Du kender måske en. En kollega, en ven, et familiemedlem. Eller måske har du selv stået midt i det: Den ubarmhjertige besked om, at en kræftdiagnose er en realitet.
Hvert år rammes millioner, og selv med nye behandlinger og opdagelser er sygdommen stadig en af vores tids største sundhedsmæssige udfordringer.
Mens behandlinger som kemoterapi og stråling er kendte våben i kampen, bringer de ofte en lang liste af bivirkninger med sig.
Derfor vender forskere nu blikket mod mere målrettede metoder – og et eksperiment, der netop er afsluttet i USA, har vakt stor opsigt i det medicinske miljø.
Læs også: En usynlig gas i danske hjem er nu forbundet med hjertesvigt
Et lille forsøg med stor effekt
Forskere fra det anerkendte Rockefeller University har netop gennemført et forsøg med en ny type kræftmedicin.
I alt deltog 12 personer, alle med fremskreden og aggressiv kræft, blandt andet bryst- og hudkræft. Deres prognoser var alvorlige – men behandlingen overraskede selv forskerne.
Det, der gør forsøget unikt, er måden medicinen blev givet på. I stedet for at sende stoffet ud i kroppen via blodbanen, som man typisk gør, valgte forskerne at injicere det direkte ind i selve svulsten.
På den måde kunne man aktivere immunforsvaret præcis dér, hvor det skulle arbejde.
Læs også: Hjernetumor: 7 advarselstegn der kan gemme sig bag hverdagssymptomer
Det aktive stof i forsøget hedder 2141-V11, en nyudviklet form for det, man kalder en CD40-agonist.
Tidligere har denne type lægemidler haft store problemer med alvorlige bivirkninger – især betændelsestilstande og leverskader.
Men denne nye version er designet til at virke mere lokalt og med færre systemiske reaktioner.
Halvdelen af deltagerne oplevede, at deres kræftform mindskede. To personer – én med brystkræft og én med modermærkekræft – så deres svulster forsvinde helt.
Læs også: Spiseforstyrrelser rammer langt flere end de fleste tror: og aldersgruppen overrasker
Ikke kun der, hvor medicinen blev sprøjtet ind, men også i andre dele af kroppen.
Mere præcist og mere skånsomt
At aktivere kroppens eget forsvar har længe været en drøm inden for kræftforskning.
Men det har vist sig vanskeligt at finde den rette balance: Immunsystemet skal være aktivt nok til at bekæmpe kræften, men ikke så overaktivt, at det angriber raske celler.
Den nye behandling bygger på netop den balance. Ved at aktivere et bestemt signal i immunsystemet (CD40), skabes der små “træningslejre” inde i svulsten, hvor kroppens egne dræberceller oplæres i at bekæmpe kræften.
Læs også: Hvad sker der med immunforsvaret under et saunabad?
Når de har lært opgaven, kan de bevæge sig videre rundt i kroppen og finde nye kræftceller at angribe.
Det mest opsigtsvækkende er dog, at bivirkningerne i forsøget var relativt milde. Ingen af deltagerne oplevede alvorlige toksiske reaktioner, og selvom nogle fik feber eller lokale gener, var der ingen tegn på farlige komplikationer.
Kun enkelte oplevede mere alvorlige symptomer – men de blev vurderet til at være relateret til andre sygdomme og ikke behandlingen.
Hvad sker der nu?
Selvom resultaterne er lovende, er 12 patienter naturligvis for få til, at man kan tale om en egentlig behandling.
Læs også: Mange kvinder rammes af blærebetændelse: Nu peger forskere på en overset behandling
Men det er nok til at fortsætte forskningen – og det gør forskerne allerede. Der er nemlig sat gang i flere nye fase 2-forsøg, hvor man vil teste præparatet på svære kræfttyper som blære-, hjerne- og prostatakræft.
Forskerne arbejder også på at finde ud af, hvilke patienter der har størst chance for at få gavn af behandlingen.
Det kræver, at man identificerer biomarkører – altså signalstoffer i kroppen, som kan forudsige, hvordan en patient vil reagere.
Forhåbningen er, at 2141-V11 kan blive en del af fremtidens værktøjskasse mod kræft – enten som selvstændig behandling eller i kombination med andre immunterapier.
Artiklen er baseret på informationer Medical News Today
Denne artikel er skrevet og udgivet af Mie D.H, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.