- Øv dig i mentalt forspil
Forbered dit sind på sex, ligesom du forbereder din krop. Brug tid på at bygge op til øjeblikket mentalt ved at tænke på, hvad der tænder dig, og hvad du ser frem til. Det kan hjælpe dig med at fokusere på oplevelsen i stedet for at blive fanget i distraherende tanker. - Fokuser på sanserne
Når dine tanker begynder at vandre, prøv at bringe dig selv tilbage til nuet ved at fokusere på dine sanser. Mærk din partners berøringer, lyt til lydene omkring dig eller duft til deres parfume. Du kan øve dig i dette ved hjælp af forskellige mindfulnessøvelser, som fokuserer på omkringliggende omgivelser og sanser. Dette kan hjælpe dig med at genvinde forbindelsen til øjeblikket. - Tag det roligt og nyd det
Undgå at have travlt med at nå et mål under sex, som for eksempel orgasme. Lad dig selv blive mentalt klar inden, så du ikke hopper direkte ud i berøring uden at være tændt, medmindre det selvfølgelig er med til at tænde dig. Fokuser i stedet på selve oplevelsen og på at nyde hvert øjeblik. Det kan hjælpe dig med at slippe presset og være mere til stede. - Tal åbent med din partner
Kommunikation er nøglen, ligesom med alle andre ting. Del dine tanker og følelser med din partner og vær åben for deres feedback. Det kan skabe en dybere forbindelse og hjælpe med at reducere den mentale distance. - Søg hjælp fra en sexterapeut
Bliver du ved med at overanalysere og fortsætter tankemylderet med at være et problem, kan det være en god idé at tale med en sexterapeut. De kan give dig redskaber og teknikker til at håndtere dine tanker og lære dig at være mere til stede under sex.
Artiklen er baseret på informationer fra Verywell Mind.