Du kender sikkert nogen, der har fået en hjernerystelse.
Måske efter et fald, en kollision på fodboldbanen eller et trafikuheld. De fleste venter at være friske efter et par uger.
Men for mange trækker generne i langdrag. Et nyt australsk studie peger på en overraskende risikofaktor: søvnproblemer.
Patienter med dårlig søvn før skaden havde godt fem gange højere risiko for stadig at have symptomer et år senere.
Læs også: Kæmpestudie: Mere REM-søvn koblet til lavere risiko for demens, Parkinsons og 81 andre sygdomme
Det viser en opfølgning på 232 voksne fra forskere ved Curtin University i Australien.
Studiet blev offentliggjort 7. oktober 2026 i tidsskriftet PLOS ONE. Næsten halvdelen af deltagerne, 45,6 procent, havde fortsat symptomer efter tolv måneder.
Det var ikke bevidsthedstabet der afslørede sårbarheden
Studiets store overraskelse var, at de klassiske alarmsignaler fra selve skadesøjeblikket ikke forudsagde langtidsudfaldet.
“Vi fandt ingen tegn på, at bevidsthedstab, hukommelsestab i forbindelse med skaden eller om patienten fik en CT-scanning kunne forudsige, hvem der ville have vedvarende symptomer et år senere,” siger studiets førsteforfatter Jacinta Thorne fra Curtin Medical Research Institute til Curtin University.
Læs også: Ny forskning afslører: Din morgenkaffe kan ødelægge din nattesøvn
I stedet gjaldt det, hvem patienten var før skaden. Tidligere psykiske lidelser gav cirka 2,6 gange højere risiko for at have symptomer efter et år.
Hjernerystelser fra fald, overfald eller trafikuheld gav omkring 2,5 gange højere risiko end sportsskader.
Også de allerførste dage talte. Jacinta Thorne påpeger, at det at føle sig langsom, mentalt tåget eller nervøs i dagene lige efter skaden var vigtige advarselstegn om behov for tættere opfølgning.
Søvnen er hjernens vigtigste reparationstid
Styrken i søvn-fundet er ny. En i forvejen ustabil søvn kan give en skadet hjerne et dårligere udgangspunkt, når den skal hele.
Læs også: Sådan kan græskarkerner hjælpe dig til at sove bedre om natten
Forfatterne peger på, at søvnproblemer bør tages alvorligt tidligt i forløbet efter en hjernerystelse. Ikke som en bivirkning, der går over af sig selv, men som en risikofaktor i sig selv.
Mange går på arbejde med symptomerne
Trods de vedvarende klager vendte 97 procent af deltagerne tilbage til arbejde inden for et år. Men det var ikke det samme som at være rask, påpeger medforfatter Jemma Keeves.
“Vores fund tyder på, at mange arbejder videre på trods af vedvarende træthed, koncentrationsbesvær og andre symptomer,” siger hun til Curtin University.
Studiet er et observationsstudie, så det kan ikke bevise årsag og virkning, kun pege på hvem der har forhøjet risiko.
Læs også: Lys i soveværelset om natten kan skade dit hjerte
Deltagerne var 232 voksne mellem 18 og 65 år fra en australsk skadeklinik, hvilket formentlig trækker mod de lidt mere alvorlige slag.
Sådan ser billedet ud i Danmark
Op mod 40 procent har symptomer en måned efter en hjernerystelse, mens omkring 10 til 15 procent har gener et år efter, oplyser Patienthåndbogen på sundhed.dk.
Forskningen har hidtil ikke kunnet pege præcist på, hvem der er mest udsat. Har du haft et slag mod hovedet og slås med dårlig søvn eller tidligere psykiske lidelser, kan det være værd at nævne tidligt for lægen.
Læs også: Magnesium mod søvnproblemer: hvad kliniske forsøg faktisk viser om tilskuddet
Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.