Siden januar 2023 har CompanYoung i samarbejde med 11 erhvervsskoler i ‘Projekt Fastholdelse gennem Social Bæredygtighed på EUD’ indsamlet 29.000 besvarelser samt 63.000 kommentarer vedrørende EUD-elevers trivsel og tilknytning.
Besvarelserne er indsamlet 3-5 gange i løbet af henholdsvis GF1 og GF2.
Indsigterne giver blandt andet et detaljeret indblik i elevernes trivsel, deres glæde ved skolegangen samt undervisningsmiljøet og klassedynamikkernes tilstand.
På baggrund af denne nye indsigt i den aktuelle trivselssituation har flere nye perspektiver således set dagens lys, og ikke mindst er trivselspyramiden kommet til verden.
Læs også: Depressive symptomer kan øge demensrisikoen med op mod 50 procent
Det skriver CompanYoung i en pressemeddelelse.
Trivselspyramiden
Trivselspyramiden skal forstås som en klassisk behovspyramide som eksempelvis kostpyramiden.
Elementerne i bunden er grundlæggende behov, som skal være opfyldt, før eleven kan bevæge sig op på det næste niveau.
Trivselspyramiden er udviklet af CompanYoung på baggrund af mere end 20.000 kommentarer, som vedrører elevernes generelle trivsel og glæde ved skolegangen.
Læs også: Undgå juletristhed: Sådan passer du på dit mentale helbred i december
“Analysen giver først og fremmest et indblik i elevernes umiddelbare oplevelse af at gå på EUD. Den bekræfter, at dynamikken i klasserummet er mest afgørende for elevernes generelle trivsel og samtidig det mest effektive sted at sætte ind, hvis trivslen skal forbedres”, udtaler Nikolaj Schlüter, Director i CompanYoung, i pressemeddelelsen og fortsætter:
“Samtidig slår analysen også fast med syvtommersøm, at en stor andel af eleverne oplever engagerede undervisere og en rummelig kultur med let adgang til hjælp og støtte”.
Hvad viser analysen?
Analysen tegner overordnet set et positivt billede af trivselssituationen på erhvervsskolerne.
Den viser, at 42 % af eleverne er grundlæggende begejstrede, 40 % er tilfredse og nævner enkelte forbedringspunkter, mens 18 % er skeptiske og giver udtryk for, at de ikke trives.
Læs også: Sådan får du en mere afslappet juleaften som vært
Blandt de skeptiske elever er de hyppigst nævnte udfordringer ‘mangel på respekt mellem underviser og elev’, ‘uro i klassen’ og ‘mangel på kommunikation om skemaændringer’.
De tilfredse elever ønsker derimod ‘alternative opbygninger af det faglige indhold’, ‘bedre undervisningsfaciliteter’ og ‘mere individuel feedback’, hvis de skal trives endnu bedre.
De elever, der trives bedst, fremhæver ‘en rummelig kultur med plads til forskellighed’ og ‘højt fagligt engagement blandt underviserne’ som årsager til, at de trives.
Artiklen er baseret på informationer fra Via Ritzau.
Læs også: Har du ondt i maven? Stress kan være årsagen
Læs også: Palliative plejer: Hvad mennesker oftest fortryder ved livets afslutning