Mikroovnen kan give kræft

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Mikroovnen er en uundværlig hjælp i mange hjem, men der er stadig mange, der er usikre på, om det er en sikker metode til at tilberede mad. Spørgsmål om temperatur og bakterier melder sig ofte, da der kan forekomme usikkerheder 

Når det kommer til madlavning i mikroovnen, er der udfordringer, især når man tilbereder rå fødevarer. Mikroovnen kan have svært ved at opvarme maden jævnt, hvilket kan resultere i dele af maden, der ikke bliver tilstrækkeligt opvarmet, og dermed udgør en sundhedsrisiko.

Jævn opvarmning er nøglen
For at sikre sig, at maden er helt opvarmet, anbefaler Francisco Diez-Gonzalez, professor i Food Safety at the University of Georgia, at bruge mikroovnen primært til genopvarmning snarere end til tilberedning af rå mad. Det er også vigtigt at sikre, at maden opvarmes til mindst 82 grader for at dræbe eventuelle skadelige bakterier.

Opvarmning af mad i mikroovnen ved for høje temperaturer kan dog medføre visse risici, især når det drejer sig om stivelsesholdige fødevarer som kornprodukter og rodfrugter. Betty Schwartz, professor i ernæringsvidenskab ved Hebrew University of Jerusalem, bemærkede, at mikrobølgeopvarmning kan føre til dannelse af kemikaliet akrylamid, som er mistænkt for at være kræftfremkaldende. 

“Ved 100°C er der nok energi til at ændre de automatiske bindinger mellem molekyler og producere et molekyle med meget højere energi, som kan reagere med DNA og inducere mutationer”, forklarer Betty Schwartz. Hun foreslår derfor at undgå høje temperaturer i mikroovnen eller at lægge eksempelvis kartoflerne i vand før opvarmning, for at reducere risikoen for det farlige akrylamid.

Læs også: Spiser du anderledes i weekenden? Det kan øge risikoen for hjerteproblemer

Dog med den rette opmærksomhed og brug af materialer, som kan tåle at komme i mikrobølgeovnen, kan det være en sikker og effektiv metode til både opvarmning og madlavning.

Artiklen er baseret på informationer fra BBC.

Læs også: Hvad kreatin gør ved din hukommelse - og hvem der profiterer mest af tilskuddet

Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Du tabte dig, men din krop kan huske fedmen i op til ti år bagefter

Nyt studie viser at immunceller bærer et molekylært aftryk af fedme længe efter vægttabet.

Piger med autisme venter i gennemsnit 3,4 år længere på en diagnose – her er årsagen

Et nyt studie peger på massiv diagnosticering blandt piger og kvinder efter 2020.

Spiser du anderledes i weekenden? Det kan øge risikoen for hjerteproblemer

Forskere har fulgt over 100.000 voksne i otte år, og fænomenet ramte kun det ene køn.

Hvad kreatin gør ved din hukommelse – og hvem der profiterer mest af tilskuddet

Ny systematisk gennemgang finder klarest gavn hos voksne i 60'erne og 70'erne.

Du tabte dig, men din krop kan huske fedmen i op til ti år bagefter

Nyt studie viser at immunceller bærer et molekylært aftryk af fedme længe efter vægttabet.

Piger med autisme venter i gennemsnit 3,4 år længere på en diagnose – her er årsagen

Et nyt studie peger på massiv diagnosticering blandt piger og kvinder efter 2020.

Spiser du anderledes i weekenden? Det kan øge risikoen for hjerteproblemer

Forskere har fulgt over 100.000 voksne i otte år, og fænomenet ramte kun det ene køn.