Tidlig sorg kan mærke dig for livet – også biologisk

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Et tab i barndommen eller ungdommen kan sætte dybe spor – ikke kun psykisk, men også i din biologi.

Når vi tænker på sorg, forestiller vi os ofte tårer, savn og følelsesmæssige ar. Men hvad nu hvis sorgen også kunne efterlade biologiske spor – helt ned i vores celler?

Et amerikansk studie sætter for første gang markante streger under, at tidligt tab i livet ikke bare sætter sig i hjertet, men også i kroppens biologiske ur.

Sorgen ælder kroppen

Forskere fra USA har ved hjælp af avancerede epigenetiske analyser – altså undersøgelser af, hvordan vores gener påvirkes af miljø og livsbegivenheder – fundet klare tegn på, at mennesker, der mister nære relationer tidligt i livet, har en ældre biologisk alder end deres jævnaldrende, som ikke har oplevet samme tab.

Studiet, som er publiceret i det anerkendte tidsskrift JAMA Network Open, bygger på data fra et såkaldt longitudinelt studie, hvor forskere har fulgt deltagernes sundhed gennem flere årtier – fra teenagealderen og langt ind i voksenlivet.

Læs også: Den dyreste Ozempic-dosis får nu offentlig dækning, men kun for to grupper

Ved at måle de “epigenetiske ure” i deltagernes DNA, kunne forskerne konstatere, at tidligere livstab korrelerer med en fremskreden biologisk aldring.

Det vil sige, at selv hvis to personer er født samme år, kan den ene – biologisk set – være flere år ældre, hvis han eller hun har oplevet tab tidligere i livet.

Hvad betyder det for dit helbred?

Ifølge epidemiolog og hovedforfatter bag studiet, Allison Aiello, kan den accelererede aldring have konsekvenser for både fysisk og mental sundhed senere i livet.

En ældre biologisk alder er nemlig blevet koblet til øget risiko for sygdomme som hjertekarsygdomme, diabetes og demens.

Læs også: To typer fertilitetsbehandling forbindes med højere forekomst af kræft hos børn

Med andre ord: Sorgen æder sig ikke kun ind i sjælen – den gnaver også i kroppens sundhed og robusthed.

Ikke hele forklaringen

Selvom studiet er banebrydende, understreger forskerne, at sammenhængen mellem sorg og aldring er kompleks.

Der er mange faktorer, der spiller ind: genetiske dispositioner, social støtte, økonomisk stabilitet, adgang til behandling og individuelle måder at bearbejde sorg på.

Tidligt tab bør derfor måske tages langt mere alvorligt – ikke kun som en psykisk udfordring, men som en reel sundhedsrisiko.

Læs også: Forskere finder mulig forklaring på, hvorfor flere drenge end piger får autisme

Artiklen er baseret på informationer fra Videnskab.dk.

Læs også: En enkelt blodprøve kan måske hjælpe læger med at opdage skjult kræft

Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Den dyreste Ozempic-dosis får nu offentlig dækning, men kun for to grupper

Novo Nordisk og Amgros har forhandlet en hemmelig rabat, og nu får den højeste dosis offentlig dækning til en afgrænset gruppe type 2-diabetikere.

Forskere afslører bekymrende udvikling: Cannabis fylder mere blandt unge

Et stort amerikansk studie finder et markant aldersskel i, hvad der sender folk på skadestuen med en rus.

Stort studie af 7.000 voksne: To kosttyper hang stærkest sammen med et sundere hjerte

I et nyt studie med over 7.000 voksne skilte især to populære kostformer sig ud, mens andre ikke viste samme resultat.

Børn der spiser meget ultraforarbejdet mad viser forandringer i hjernen

Nye hjernescanninger af raske børn peger på et spor, som forskerne ikke troede var synligt så tidligt.

Den dyreste Ozempic-dosis får nu offentlig dækning, men kun for to grupper

Novo Nordisk og Amgros har forhandlet en hemmelig rabat, og nu får den højeste dosis offentlig dækning til en afgrænset gruppe type 2-diabetikere.

Forskere afslører bekymrende udvikling: Cannabis fylder mere blandt unge

Et stort amerikansk studie finder et markant aldersskel i, hvad der sender folk på skadestuen med en rus.

Stort studie af 7.000 voksne: To kosttyper hang stærkest sammen med et sundere hjerte

I et nyt studie med over 7.000 voksne skilte især to populære kostformer sig ud, mens andre ikke viste samme resultat.