Du kender sikkert følelsen. Klokken er blevet sent, men du tager lige telefonen med i sengen og scroller en sidste gang. Måske et par beskeder, lidt nyheder, en kort video.
Problemet er, at netop den stund med skærm kan spænde ben for det hormon, kroppen bruger til at skifte fra vågen til træt. Et oversigtsstudie i det fagfællebedømte tidsskrift Chronobiology in Medicine fra marts 2024 beskriver mekanismen.
Kortbølget blåt lys mellem 460 og 480 nanometer undertrykker produktionen af søvnhormonet melatonin mest kraftigt af alle lysets farver.
I ét forsøg, oversigten henviser til, brugte unge studerende en LED-tablet i to timer om aftenen. Resultatet var et fald i melatonin på 55 procent og en forskydning af melatonin-signalet med halvanden time.
Læs også: Sover du dårligt? Nyt plaster viser lovende resultater
Et andet forsøg i samme oversigt målte, at blot to timers aftenlys rykkede det biologiske ur med lidt over en time.
Sådan virker blåt lys på din indre rytme
Melatonin er kroppens signalstof for nat. Når det bliver mørkt, stiger niveauet i blodet og fortæller hjerne og krop, at det er tid til at falde til ro. Først derefter kommer trætheden for alvor.
Blåt lys fra skærme efterligner dagslys. Særlige celler bagest i øjet opfanger det og sender et “det er stadig dag”-signal videre til hjernens indre ur.
Så længe det signal kører, holder kroppen igen med melatoninen, og du føler dig vågen længere, end klokken egentlig berettiger til.
Læs også: Et lille søvnunderskud kan øge din vægt, viser studie
Så lidt hjælper blå lys-briller faktisk
Mange har kastet sig over blålys-blokerende briller som en hurtig løsning. Et systematisk oversigtsstudie i tidsskriftet Frontiers in Neurology fra november 2025 samlede tre randomiserede forsøg med i alt 49 voksne.
I forsøgene blev søvnen målt objektivt med aktivitetsmåler på håndleddet. Resultaterne gik i den rigtige retning, men var så små, at de lige så godt kunne være tilfældige.
Deltagerne faldt i søvn knap fem minutter hurtigere, sov knap ni minutter længere og havde stort set samme søvnkvalitet som uden briller.
Forfatterne konkluderer, at brillerne kan ses som et billigt og risikofrit tillæg, men ikke som en erstatning for søvnbehandling med dokumenteret effekt.
Læs også: Svært ved at komme i gang om morgenen? Her er forklaringen
Vi har tidligere set nærmere på, hvad forskningen faktisk siger om blå lys-briller.
Sådan passer du på dit melatonin om aftenen
Det stærkeste værktøj er lavteknologisk. Harvard Health anbefaler, at man undgår kraftige skærme i de sidste to til tre timer før sengetid, og at man holder lys-dosen nede i hjemmets øvrige belysning.
I praksis kan du skrue ned for det blå lys ved at tænde “natlys” eller “night shift” på telefon og computer, så skærmen får et varmere, mere orangetonet skær.
Lavere skærmlysstyrke og varmere farver reducerer den samlede blå-lys-dosis, selvom effekten på selve melatoninen endnu kun er delvist afklaret i små studier.
Læs også: Ny forskning: Denne søvnvane forbindes med angst og depression
Dæmp også den øvrige belysning i hjemmet i timen op til sengetid. En kraftig loftslampe sender også blåt lys, selvom du har slukket skærmen. Varme læselamper, levende lys eller en enkelt lav lampe signalerer aften frem for dag.
Og så er der den enkleste løsning. Læg telefonen uden for soveværelset, og brug den sidste halve til hele time på noget uden skærm.
En bog, en snak, et varmt bad eller lidt strækninger kan virke som et nedtrapnings-signal for kroppen, mens melatoninen stille får lov at stige.
Læs også: Sover din partner dårligt, kan I begge ende med at spise mere usundt
Denne artikel er skrevet og udgivet af Mie D.H, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.