Tidlig sorg kan mærke dig for livet – også biologisk

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Et tab i barndommen eller ungdommen kan sætte dybe spor – ikke kun psykisk, men også i din biologi.

Når vi tænker på sorg, forestiller vi os ofte tårer, savn og følelsesmæssige ar. Men hvad nu hvis sorgen også kunne efterlade biologiske spor – helt ned i vores celler?

Et amerikansk studie sætter for første gang markante streger under, at tidligt tab i livet ikke bare sætter sig i hjertet, men også i kroppens biologiske ur.

Sorgen ælder kroppen

Forskere fra USA har ved hjælp af avancerede epigenetiske analyser – altså undersøgelser af, hvordan vores gener påvirkes af miljø og livsbegivenheder – fundet klare tegn på, at mennesker, der mister nære relationer tidligt i livet, har en ældre biologisk alder end deres jævnaldrende, som ikke har oplevet samme tab.

Studiet, som er publiceret i det anerkendte tidsskrift JAMA Network Open, bygger på data fra et såkaldt longitudinelt studie, hvor forskere har fulgt deltagernes sundhed gennem flere årtier – fra teenagealderen og langt ind i voksenlivet.

Læs også: En ny behandling gav 4 ud af 5 med kroniske knæsmerter lindring, uden at åbne knæet

Ved at måle de “epigenetiske ure” i deltagernes DNA, kunne forskerne konstatere, at tidligere livstab korrelerer med en fremskreden biologisk aldring.

Det vil sige, at selv hvis to personer er født samme år, kan den ene – biologisk set – være flere år ældre, hvis han eller hun har oplevet tab tidligere i livet.

Hvad betyder det for dit helbred?

Ifølge epidemiolog og hovedforfatter bag studiet, Allison Aiello, kan den accelererede aldring have konsekvenser for både fysisk og mental sundhed senere i livet.

En ældre biologisk alder er nemlig blevet koblet til øget risiko for sygdomme som hjertekarsygdomme, diabetes og demens.

Læs også: Zombiecellerne i din krop skjuler sig bag ét enkelt protein

Med andre ord: Sorgen æder sig ikke kun ind i sjælen – den gnaver også i kroppens sundhed og robusthed.

Ikke hele forklaringen

Selvom studiet er banebrydende, understreger forskerne, at sammenhængen mellem sorg og aldring er kompleks.

Der er mange faktorer, der spiller ind: genetiske dispositioner, social støtte, økonomisk stabilitet, adgang til behandling og individuelle måder at bearbejde sorg på.

Tidligt tab bør derfor måske tages langt mere alvorligt – ikke kun som en psykisk udfordring, men som en reel sundhedsrisiko.

Læs også: Ældre med type 2-diabetes havde 50 procent højere demensrisiko efter covid-19

Artiklen er baseret på informationer fra Videnskab.dk.

Læs også: Ny forskning: Derfor rammer demens især kvinder

Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

En ny behandling gav 4 ud af 5 med kroniske knæsmerter lindring, uden at åbne knæet

Tyske læger slap bittesmå partikler ud i blodkarrene omkring knæet, og effekten holdt mindst et år hos hovedparten af patienterne.

Zombiecellerne i din krop skjuler sig bag ét enkelt protein

De er hverken rigtigt levende eller rigtigt døde, og indtil nu har forskerne ikke forstået, hvorfor kroppen bare lader dem være.

Ældre med type 2-diabetes havde 50 procent højere demensrisiko efter covid-19

Nye tal fra en analyse af næsten en halv million smittede peger på en gruppe, mange danskere tilhører, og effekten voksede, jo længere forskerne så fremad.

Isbad, massage og kompressionstøj: Dine restitutionsvaner kan bremse din fremgang

De dyre genveje til hurtigere restitution lover guld, men den friske gennemgang af forskningen peger et andet sted hen, end mange danske træningsentusiaster forventer.

En ny behandling gav 4 ud af 5 med kroniske knæsmerter lindring, uden at åbne knæet

Tyske læger slap bittesmå partikler ud i blodkarrene omkring knæet, og effekten holdt mindst et år hos hovedparten af patienterne.

Zombiecellerne i din krop skjuler sig bag ét enkelt protein

De er hverken rigtigt levende eller rigtigt døde, og indtil nu har forskerne ikke forstået, hvorfor kroppen bare lader dem være.

Ældre med type 2-diabetes havde 50 procent højere demensrisiko efter covid-19

Nye tal fra en analyse af næsten en halv million smittede peger på en gruppe, mange danskere tilhører, og effekten voksede, jo længere forskerne så fremad.