Forskere fra Università Cattolica i Milano har undersøgt, hvordan mentale faktorer kan påvirke aldring.
I studiet, som er offentliggjort i International Journal of Clinical and Health Psychology, deltog 90 raske ældre personer, som blev delt op i tre grupper.
Deltagerne gennemførte en række tests før og efter forsøget.
Forskerne målte blandt andet hukommelse, opmærksomhed, fysisk præstationsevne, stress og generelt velbefindende, ifølge SciTechDaily.
Læs også: Forskere finder ny mulig årsag til muskelsmerter ved statinbehandling
Forbedret resultater
Efter tre uger viste resultaterne forbedringer på flere områder.
Den fysiske præstationsevne steg med op til 9,2 procent i nogle af grupperne. Samtidig blev resultaterne i de kognitive test forbedret med mellem 6,9 og 21,5 procent afhængigt af målemetoden.
Forskerne registrerede også mindre døsighed og lavere stressniveau hos flere deltagere.
Ifølge forskerne var forbedringerne så markante, at de kan sammenlignes med resultater fra visse studier af fysisk træning og hukommelsestræning.
Læs også: Forskere overraskede: Rødbedejuice og tyggegummi gav lavere blodtryk
Piller uden virkning
Forsøget indeholdt en gruppe, der ikke modtog nogen behandling, og to grupper, der fik identiske piller.
Den afgørende forskel var, hvad deltagerne fik at vide om pillerne.
Nogle troede, at de indeholdt aktive stoffer, mens andre vidste, at pillerne ikke havde nogen medicinsk virkning.
Alligevel oplevede begge grupper forbedringer. Faktisk viste resultaterne, at de deltagere, som vidste, at de tog placebo, ofte opnåede lige så gode eller bedre resultater end de øvrige deltagere.
Læs også: Nyt studie vækker bekymring: Gravide kvinder udsættes i gennemsnit for 45 kemikalier
Studiet peger derfor på, at forventninger og mentale processer kan have betydning for både hukommelse, fysisk funktion og stress hos ældre mennesker.
Læs også: Faste hverdagsrutiner kan mindske smerter og depression