Ny forskning: Lavt psykisk velvære kan øge risikoen for demens

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Mange er klar over, at fysisk sundhed spiller en vigtig rolle i forebyggelsen af demens, men nu peger ny forskning på, at dit psykiske velvære også kan have en afgørende faktor. 

Oplever du lavt psykisk velvære, som f.eks. manglende livsformål eller begrænsede muligheder for personlig udvikling, kan det øge risikoen for at udvikle mild kognitiv svækkelse (MCI). MCI er en forløber for demens, hvor hukommelse, forarbejdningstempo og de mentale styringsfunktioner kan være svækket. Det påvirker ikke de basale funktionsevner i dagligdagen, men der skal gribes ind tidligt, så det ikke udvikler sig til demens.

Hvad er demens?
Demens er en samlet betegnelse for sygdomstilstande, der fører til vedvarende svækkelse af mentale funktioner, såsom hukommelse og evnen til at udføre daglige opgaver. Det er vigtigt at forstå, at demens ikke er en naturlig del af aldring, men altid skyldes en underliggende sygdom. Tilstanden opstår oftest i voksenlivet og kan være fremadskridende og uhelbredelig, hvilket gør den til en alvorlig sundhedsudfordring.

Øget risiko for demens
En undersøgelse, som fulgte 910 personer i Illinois over en periode på 14 år, viste, at personer med lavt psykisk velvære havde en højere risiko for at udvikle MCI, og derigennem en øget risiko for demens. Ifølge forskerne, der har offentliggjort deres resultater i Journal of Neurology, Neurosurgery & Psychiatry, havde personer, der udviklede MCI, allerede lavere niveauer af psykisk velvære to til seks år før diagnosen.

Yderligere forskning
Selvom undersøgelsen viser en sammenhæng mellem lavt psykisk velvære og øget risiko for MCI og demens, understreger forskerne, at det er nødvendigt med yderligere forskning på området. “Resultaterne tyder på, at velværefaktorer, som at have et formål med livet og personlig vækst, ikke nødvendigvis er en tidlig indikator på demens, men kan være en tidlig indikator på, at en person kan udvikle mild kognitiv svækkelse”, fortæller Dr. Richard Oakley, associate director for research and innovation ved Alzheimer’s Society. Det er derfor stadig uklart, om det direkte kan forudsige udviklingen af demens. Derfor opfordres der til mere forskning på området.

Læs også: Hele Estland fulgt efter COVID-19: Særligt én gruppe bar risikoen med sig i et helt år

Artiklen er baseret på informationer fra The Guardian og Nationalt Videnscenter for Demens.

Læs også: Kræftoverlevere i Danmark kan nu søge hjælp mod senfølger i alle regioner

Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Hele Estland fulgt efter COVID-19: Særligt én gruppe bar risikoen med sig i et helt år

Hos resten faldt billedet tilbage til det normale efter de første uger.

Kræftoverlevere i Danmark kan nu søge hjælp mod senfølger i alle regioner

Mange kræftoverlevere kæmper videre med gener, som ingen hidtil har haft klart ansvar for at behandle.

Mænd rammes langt oftere af kræft

En gennemgang af 35 kræfttyper hos millioner af danskere viser et mønster, der har størst betydning for en bestemt type mænd.

Harvard-forskere fandt 2,5 gange så høj demensrisiko hos ældre med ét fælles problem

Et nyt Harvard-studie følger over 2.000 amerikanere gennem to årtier, og mønsteret er mest tydeligt hos dem, der har kæmpet længst med madtryghed.

Hele Estland fulgt efter COVID-19: Særligt én gruppe bar risikoen med sig i et helt år

Hos resten faldt billedet tilbage til det normale efter de første uger.

Kræftoverlevere i Danmark kan nu søge hjælp mod senfølger i alle regioner

Mange kræftoverlevere kæmper videre med gener, som ingen hidtil har haft klart ansvar for at behandle.

Mænd rammes langt oftere af kræft

En gennemgang af 35 kræfttyper hos millioner af danskere viser et mønster, der har størst betydning for en bestemt type mænd.