Vi lever længere end nogensinde, men flere af de ekstra år tilbringes i dårligt helbred. Det viser en ny analyse i Lancet Public Health hvor forskere fra Institute for Health Metrics and Evaluation (IHME) har gennemgået data fra 204 lande i perioden 1990 til 2023.
Gabet mellem levetid og sund levetid er ifølge analysen vokset fra 8,8 år i 1990 til 10,7 år i 2023, og fire tilstande står for langt størstedelen af de tabte, raske leveår. Det er lændesmerter og andre muskel- og skeletlidelser, depression og angst, aldersrelateret høretab samt fald.
De fire tilstande er samlet ansvarlige for 57,4 procent af alle de leveår, verdens befolkning lever med sygdom eller nedsat funktion, ifølge dækningen af studiet på fagmediet Healio. To af dem, lændesmerter og depression, er i høj grad forebyggelige med livsstil mens de to øvrige kan mildnes markant med rettidig indsats.
To tilstande der kan forebygges aktivt
Muskel- og skeletlidelser toppes af lændesmerter, som er den enkeltstående største årsag til år levet med nedsat funktion globalt. Sundhedsstyrelsen anbefaler mindst 30 minutters daglig fysisk aktivitet ved moderat til høj intensitet suppleret med styrketræning to gange om ugen af de store muskelgrupper, herunder ryg, mave og hofter.
Læs også: Størrelsen på denne kropsdel kan forudsige, hvor længe du lever
Regelmæssig bevægelse forebygger både nye episoder og tilbagefald, og næsten alle former for motion er gavnlige for ryggen.
Depression er den anden store forebyggelses-mulighed. Danske fysioterapeuter og læger peger på struktureret motion som effektiv del af både forebyggelse og behandling, og et dansk oversigtsstudie fandt særlig god evidens for gang, løb, yoga og styrketræning hvor højere intensitet gav større effekt.
Motion er ikke en erstatning for behandling ved svær depression, og har du symptomer der ikke går væk, bør du tale med din egen læge.
Kvinder rammes hårdere end mænd
Analysen viser også en tydelig kønsforskel. Kvinder lever gennemsnitligt 12,1 år i dårligt helbred mens tallet for mænd er 9,3 år, oplyser IHME i pressemeddelelsen om studiet.
Læs også: Har du langlivede forældre? De kan sænke din risiko for tidlig død med op til 42 procent
Kvinder lever længere end mænd i alle regioner, men bruger en større del af de ekstra år med sygdom og nedsat funktion. USA topper listen med et gab på 14 år, efterfulgt af Australien med 13,9 år og Canada med 13,7 år.
“Fremskridt i sund aldring bør ikke kun måles på levetid, men også på sund levetid,” siger Christopher Murray, direktør for IHME og seniorforfatter på studiet, ifølge samme pressemeddelelse. Han peger på øget investering i forebyggelse, kronisk sygdomshåndtering og pleje som vejen frem.
Fald og høretab: to tilstande der kan mildnes
De to øvrige tilstande på listen kan i mindre grad forebygges helt, men konsekvenserne kan reduceres. For fald hos ældre findes der solid evidens for at superviseret styrke- og balancetræning nedsætter risikoen.
Sundhedsstyrelsen anbefaler ældre at styrketræne mindst to gange om ugen for at bremse det aldersrelaterede muskeltab, og Welltica.dk har tidligere skrevet om styrketræning efter 60 som en overset nøgle til bevægelighed og fald-forebyggelse.
Læs også: Et stof i hvede, bønner og svampe kobles til 26 procent lavere risiko for tidlig død
Aldersrelateret høretab er den fjerde tilstand. Tidlig udredning, brug af høreapparat og reduktion af høj støjbelastning gennem livet kan begrænse nedgangen. Analysens forfattere fremhæver at netop de aldersrelaterede tilstande vokser i takt med at befolkningerne bliver ældre.
Praktisk handling her og nu
Konklusionen fra IHME er tydelig. Vi vinder ikke længere flest gode år ved blot at forlænge livet, men ved at gøre de ekstra år raskere.
På individniveau peger analysen på fire konkrete håndtag. Daglig bevægelse styrker ryggen, struktureret motion og sociale forbindelser hjælper det mentale, styrke- og balancetræning forebygger fald, og tidlig indsats begrænser høretabet. Alle fire tiltag virker bedst når de starter tidligt og fortsætter livet igennem.
Læs også: Disse fire livsstilsændringer forbedrede kognitiv funktion hos ældre med demensrisiko
Denne artikel er skrevet og udgivet af Jesper Bengtson, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.