Tidlig sorg kan mærke dig for livet – også biologisk

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Et tab i barndommen eller ungdommen kan sætte dybe spor – ikke kun psykisk, men også i din biologi.

Når vi tænker på sorg, forestiller vi os ofte tårer, savn og følelsesmæssige ar. Men hvad nu hvis sorgen også kunne efterlade biologiske spor – helt ned i vores celler?

Et amerikansk studie sætter for første gang markante streger under, at tidligt tab i livet ikke bare sætter sig i hjertet, men også i kroppens biologiske ur.

Sorgen ælder kroppen

Forskere fra USA har ved hjælp af avancerede epigenetiske analyser – altså undersøgelser af, hvordan vores gener påvirkes af miljø og livsbegivenheder – fundet klare tegn på, at mennesker, der mister nære relationer tidligt i livet, har en ældre biologisk alder end deres jævnaldrende, som ikke har oplevet samme tab.

Studiet, som er publiceret i det anerkendte tidsskrift JAMA Network Open, bygger på data fra et såkaldt longitudinelt studie, hvor forskere har fulgt deltagernes sundhed gennem flere årtier – fra teenagealderen og langt ind i voksenlivet.

Læs også: Forskere afslører: Sådan reagerer din krop, når du bliver bange

Ved at måle de “epigenetiske ure” i deltagernes DNA, kunne forskerne konstatere, at tidligere livstab korrelerer med en fremskreden biologisk aldring.

Det vil sige, at selv hvis to personer er født samme år, kan den ene – biologisk set – være flere år ældre, hvis han eller hun har oplevet tab tidligere i livet.

Hvad betyder det for dit helbred?

Ifølge epidemiolog og hovedforfatter bag studiet, Allison Aiello, kan den accelererede aldring have konsekvenser for både fysisk og mental sundhed senere i livet.

En ældre biologisk alder er nemlig blevet koblet til øget risiko for sygdomme som hjertekarsygdomme, diabetes og demens.

Læs også: Ny pandemi kan ramme verden: Forsker slår alarm

Med andre ord: Sorgen æder sig ikke kun ind i sjælen – den gnaver også i kroppens sundhed og robusthed.

Ikke hele forklaringen

Selvom studiet er banebrydende, understreger forskerne, at sammenhængen mellem sorg og aldring er kompleks.

Der er mange faktorer, der spiller ind: genetiske dispositioner, social støtte, økonomisk stabilitet, adgang til behandling og individuelle måder at bearbejde sorg på.

Tidligt tab bør derfor måske tages langt mere alvorligt – ikke kun som en psykisk udfordring, men som en reel sundhedsrisiko.

Læs også: Kan et restaurantbesøg være sundhedsskadeligt? Ny forskning advarer mod forurenet luft

Artiklen er baseret på informationer fra Videnskab.dk.

Læs også: Resistente bakterier er en voksende trussel: Nu peger forskere på en mulig løsning

Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Forskere afslører: Sådan reagerer din krop, når du bliver bange

Kroppen skelner ikke mellem ægte fare og en gyser, og det sætter gang i reaktioner, du kan mærke længe efter rulleteksterne.

Kan du sove dig fri af ugens søvngæld i weekenden? Det siger evidensen

Weekenden giver dig en del af søvnen tilbage. Men der er noget i det, kroppen slæber med fra ugen, som ikke lader sig betale så let.

Sover du under syv timer i influenzasæsonen? Det kan betyde markant højere smitterisiko

Et klassisk forsøg med raske voksne og en forkølelsesvirus dryppet i næsen viste noget overraskende om de kortsovende.

Forskere fulgte 319 ældre: Valnødder viste sig at gøre en forskel

Og effekten handler ikke om, hvad valnødder gør isoleret set, men om hvad en lille vane langsomt trækker med sig.

Forskere afslører: Sådan reagerer din krop, når du bliver bange

Kroppen skelner ikke mellem ægte fare og en gyser, og det sætter gang i reaktioner, du kan mærke længe efter rulleteksterne.

Kan du sove dig fri af ugens søvngæld i weekenden? Det siger evidensen

Weekenden giver dig en del af søvnen tilbage. Men der er noget i det, kroppen slæber med fra ugen, som ikke lader sig betale så let.

Sover du under syv timer i influenzasæsonen? Det kan betyde markant højere smitterisiko

Et klassisk forsøg med raske voksne og en forkølelsesvirus dryppet i næsen viste noget overraskende om de kortsovende.