Selv eksperter i stresshåndtering må være opmærksomme på deres egne mønstre.
Her er de subtile vaner, terapeuter bevidst undgår for at bevare ro og balance i hverdagen.
Tvinge beroligende ritualer
Når ro bliver noget, som man skal præstere, kan det i stedet skabe mere spænding.
Terapeuter forklarer, at forsøg på at presse sig selv til at slappe af ofte fastholder kroppen i en stressreaktion.
Læs også: Sådan kan du både være introvert og ekstrovert på samme tid
I stedet anbefaler de at møde stressen med accept og lægge mærke til kropslige fornemmelser uden at vurdere dem, mens man roligt vender opmærksomheden mod vejrtrækningen eller omgivelserne.
Kritisere sig selv
Selvkritik gør det sværere at regulere følelser og forstærker uroen.
I stedet for at analysere sin tilstand anbefaler terapeuter at fokusere på konkrete kropssignaler som en rolig indånding eller områder med mindre spænding og bruge sanseindtryk udefra til at komme tilbage til nuet.
Trøstespise
Stress kan føre til, at man søger hurtig trøst i snacks, men store mængder sukker, fedt og koffein kan belaste kroppen yderligere.
Læs også: Ny forskning: Psykopati kan komme til udtryk forskelligt hos mænd og kvinder
Terapeuter foreslår en mere balanceret tilgang og at planlægge bestemte dage til favoritsnacks, så de ikke bliver en automatisk løsning i pressede øjeblikke.
Bedøve kroppen
At slukke for kroppen med for eksempel alkohol kan virke i nuet, men fjerner forbindelsen til de følelser, der har brug for opmærksomhed.
Terapeuter anbefaler aktiviteter, der genopretter kontakten til kroppen, som en stille gåtur, journalføring eller et øjebliks ro, og at reagere tidligt på tegn på overbelastning.
Scrolle nonstop
Langvarig skærmtid, især før sengetid, holder nervesystemet aktivt. Lys, skiftende indhold og følelsesmæssige stimuli gør det svært at geare ned.
Læs også: Sådan viser stress sig i din krop – og hvad du kan gøre ved det
Terapeuter foreslår et digitalt mellemrum uden telefon og en overgang til sansebaserede rutiner som stræk, musik eller skrivning, samt at man undersøger, hvad man i virkeligheden søger, når man tager telefonen frem.
Multitaske
Selvom multitasking kan føles effektivt, overbelaster det hjernen og efterlader opgaver halvt færdige.
Terapeuter anbefaler korte perioder med én opgave ad gangen, efterfulgt af små bevidste pauser, så hjernen kan nulstille og arbejde mere fokuseret.
Holde sig konstant beskæftiget
At fylde alle døgnets timer skaber en illusion af kontrol, men kroppen får aldrig besked om, at den må hvile.
Læs også: Forskere undersøger årsager til tiltrækning af uhensigtsmæssige partnere
Terapeuter fremhæver betydningen af små pauser, hvor man trækker vejret dybt, slipper kæben og mærker kroppen lande.
Springe pauser over
Selv et roligt tempo kræver hvile. Når man fylder hvert hul i kalenderen, ignorerer man kroppens signaler om, at den er ved at nå sin grænse.
Terapeuter anbefaler korte, bevidste stop eller brug af metoder som pomodoro, hvor pauser er en naturlig del af rytmen.
Ignorere kroppens signaler
Fysiske tegn som spændte skuldre, træthed eller irritabilitet er ofte de første advarsler om stress.
Læs også: Derfor kan en kold pande være nøglen til bedre nattesøvn
Ved at reagere på disse signaler tidligt med simple tiltag som frisk luft, let bevægelse eller grounding, kan man forhindre, at belastningen bygger sig op.
Jagte kontrol fremfor tilstedeværelse
Et fælles budskab blandt terapeuterne er at slippe ideen om, at man skal håndtere stress perfekt.
Ved at registrere tanker og reaktioner uden at forsøge at styre dem skabes der mere ro og overskud til regulering.
Overse sansernes betydning
Sanselige indtryk kan fungere som et anker i pressede øjeblikke.
Lyde, små detaljer eller genstande omkring én kan hjælpe med at samle fokus og invitere kroppen tilbage i en mere stabil tilstand.
Kilder: Real Simple.