Tager du din medicin forkert? Tiden på dagen kan gøre en stor forskel

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Du tager din medicin som foreskrevet, men føler måske ikke den ønskede effekt? Eller oplever du bivirkninger, som du ikke havde forventet?

Mange tænker ikke over, at tidspunktet for medicinindtag kan være afgørende for, hvor godt den virker.

Din krop arbejder efter en præcis tidsplan

Vores krop fungerer ikke ens hele dagen. Hormonproduktionen, enzymaktiviteten og kroppens evne til at optage og nedbryde stoffer ændrer sig i takt med vores døgnrytme.

Ifølge professor Achim Kramer, der forsker i kronobiologi ved Charité Universitetshospital i Berlin, er det særligt vigtigt at tage højde for, hvordan kroppens indre ur regulerer medicinens virkning.

Læs også: Nyresten rammer flere end før – sådan viser symptomerne sig

Kroppen behandler nemlig de samme stoffer forskelligt afhængigt af tidspunktet på dagen. For eksempel er blodtrykket højere om morgenen, leveren arbejder mere aktivt i løbet af dagen, og kroppen producerer mere kolesterol om natten.

Disse biologiske variationer betyder, at nogle typer medicin bør tages på bestemte tidspunkter for at få maksimal effekt.

Hvornår bør du tage din medicin?

Her er nogle eksempler på, hvornår forskellige typer medicin virker bedst:

  • Blodtryksmedicin: Blodtrykket topper om morgenen, hvilket gør tidlig medicinindtagelse mest effektiv.
  • Kortison mod gigt: For at dæmpe betændelse og morgenstivhed er det bedst at tage kortisonpræparater tidligt på dagen.
  • Kolesterolsænkende medicin: Da kroppen primært danner kolesterol om natten, virker statiner bedst, hvis de tages om aftenen.
  • Astma-medicin: Luftvejene er ofte mere følsomme om natten, så mange astmamediciner har størst effekt, hvis de tages om aftenen.
  • Mavesyre-hæmmere: Mavesyreproduktionen er højere om natten, så medicin mod sure opstød og mavesår fungerer bedst, hvis de tages før sengetid.

Din søvnrytme kan også spille en rolle

Kronobiologi viser også, at vores naturlige søvnrytme – om vi er “morgenmennesker” eller “natteravne” – kan påvirke, hvornår medicin virker bedst.

Læs også: Britiske myndigheder undersøger forløb, hvor 54-årige kvinde blev fundet i live i kapel

Det betyder, at et “tidligt” tidspunkt for én person måske ikke er det samme for en anden. Genetik, alder og livsstil har også indflydelse på, hvordan kroppen reagerer på medicin.

Så næste gang du tager din medicin, kan det være værd at tjekke, om tidspunktet spiller en rolle. At justere noget så simpelt som, hvornår du sluger en pille, kan gøre en markant forskel i, hvor godt den virker.

Artiklen er baseret på informationer fra CHIP

Læs også: Disse sunde vaner kan gøre hjernen op til otte år yngre

Andre Artikler

Nyresten rammer flere end før – sådan viser symptomerne sig

Et voksende antal danskere forveksler nyresten med mere harmløse problemer – og det kan få store konsekvenser, hvis man overser kroppens tidlige signaler.

Britiske myndigheder undersøger forløb, hvor 54-årige kvinde blev fundet i live i kapel

En britisk dødsfaldsundersøgelse forsøger nu at klarlægge, hvordan en kvinde fra Darlington kunne blive erklæret død, før nogen opdagede, at hun stadig viste livstegn.

Disse sunde vaner kan gøre hjernen op til otte år yngre

Ny forskning tyder på, at daglige vaner kan påvirke hjernens biologiske alder med op til otte år – selv hos mennesker med kroniske helbredsproblemer.

Patricks diæt med udelukkende kød og æg førte til en stor forvandling

En mands selv­dokumenterede år på en streng kød- og ægdiæt giver nyt indblik i, hvordan ensidige kostvalg kan påvirke både vægt og hverdag.

Nyresten rammer flere end før – sådan viser symptomerne sig

Et voksende antal danskere forveksler nyresten med mere harmløse problemer – og det kan få store konsekvenser, hvis man overser kroppens tidlige signaler.

Britiske myndigheder undersøger forløb, hvor 54-årige kvinde blev fundet i live i kapel

En britisk dødsfaldsundersøgelse forsøger nu at klarlægge, hvordan en kvinde fra Darlington kunne blive erklæret død, før nogen opdagede, at hun stadig viste livstegn.

Disse sunde vaner kan gøre hjernen op til otte år yngre

Ny forskning tyder på, at daglige vaner kan påvirke hjernens biologiske alder med op til otte år – selv hos mennesker med kroniske helbredsproblemer.