Tager du din medicin forkert? Tiden på dagen kan gøre en stor forskel

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Du tager din medicin som foreskrevet, men føler måske ikke den ønskede effekt? Eller oplever du bivirkninger, som du ikke havde forventet?

Mange tænker ikke over, at tidspunktet for medicinindtag kan være afgørende for, hvor godt den virker.

Din krop arbejder efter en præcis tidsplan

Vores krop fungerer ikke ens hele dagen. Hormonproduktionen, enzymaktiviteten og kroppens evne til at optage og nedbryde stoffer ændrer sig i takt med vores døgnrytme.

Ifølge professor Achim Kramer, der forsker i kronobiologi ved Charité Universitetshospital i Berlin, er det særligt vigtigt at tage højde for, hvordan kroppens indre ur regulerer medicinens virkning.

Læs også: Trump afklarer: Derfor har jeg blå mærker på hænderne

Kroppen behandler nemlig de samme stoffer forskelligt afhængigt af tidspunktet på dagen. For eksempel er blodtrykket højere om morgenen, leveren arbejder mere aktivt i løbet af dagen, og kroppen producerer mere kolesterol om natten.

Disse biologiske variationer betyder, at nogle typer medicin bør tages på bestemte tidspunkter for at få maksimal effekt.

Hvornår bør du tage din medicin?

Her er nogle eksempler på, hvornår forskellige typer medicin virker bedst:

  • Blodtryksmedicin: Blodtrykket topper om morgenen, hvilket gør tidlig medicinindtagelse mest effektiv.
  • Kortison mod gigt: For at dæmpe betændelse og morgenstivhed er det bedst at tage kortisonpræparater tidligt på dagen.
  • Kolesterolsænkende medicin: Da kroppen primært danner kolesterol om natten, virker statiner bedst, hvis de tages om aftenen.
  • Astma-medicin: Luftvejene er ofte mere følsomme om natten, så mange astmamediciner har størst effekt, hvis de tages om aftenen.
  • Mavesyre-hæmmere: Mavesyreproduktionen er højere om natten, så medicin mod sure opstød og mavesår fungerer bedst, hvis de tages før sengetid.

Din søvnrytme kan også spille en rolle

Kronobiologi viser også, at vores naturlige søvnrytme – om vi er “morgenmennesker” eller “natteravne” – kan påvirke, hvornår medicin virker bedst.

Læs også: AI vil på sigt kunne advare før et epileptisk anfald

Det betyder, at et “tidligt” tidspunkt for én person måske ikke er det samme for en anden. Genetik, alder og livsstil har også indflydelse på, hvordan kroppen reagerer på medicin.

Så næste gang du tager din medicin, kan det være værd at tjekke, om tidspunktet spiller en rolle. At justere noget så simpelt som, hvornår du sluger en pille, kan gøre en markant forskel i, hvor godt den virker.

Artiklen er baseret på informationer fra CHIP

Læs også: Forskere har fundet sammenhæng mellem indtag af havre og risikoen for at udvikle diabetes

Andre Artikler

Trump afklarer: Derfor har jeg blå mærker på hænderne

Spørgsmål om præsidentens helbred fylder igen i den offentlige debat. Et interview giver indblik i, hvordan han selv reagerer på opmærksomheden.

AI vil på sigt kunne advare før et epileptisk anfald

Et nyt forskningsprojekt fra Skotland giver håb for mennesker med epilepsi, da forskere arbejder på en løsning, der kan advare om kommende anfald.

Forskere har fundet sammenhæng mellem indtag af havre og risikoen for at udvikle diabetes

En større forskningsgennemgang har samlet viden om havre og risikoen for alvorlige sygdomme.

Forskning peger på, at meditation muligvis kan forebygge kognitiv svækkelse

Stress forbindes ofte med travlhed og pres, men forskningen peger også på mulige konsekvenser for hjernens sundhed.

Trump afklarer: Derfor har jeg blå mærker på hænderne

Spørgsmål om præsidentens helbred fylder igen i den offentlige debat. Et interview giver indblik i, hvordan han selv reagerer på opmærksomheden.

AI vil på sigt kunne advare før et epileptisk anfald

Et nyt forskningsprojekt fra Skotland giver håb for mennesker med epilepsi, da forskere arbejder på en løsning, der kan advare om kommende anfald.

Forskere har fundet sammenhæng mellem indtag af havre og risikoen for at udvikle diabetes

En større forskningsgennemgang har samlet viden om havre og risikoen for alvorlige sygdomme.