Vi lever i en tid, hvor sundhed fylder mere og mere i vores daglige valg – især når det handler om mad. Men supermarkedernes hylder gemmer på en farlig illusion: Et hav af produkter, der med smarte buzzwords og grøn emballage fremstår sunde, men i virkeligheden ikke lever op til løfterne.
Siden 2009 har myndigheder talt om at stramme reglerne for sundhedsanprisninger på fødevarer, men der er sket forsvindende lidt. I mellemtiden bliver forbrugerne dagligt bombarderet med misvisende budskaber.
“All natural” – naturligvis misvisende
Det lyder trygt og sundt: “All natural”. Men i praksis betyder det nærmest ingenting. Der findes ingen faste regler for brugen af betegnelsen, og mange produkter med mærket indeholder stadig tilsætningsstoffer og er stærkt forarbejdede. Det handler mere om branding end sundhed.
Fuldkorn – eller bare varm luft?
Mange produkter praler med, at de er “lavet med fuldkorn”. Men formuleringen snyder: Det betyder ikke, at de hovedsageligt består af fuldkorn. Ofte er det kun en lille del – mens resten består af raffineret mel, som ikke har samme ernæringsmæssige værdi.
Læs også: Derfor kobler forskere rødt kød til demens og hjerteproblemer
“Low-fat” – mindre fedt, mere sukker
Lav fedtprocent betyder ikke nødvendigvis sundt. For at bevare smagen tilsætter producenterne ofte sukker, stivelse eller kunstige smagsstoffer. Resultatet? Du undgår fedt – men får dobbelt op på kalorier og tilsætningsstoffer.
Immunforsvar på etiketten – ikke i indholdet
Produkter med “immune-boosting” på emballagen appellerer til ønsket om et stærkt helbred. Men de indeholder ofte kun små mængder af de ingredienser, der måske kan støtte immunforsvaret – alt for lidt til at have reel effekt.
“Ingen tilsat sukker” – men stadig sødt
Selvom der ikke er tilsat sukker, kan produktet stadig være fuld af naturligt sukker (som frugtsukker) eller sødemidler, der påvirker kroppen næsten på samme måde. Det føles sundere, men er det ikke nødvendigvis.
Højt fiberindhold – men hvilken slags?
Fiber er sundt, ja – men ikke alle fibre er lige gode. Mange “high fiber”-produkter får fibrene tilsat kunstigt, og disse giver ikke samme mæthed og sundhedsfordele som naturlige fibre fra frugt, grønt og fuldkorn.
Læs også: Skal du virkelig drikke vand, selvom du ikke er tørstig?
Glutenfri – men ikke nødvendigvis sund
For personer med cøliaki eller glutenintolerance er “glutenfri” vigtigt. Men for alle andre betyder det ikke, at produktet er sundt. Mange glutenfri varer er fyldt med sukker, fedt og stivelse – og kan være lige så usunde som deres glutenholdige alternativer.
Økologisk – stadig fyldt med sukker og fedt
Økologisk lyder sundt, men betyder blot, at produktet er lavet uden visse pesticider og tilsætningsstoffer. En økologisk småkage er stadig en småkage. Kalorierne og fedtet forsvinder ikke, bare fordi det er øko.
“Multigrain” – flerkorn er ikke fuldkorn
“Multigrain” får produktet til at lyde sundere, men det betyder blot, at der er flere typer korn i – ikke nødvendigvis fuldkorn. De fleste af disse produkter er stadig baseret på raffinerede kornarter uden nævneværdig næring.
“Fat-free” – men fyldt med andet
Når fedtet fjernes, skal smagen komme et andet sted fra. Typisk tilsættes sukker, salt og kunstige ingredienser. Resultatet? Du får måske færre kalorier fra fedt, men flere fra alt det andet.
Læs også: Kan du spise dig til mindre psoriasis? Det siger forskningen
Forbrugeren skal holde hovedet koldt
Fælles for alle disse mærkater er, at de udnytter en trend: Vi vil gerne være sunde – og vi vil gerne gøre det nemt. Det gør det muligt for fødevareindustrien at sælge illusioner frem for reelle fordele.
Sundhedsorganisationer har i årevis krævet strammere regler for, hvad producenter må skrive på emballagen. Men mens vi venter på handling, er det vigtigt at være kritisk og kigge bagpå pakken – ikke bare på forsiden.
Artiklen er baseret på information fra TV2
Læs også: Dansk virksomhed går imod industrien: Vil stoppe ultraforarbejdet mad