Forestil dig, at dit barn kommer hjem og fortæller om en historie, der lyder for vild til at være sand.
En ven i skolen har sagt, at en særlig milkshake kan tiltrække en morder, eller at månelandingen var fup. Dit barn er overbevist – for det har de jo set på TikTok.
Det er en udfordring, som forældre ikke kan ignorere.
Hvornår begynder børn at tænke kritisk?
Børn begynder at stille de første “hvorfor”-spørgsmål omkring treårsalderen. Det er her, de begynder at forstå verden omkring dem og forsøger at danne mening ud af det, de hører.
Læs også: De mest almindelige mareridt, og hvad de betyder
Men hvis deres nysgerrighed mødes med et “fordi jeg siger det”, risikerer vi at hæmme deres evne til at tænke kritisk.
Forskning viser, at børn, der opdrages i hjem med en åben og forklarende tilgang, udvikler bedre kritiske tænkningsevner. Når forældre tager sig tid til at besvare spørgsmål, opfordrer de til nysgerrighed og logisk tænkning – to afgørende værktøjer i kampen mod misinformation.
Derfor er det vigtigt at lytte, også når spørgsmålene er svære. Hvis et barn spørger om et tabubelagt emne som sex eller vold, er det bedre at give en kort og ærlig forklaring frem for at afvise spørgsmålet.
Når børn mangler information, søger de svar andre steder – og her kan internettet ofte være en dårlig kilde.
Læs også: Alt virkede normalt, indtil moren i chok hentede sin 7-årig datter efter legeaftalen
Hvordan skærme påvirker børns evne til at skelne mellem sandt og falsk
Mange forældre tror, at fordi deres børn er født i en digital tidsalder, er de automatisk bedre til at navigere på internettet.
Men forskning viser, at selv teenagere har svært ved at identificere upålidelige kilder online.
En simpel øvelse er at se videoer eller opslag sammen med dit barn og spørge:
- Hvem har lavet dette?
- Hvad vil de gerne have os til at tro?
- Forsøger de at sælge noget eller skabe en reaktion?
- Hvilke kilder bakker deres påstande op?
Ved at øve disse spørgsmål med dit barn bliver de bedre til at tænke kritisk, før de accepterer noget som sandhed.
Læs også: Din IQ kan afgøre, hvor godt du hører i støjende omgivelser
Værktøjer til at træne kritisk tænkning hos børn
Hvis du vil hjælpe dit barn med at blive mere kritisk over for misinformation, findes der heldigvis en række enkle strategier:
- SIFT-metoden: En metode udviklet af misinformationseksperten Mike Caulfield, hvor børn lærer at Stoppe, Undersøge kilden, Finde bedre dækning og Spore påstandene tilbage til deres oprindelige kontekst.
- Videnskabelig tænkning: Lær dit barn at vurdere, hvilke påstande der er baseret på beviser, og hvilke der blot er anekdoter eller rygter.
- “Cranky Uncle”-spillet: Et gratis online spil, hvor børn lærer at genkende manipulationsteknikker, der bruges til at sprede misinformation.
Ved at tage aktiv del i dit barns digitale verden og lære dem at tænke kritisk, kan du ruste dem til at navigere i en tid, hvor falske informationer spredes med lynets hast.
I sidste ende handler det ikke om at skærme børn fra internettet, men om at lære dem at bruge det klogt.
Artiklen er baseret på informationer fra National Geographic.
Læs også: Sådan hjælper du dit barn med at nyde halloween uden frygt
Læs også: Nyt japansk studie viser ændringer i hjernen efter corona