Du har måske stået i en helsekostbutik eller scrollet gennem en webshop og overvejet, om en bestemt vitaminpille kunne give dig mere energi, gøre din hud pænere eller mindske ledsmerter.
En ny kontrolaktion fra Fødevarestyrelsen afslører, at mange virksomheder bag kosttilskud markedsfører deres produkter med ulovlige og vildledende anprisninger.
Når forbrugerne læser, at et produkt kan “styrke immunforsvaret” eller “forebygge sygdomme”, kan det lyde tillokkende – men ofte er der ingen videnskabelig dokumentation bag.
Det kan betyde, at du smider penge ud ad vinduet på piller og pulver, der slet ikke lever op til deres løfter.
Læs også: Disse 8 tegn kan afsløre at du mangler magnesium og hvad det koster dig
Ulovlige påstande florerer på nettet
Fødevarestyrelsen gennemførte en omfattende kontrol i 2024, hvor de undersøgte 131 virksomheder, der sælger kosttilskud. Resultaterne var rystende: Over halvdelen af virksomhederne brugte ulovlige sundheds- eller sygdomsanprisninger i deres markedsføring.
Flere fik bøder, mens andre blev pålagt at fjerne deres misvisende reklamer.
Særligt digitale platforme er en udfordring. Mange virksomheder benytter hjemmesider og sociale medier til at promovere deres produkter, og her bliver grænsen mellem tilladte og ulovlige udsagn ofte overskredet.
Forbrugerne bliver mødt med billeder af sunde, glade mennesker og lovende tekster om, hvordan et bestemt tilskud kan forbedre livskvaliteten – men uden at de nødvendigvis ved, at sådanne påstande skal være videnskabeligt dokumenteret og godkendt af EU.
Læs også: En daglig multivitamin kan bremse kognitiv aldring med op til 2 år
Sådan gennemskuer du de falske løfter
For at undgå at blive snydt af vildledende markedsføring er der nogle vigtige ting, du bør være opmærksom på:
- Sygdomsanprisninger er forbudt: Hvis et produkt lover at helbrede, behandle eller forebygge sygdomme, er det ulovligt.
- Sundhedsanprisninger skal være godkendt: Kun udsagn, der er videnskabeligt vurderet og optaget i EU’s register, må bruges.
- Tjek dokumentationen: Seriøse producenter henviser ofte til videnskabelige studier – hvis de ikke gør, bør alarmklokkerne ringe.
- Vær skeptisk over for sociale medier: Influencere og virksomheder kan promovere produkter uden tilstrækkelig dokumentation.
Myndighederne vil skærpe kontrollen
Fødevarestyrelsen understreger, at de vil fortsætte med at overvåge markedet og intensivere vejledningen til virksomheder, så forbrugerne ikke vildledes.
Selvom nogle kosttilskud kan have en gavnlig effekt, skal de markedsføres på et korrekt grundlag, så du som forbruger kan træffe dine valg på et oplyst grundlag.
Når du næste gang overvejer at købe et kosttilskud, kan det være en god idé at tage de flotte løfter med et gran salt. Ikke alt, der glimter, er guld – og ikke alt, der sælges som en genvej til sundhed, har en reel effekt.
Læs også: Styrker D-vitamin dit immunforsvar? Det viser den nyeste forskning faktisk
Artiklen er baseret på informationer fra Fødevarestyrelsen.
Læs også: Er biotin mod hårtab en myte? Det siger forskning om det populære tilskud
Denne artikel er skrevet og udgivet af Mie D.H, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.