Nyt studie: Overraskende metode til højere kalorieforbrænding

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Træning kan være både energikrævende og tidsrøvende, så tanken om ekstra pauser, der måske endda øger kalorieforbrændingen, virker tiltalende. Men er det virkelig så enkelt og effektivt, som det lyder?

Øget kalorieforbrænding
Forskningen fra University of Milan afslører, at korte og hyppige pauser under fysisk aktivitet kan have en positiv effekt på energiforbruget. I studiet skulle ti raske deltagere gå på både løbebånd og stairmaster i intervaller, der varierede fra 10 sekunder til 4 minutter. Forskernes målinger af deltagernes iltoptag, en indikator for energiforbrug, viste, at kalorieforbrændingen steg med 20 til 60 procent ved gentagne korte pauser, sammenlignet med en uafbrudt gåtur over samme distance. 

“Det er som at have en bil, der bruger mere benzin i løbet af de første par kilometer, end den bruger bagefter”, forklarer Francesco Luciano, hovedforfatter bag studiet, til The Guardian. Kroppens opvarmning kræver altså mere energi ved hver nye start. Denne nye viden kan give anledning til at gentænke sin træning som mere end blot uafbrudt bevægelse, hvor det måske kan betale sig at fokusere på energikrævende opstartsfaser.

Resultaterne møder kritik
Resultaterne er interessante, men de møder også skepsis. Christopher A. Schneble, adjunkt ved Yale School of Medicine og er ikke involveret i studiet, påpeger til Medical News Today, at konklusionerne bygger på en lille gruppe forsøgspersoner og relativt korte aktivitetsintervaller. 

Han mener, at den øgede iltoptagelse i de første sekunder af en træningspause kan være for kortvarig til at have reelle sundhedsmæssige fordele i en almindelig træningsrutine. “(…) jeg mener ikke, det giver mening at tilrettelægge dine træningspas ud fra dette, da det er så kortvarigt, og du kan ende med at bruge mere tid på pauser end på selve træningen”, udtaler han til Medical News Today.

Læs også: Denne metode får dig til at forbrænde flere kalorier på din gåtur

Overvej pauser strategisk
Studiet har vakt opsigt og kan ændre måden, som vi ser på træning, men det er ikke en universel anbefaling at inkorporere mange pauser i sin træning uden videre. Effekten af korte intervaller afhænger af individuelle faktorer som stofskifte og træningsvaner. Det er ikke kun, hvor længe du træner, men hvordan du strukturerer dine træningspas, der kan gøre en forskel.

Artiklen er baseret på informationer fra Videnskab.dk, The Guardian og Medical News Today.

Læs også: To styrketests kan afsløre din risiko for tidlig død, ifølge nyt studie

Andre Artikler

Får du ofte hjernefrys? Forskere ser en mulig sammenhæng med migræne

Hjernefrys efter en is er som regel ufarlig, men forskere ser en mulig sammenhæng med migræne.

Børns fødselsmåned kan påvirke risikoen for at få influenza

En ny amerikansk undersøgelse viser, at influenzavacciner kan beskytte mange små børn mod sygdom, men der er stor forskel på, hvem der får vaccinen.

Hudlæger: Placeringen under bruseren kan påvirke din huds sundhed

Dermatologer har undersøgt, om det gør en forskel at stå med ansigtet eller ryggen mod vandet, når man tager bad.

Disse sygdomme kan afsløres gennem dine øjne

Øjnene kan afsløre mere end blot synsproblemer.Ifølge øjenlæger kan forandringer i synet eller øjnenes udseende i nogle...

Får du ofte hjernefrys? Forskere ser en mulig sammenhæng med migræne

Hjernefrys efter en is er som regel ufarlig, men forskere ser en mulig sammenhæng med migræne.

Børns fødselsmåned kan påvirke risikoen for at få influenza

En ny amerikansk undersøgelse viser, at influenzavacciner kan beskytte mange små børn mod sygdom, men der er stor forskel på, hvem der får vaccinen.

Hudlæger: Placeringen under bruseren kan påvirke din huds sundhed

Dermatologer har undersøgt, om det gør en forskel at stå med ansigtet eller ryggen mod vandet, når man tager bad.