Tænk dig, at din bedste ven, terapeut eller partner ikke er et menneske – men en chatbot.
Det lyder måske som science fiction, men for mere end 100 millioner mennesker verden over er det allerede hverdag.
Apps som Replika og Nomi markedsfører sig som “AI-ledsagere”, der både kan være en mentor, ven og romantisk partner.
Brugerne investerer timer dagligt i samtaler, der spænder fra livsråd og følelsesmæssig støtte til flirt og endda erotisk rollespil.
Læs også: Diætist spiste ét æble dagligt i en uge – sådan reagerede kroppen
Det handler ikke kun om underholdning eller ensomhed.
For nogle brugere bliver de virtuelle relationer en livline i en verden, hvor menneskelige relationer ofte er komplicerede og uforudsigelige.
De taler om ro, forståelse og accept – uden frygt for at blive misforstået eller dømt.
Men hvad føler chatbotten egentlig?
På trods af de følelsesmæssige bånd, som mange brugere danner til deres AI, så har chatbotten ingen følelser tilbage.
Læs også: Disse hobbyer kan øge din dopamin og dit humør
Forskere advarer om, at relationen ofte er ensidig og bygger på brugerens behov – ikke gensidig udvikling.
Dr. James Muldoon, AI-forsker og lektor i ledelse ved University of Essex, sagde, at selvom hans egen forskning viste, at de fleste interviewpersoner følte sig bekræftet af chatbotten, så beskrev mange det som en praktisk og ensidig form for relation.
“Det handler udelukkende om den ene parts behov og tilfredsstillelse”, forklarer han til The Guardian og fortsætter:
“Det er en udhulet version af venskab: en, der underholder mig, når jeg keder mig, og en, jeg kan kaste idéer op ad – som fungerer som et spejl for mit eget ego og min egen personlighed. Der er ingen følelse af vækst, udvikling eller at blive udfordret”.
Læs også: Forskning peger på kognitiv gevinst ved at passe børnebørn
Alligevel mener nogle, at det netop er friheden fra modstand, som gør AI-forholdene så tiltrækkende.
For dem handler det ikke om at finde ægte kærlighed, men om at blive mødt – på egne præmisser.
Artiklen er baseret på informationer fra The Guardian.
Læs også: ADHD-træk i barndommen kobles til helbred i midalderen