer

Artiklen er baseret på informationer fra Videnskab.dk.

Læs også: Nyt studie: Et ekstra år i skole sænkede demensrisikoen

Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Daglig aspirin forbindes med 70 procent lavere demensrisiko hos udvalgte ældre

Et stort forsøg peger på, at det ikke er hjernen, men blodet, der afgør, hvem der kan have gavn af pillen.

Brystkræft ændrer livet for altid: Her er ekspertens vigtigste råd

Selvom opmærksomheden på brystkræft er stor, oplever mange patienter stadig udfordringer både under og efter deres behandling.Ifølge...

Blodprøve kan afsløre Crohns og colitis op til 10 år før du mærker symptomer

Immunforsvaret ser ud til at røbe sygdommen længe før den første mavesmerte, og særlige mønstre peger netop på de patienter, der senere får det sværeste forløb.

Nyt studie: Et ekstra år i skole sænkede demensrisikoen

Effekten gjaldt især dem, der i forvejen bar på en arvelig risiko for sygdommen.

Daglig aspirin forbindes med 70 procent lavere demensrisiko hos udvalgte ældre

Et stort forsøg peger på, at det ikke er hjernen, men blodet, der afgør, hvem der kan have gavn af pillen.

Brystkræft ændrer livet for altid: Her er ekspertens vigtigste råd

Selvom opmærksomheden på brystkræft er stor, oplever mange patienter stadig udfordringer både under og efter deres behandling.Ifølge...

Blodprøve kan afsløre Crohns og colitis op til 10 år før du mærker symptomer

Immunforsvaret ser ud til at røbe sygdommen længe før den første mavesmerte, og særlige mønstre peger netop på de patienter, der senere får det sværeste forløb.