Mikroovnen kan give kræft

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Mikroovnen er en uundværlig hjælp i mange hjem, men der er stadig mange, der er usikre på, om det er en sikker metode til at tilberede mad. Spørgsmål om temperatur og bakterier melder sig ofte, da der kan forekomme usikkerheder 

Når det kommer til madlavning i mikroovnen, er der udfordringer, især når man tilbereder rå fødevarer. Mikroovnen kan have svært ved at opvarme maden jævnt, hvilket kan resultere i dele af maden, der ikke bliver tilstrækkeligt opvarmet, og dermed udgør en sundhedsrisiko.

Jævn opvarmning er nøglen
For at sikre sig, at maden er helt opvarmet, anbefaler Francisco Diez-Gonzalez, professor i Food Safety at the University of Georgia, at bruge mikroovnen primært til genopvarmning snarere end til tilberedning af rå mad. Det er også vigtigt at sikre, at maden opvarmes til mindst 82 grader for at dræbe eventuelle skadelige bakterier.

Opvarmning af mad i mikroovnen ved for høje temperaturer kan dog medføre visse risici, især når det drejer sig om stivelsesholdige fødevarer som kornprodukter og rodfrugter. Betty Schwartz, professor i ernæringsvidenskab ved Hebrew University of Jerusalem, bemærkede, at mikrobølgeopvarmning kan føre til dannelse af kemikaliet akrylamid, som er mistænkt for at være kræftfremkaldende. 

“Ved 100°C er der nok energi til at ændre de automatiske bindinger mellem molekyler og producere et molekyle med meget højere energi, som kan reagere med DNA og inducere mutationer”, forklarer Betty Schwartz. Hun foreslår derfor at undgå høje temperaturer i mikroovnen eller at lægge eksempelvis kartoflerne i vand før opvarmning, for at reducere risikoen for det farlige akrylamid.

Læs også: Gode grunde til at bruge mere kanel i din hverdag

Dog med den rette opmærksomhed og brug af materialer, som kan tåle at komme i mikrobølgeovnen, kan det være en sikker og effektiv metode til både opvarmning og madlavning.

Artiklen er baseret på informationer fra BBC.

Læs også: Kan magnesiumtilskud reducere dine migrænetilfælde? Her er, hvad evidensen siger

Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

En ny behandling gav 4 ud af 5 med kroniske knæsmerter lindring, uden at åbne knæet

Tyske læger slap bittesmå partikler ud i blodkarrene omkring knæet, og effekten holdt mindst et år hos hovedparten af patienterne.

Zombiecellerne i din krop skjuler sig bag ét enkelt protein

De er hverken rigtigt levende eller rigtigt døde, og indtil nu har forskerne ikke forstået, hvorfor kroppen bare lader dem være.

Ældre med type 2-diabetes havde 50 procent højere demensrisiko efter covid-19

Nye tal fra en analyse af næsten en halv million smittede peger på en gruppe, mange danskere tilhører, og effekten voksede, jo længere forskerne så fremad.

Isbad, massage og kompressionstøj: Dine restitutionsvaner kan bremse din fremgang

De dyre genveje til hurtigere restitution lover guld, men den friske gennemgang af forskningen peger et andet sted hen, end mange danske træningsentusiaster forventer.

En ny behandling gav 4 ud af 5 med kroniske knæsmerter lindring, uden at åbne knæet

Tyske læger slap bittesmå partikler ud i blodkarrene omkring knæet, og effekten holdt mindst et år hos hovedparten af patienterne.

Zombiecellerne i din krop skjuler sig bag ét enkelt protein

De er hverken rigtigt levende eller rigtigt døde, og indtil nu har forskerne ikke forstået, hvorfor kroppen bare lader dem være.

Ældre med type 2-diabetes havde 50 procent højere demensrisiko efter covid-19

Nye tal fra en analyse af næsten en halv million smittede peger på en gruppe, mange danskere tilhører, og effekten voksede, jo længere forskerne så fremad.