Depression er en af de mest udbredte psykiske lidelser, men for en betydelig del af patienterne giver traditionelle behandlinger ingen varig effekt.
Omkring en tredjedel af alle med kronisk depression udvikler det, der kaldes behandlingsresistent depression.
Det betyder, at symptomer som apati, isolation, nedsat kognitiv funktion og selvdestruktive tanker vedvarer trods gentagne forsøg med medicin og psykoterapi.
I disse tilfælde er mulighederne ofte stærkt begrænsede, hvilket har ført til en langvarig udfordring for psykiatrien.
Læs også: Det vigtigste skridt mod en flad mave, du måske har overset
Et indgreb i hjernen
En ny neuroteknologisk metode kan dog potentielt ændre tilgangen til de mest alvorlige tilfælde.
Et internationalt forskerhold har udviklet en eksperimentel procedure, kaldet PACE, der anvender implanterede elektroder til at stimulere specifikke områder af hjernen.
Det særlige ved teknologien er dens individualiserede tilgang.
Ved hjælp af en detaljeret kortlægning af hjernens netværk identificeres tre centrale områder, der styrer henholdsvis følelsesmæssig bearbejdning, kognitiv kontrol og regulering af tanker.
Læs også: Sådan forvandler du din pendling til en god start på dagen
I stedet for faste stimulationsniveauer justeres intensiteten automatisk gennem et feedback-system, der løbende registrerer patientens neurofysiologiske tilstand.
Denne præcise metode gør det muligt at påvirke de neurale kredsløb med langt større nøjagtighed end tidligere kendte teknikker.
Resultaterne overrasker forskerne
Det opsigtsvækkende er effekten af den første kliniske afprøvning.
Patienten, der havde levet med behandlingsresistent depression i 31 år uden forbedring, begyndte hurtigt at vise markante ændringer.
Læs også: Sådan kan du dæmpe stress med drikke fra dit eget køkken
Efter blot syv ugers behandling var selvmordstankerne helt forsvundet.
Efter fire måneder var patientens humør målt til en forbedring på 59 procent, og de positive resultater har varet ved i over 30 måneder.
Forskerne understreger dog, at der kun er tale om ét enkelt tilfælde, og metoden kræver yderligere undersøgelser og peer review, før den kan anvendes bredt.
Artiklen er baseret på informationer fra Science-et-vie.com.
Læs også: Slut med skærmtid: Disse hobbyer skaber ro og mindre stress
Læs også: Drikkevarer med afslapningseffekt vinder frem - men virker de?