Flere og flere danskere hælder pulver i kaffen eller smoothien i håb om at forynge deres hud.
Det er blevet en fast del af skønhedsrutinen hos mange, der drømmer om færre rynker og mere spændstighed.
Producenter lover alt fra glattere hud til en ungdommelig glød. Men bag de flotte slogans gemmer der sig noget andet.
Nemlig en dokumentation, som nogle forskere kalder både mangelfuld og misvisende.
Læs også: Disse 7 sygdomme hos kvinder er historisk underforskede: Nu er der sat millioner af til at ændre det
Forskere slår alarm
To danske eksperter har nemlig dykket ned i forskningen bag kollagenpulver. Og konklusionen er ikke opmuntrende.
Læge og ph.d. i dermatologi, Cæcilie Johansen, og professor og farmaceut på Afdeling for Klinisk Farmakologi og Farmaci ved Syddansk Universitet, Anton Pottegård, peger på, at de fleste studier er alt for kortvarige.
Mange undersøgelser stopper allerede efter 8-12 uger. Det er langt fra nok til at vurdere den reelle effekt på huden, siger de.
Ifølge Cæcilie Johansen er det muligt, at den opfattede forbedring blot skyldes midlertidig fugt i huden.
Læs også: Øresus og konstant øreringning: 6 årsager og hvad der faktisk kan hjælpe
Det kan få huden til at føles blødere – men det betyder ikke, at der er færre rynker.
Ekspert ville aldrig selv købe det
Cæcilie Johansen lægger ikke fingre imellem. Hun mener, at markedsføringen kan være vildledende.
Når forbedringerne kun holder i få uger og måske skyldes fugt, bliver løfterne om rynkefri hud problematiske.
“Så det er misvisende, og jeg ville aldrig selv købe det”, udtaler hun til Berlingske.
Læs også: Snus er ikke uden risiko: Svensk storstudie fandt tydelig kobling til slagtilfælde
Dermed rejser hun et spørgsmål, som mange forbrugere bør stille sig selv: Er det pengene værd, hvis effekten ikke er dokumenteret – og måske slet ikke eksisterer?
Artiklen er baseret på informationer fra B.T. og Berlingske.
Læs også: Et nyt Alzheimer-forsøg udfordrer den måde, forskere har bekæmpet sygdommen i årtier
Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.