Mikroovnen kan give kræft

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Mikroovnen er en uundværlig hjælp i mange hjem, men der er stadig mange, der er usikre på, om det er en sikker metode til at tilberede mad. Spørgsmål om temperatur og bakterier melder sig ofte, da der kan forekomme usikkerheder 

Når det kommer til madlavning i mikroovnen, er der udfordringer, især når man tilbereder rå fødevarer. Mikroovnen kan have svært ved at opvarme maden jævnt, hvilket kan resultere i dele af maden, der ikke bliver tilstrækkeligt opvarmet, og dermed udgør en sundhedsrisiko.

Jævn opvarmning er nøglen
For at sikre sig, at maden er helt opvarmet, anbefaler Francisco Diez-Gonzalez, professor i Food Safety at the University of Georgia, at bruge mikroovnen primært til genopvarmning snarere end til tilberedning af rå mad. Det er også vigtigt at sikre, at maden opvarmes til mindst 82 grader for at dræbe eventuelle skadelige bakterier.

Opvarmning af mad i mikroovnen ved for høje temperaturer kan dog medføre visse risici, især når det drejer sig om stivelsesholdige fødevarer som kornprodukter og rodfrugter. Betty Schwartz, professor i ernæringsvidenskab ved Hebrew University of Jerusalem, bemærkede, at mikrobølgeopvarmning kan føre til dannelse af kemikaliet akrylamid, som er mistænkt for at være kræftfremkaldende. 

“Ved 100°C er der nok energi til at ændre de automatiske bindinger mellem molekyler og producere et molekyle med meget højere energi, som kan reagere med DNA og inducere mutationer”, forklarer Betty Schwartz. Hun foreslår derfor at undgå høje temperaturer i mikroovnen eller at lægge eksempelvis kartoflerne i vand før opvarmning, for at reducere risikoen for det farlige akrylamid.

Læs også: Frugt og grønt klarede sig bedre end standard medicin mod en alvorlig nyrekomplikation

Dog med den rette opmærksomhed og brug af materialer, som kan tåle at komme i mikrobølgeovnen, kan det være en sikker og effektiv metode til både opvarmning og madlavning.

Artiklen er baseret på informationer fra BBC.

Læs også: Millioner tager fiskeolie mod hukommelsestab: Nyt toårigt forsøg fandt ingen effekt på hjernen

Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

12 Parkinson-patienter fik “magiske svampe”: Blodet fortalte en anden historie en måned efter

Stoffet er mest kendt for at ændre sindet, men denne gang var det blodprøverne, der overraskede forskerne.

Over 680.000 danskere har allerede sagt ja: Så langt er efterårets gratis vaccine kommet

Invitationerne er på plads, bookingen er åben, og tilbuddet dækker både influenza og covid-19, men vinduet lukker inden jul.

Frugt og grønt klarede sig bedre end standard medicin mod en alvorlig nyrekomplikation

I et 10-årigt forsøg stod den gængse pille over for noget så almindeligt som et æble, og forskellen i indlæggelser og akutbesøg endte med at overraske forskerne.

Syv ud af ti blinde fik bedre syn: Første kliniske forsøg med årets Nobelpris-metode

Metoden stammer fra en lille grønalge og vandt Nobelprisen i oktober. Nu er den også testet på mennesker, der har mistet synet gradvist.

12 Parkinson-patienter fik “magiske svampe”: Blodet fortalte en anden historie en måned efter

Stoffet er mest kendt for at ændre sindet, men denne gang var det blodprøverne, der overraskede forskerne.

Over 680.000 danskere har allerede sagt ja: Så langt er efterårets gratis vaccine kommet

Invitationerne er på plads, bookingen er åben, og tilbuddet dækker både influenza og covid-19, men vinduet lukker inden jul.

Frugt og grønt klarede sig bedre end standard medicin mod en alvorlig nyrekomplikation

I et 10-årigt forsøg stod den gængse pille over for noget så almindeligt som et æble, og forskellen i indlæggelser og akutbesøg endte med at overraske forskerne.