Op mod 500.000 danskere har sygdommen uden at vide det. Den rammer omkring hver tredje kvinde og hver sjette mand over 50 år.
Derfor er det afgørende at handle, da sygdommen i værste fald kan være livstruende.
Stort mørketal
Sundhedsstyrelsen estimerede i 2018, at omkring en halv million danskere lider af knogleskørhed uden at vide det.
Derfor kan det næsten beskrives som held i uheld, når vinterens til tider glatte vejr sender folk på hospitalet med brækkede lemmer.
Læs også: 5 dokumenterede vaner der markant kan sænke din risiko for blærebetændelse
Det kan nemlig føre til, at mange måske får konstateret osteoporose, også kaldet knogleskørhed, i et tidligt stadie.
Det er nemlig altafgørende for behandlingsmulighederne og fremtidsudsigterne, at sygdommen bliver opdaget hurtigt, da den kan ende med at være livstruende.
I værste fald kan knogleskørhed give brud på hoften eller ryggen.
Og ikke nok med, at det kan give forringet livskvalitet, øger disse former for brud også dødeligheden betydeligt, fortæller Bente Langdahl, der er professor ved Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet og overlæge på Afdeling for Hormon- og Knoglesygdomme på Aarhus Universitetshospital.
Læs også: Disse hygienefejl bør du ikke begå hos frisøren
LÆS OGSÅ: Kan ekstra kalk virkelig styrke dine knogler?
Gode fremtidsudsigter
Hvis man imidlertid konstaterer, at en patient har knogleskørhed, er der gode behandlingsmuligheder, hvis det bliver opdaget tidligt.
Det er blandt andet muligt at give medicin, som forsinker udviklingen, ligesom patienter også bliver anbefalet at tage kosttilskud i form af kalk og D-vitamin samt at få noget motion.
Artiklen er baseret på informationer fra Pensionist.
Læs også: 7 tegn på grøn stær du bør kende - halvdelen opdager det aldrig i tide
LÆS OGSÅ: Fødevarestyrelsen opfordrer alle danskere: Husk D-vitaminen i vinterhalvåret
LÆS OGSÅ: Disse naturmidler kan lindre dine smerter
Læs også: Parfume, hårfarve og kunstige negle - sådan kan det skade din krop permanent
Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.