Ny rapport: Tusindvis af unge risikerer at gentage familiens mørke mønstre

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Organisationen TUBA peger på, at der er brug for en styrket forebyggende indsats for at støtte unge i at bryde den negative sociale arv.

Det er ikke kun øjenfarve og hårfarve, der går i arv. Det gør misbrugsproblemer også.

Nye tal fra organisationen TUBA, som tilbyder hjælp til unge fra familier med alkohol- eller stofmisbrug, viser, at 47 procent også har bedsteforældre med alkoholproblemer.

Det skriver TUBA i en pressemeddelelse.

“Tallene viser med al tydelighed, at problemerne i familier med misbrug ofte er nedarvet gennem flere generationer. Det sætter to store streger under det, vi i TUBA allerede ved. Der er brug for en bedre forebyggende indsats, som kan styrke de unge i at bryde mønstret og forhindre, at misbrugsproblemer går i arv”, siger Kåre Skarsholm, landsleder i TUBA, i pressemeddelelsen.

Læs også: Frygter du et nyt slagtilfælde? FDA har netop godkendt en pille, der kan forebygge det

Et misbrug kommer sjældent alene

I en familie med misbrug er misbruget sjældent det eneste problem. Ofte er der overlappende svigt, udfordringer og dysfunktioner i hjemmet.

I samme spørgeskemaundersøgelse svarer 64 procent, at de har været udsat for psykisk vold, mens 42 procent har oplevet fysisk vold eller trusler herom i deres barndomshjem.

55 procent tror, at deres far – og 46 procent at deres mor – lider af en psykisk sygdom.

Derudover fortæller 26 procent, at en af deres forældre var eller muligvis var indblandet i kriminalitet i deres barndom.

Læs også: EU investerer 28 millioner kroner i vaccine mod leverkræft: Sådan skal den virke

Jo flere svigt et barn udsættes for, jo større er risikoen for en lang række psykologiske, sociale og helbredsmæssige udfordringer senere i livet.

Potentiale for positiv forandring

Ifølge Sundhedsstyrelsen vokser hvert 10. barn op i en familie med alkoholmisbrug.

Et studie fra Center for Rusmiddelforskning peger på, at hver 7. vokser op med forældre med enten alkohol- eller stofmisbrug.

Forskning viser desuden, at ca. 40 procent af alle, der vokser op i en familie med misbrug, selv udvikler et misbrug senere i livet.

Læs også: Bly i stødt kanel: Disse 21 produkter er på myndighedernes advarselsliste

Omfanget af problemet er stort – og det samme er potentialet for at hjælpe tusindvis af unge med at bryde ud af de negative mønstre, som ofte er nedarvet gennem flere generationer, lyder det fra Kåre Skarsholm.

Forebyggelse hjælper

Med udgivelsen af de nye tal, kommer organisationen TUBA også med en række anbefalinger til at forbedre forholdene for unge fra familier med misbrug.

De anbefaler blandt andet, at der bør være et langt større fokus på de langvarige og alvorlige konsekvenser af en opvækst med misbrug samt en øget indsats til unge over 25 år.

Det er vigtigt forebyggende arbejde at tilbyde unge voksne hjælp til at bryde negativ social arv, lyder det fra organisationen.

Læs også: Næsten en halv million mennesker undersøgt: Tedrikkere havde lavere risiko for hjertesygdom

Det vil bl.a. mindske risikoen for at misbruget gentager sig, og det vil give de unge voksne mulighed for at skabe mere stabile liv med større trivsel og balance, hvilket kommer både den enkelte og samfundet til gode.

Artiklen er baseret på informationer fra Via Ritzau.

Læs også: Gel får ny tandemalje til at gro ud på tænderne: Første mennesker har nu fået den testet

Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Stort studie finder vigtig forskel på frugt og juice

Et stort amerikansk studie fandt et tydeligt mønster hos mennesker med hjerteproblemer, men kun når det handlede om én måde at få sin frugt på.

Sådan kan det påvirke din krop, hvis du spiser D-vitamin hver dag

D-vitamin har betydning for flere af kroppens funktioner, men det er ikke altid nødvendigt at tage et dagligt...

Vil du af med de ekstra kilo? Din sengetid kan spille en rolle

Et nyt forsøg viste noget, som overraskede forskerne selv, og det handlede slet ikke om søvnlængden.

Ny forskning: Kreatin kan styrke musklerne hos voksne over 50

De seneste år har langt flere danskere givet sig det hvide pulver, og forskningen peger nu på en helt anden gruppe end dem i fitnesscentret.

Stort studie finder vigtig forskel på frugt og juice

Et stort amerikansk studie fandt et tydeligt mønster hos mennesker med hjerteproblemer, men kun når det handlede om én måde at få sin frugt på.

Sådan kan det påvirke din krop, hvis du spiser D-vitamin hver dag

D-vitamin har betydning for flere af kroppens funktioner, men det er ikke altid nødvendigt at tage et dagligt...

Vil du af med de ekstra kilo? Din sengetid kan spille en rolle

Et nyt forsøg viste noget, som overraskede forskerne selv, og det handlede slet ikke om søvnlængden.