Mikroovnen kan give kræft

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Mikroovnen er en uundværlig hjælp i mange hjem, men der er stadig mange, der er usikre på, om det er en sikker metode til at tilberede mad. Spørgsmål om temperatur og bakterier melder sig ofte, da der kan forekomme usikkerheder 

Når det kommer til madlavning i mikroovnen, er der udfordringer, især når man tilbereder rå fødevarer. Mikroovnen kan have svært ved at opvarme maden jævnt, hvilket kan resultere i dele af maden, der ikke bliver tilstrækkeligt opvarmet, og dermed udgør en sundhedsrisiko.

Jævn opvarmning er nøglen
For at sikre sig, at maden er helt opvarmet, anbefaler Francisco Diez-Gonzalez, professor i Food Safety at the University of Georgia, at bruge mikroovnen primært til genopvarmning snarere end til tilberedning af rå mad. Det er også vigtigt at sikre, at maden opvarmes til mindst 82 grader for at dræbe eventuelle skadelige bakterier.

Opvarmning af mad i mikroovnen ved for høje temperaturer kan dog medføre visse risici, især når det drejer sig om stivelsesholdige fødevarer som kornprodukter og rodfrugter. Betty Schwartz, professor i ernæringsvidenskab ved Hebrew University of Jerusalem, bemærkede, at mikrobølgeopvarmning kan føre til dannelse af kemikaliet akrylamid, som er mistænkt for at være kræftfremkaldende. 

“Ved 100°C er der nok energi til at ændre de automatiske bindinger mellem molekyler og producere et molekyle med meget højere energi, som kan reagere med DNA og inducere mutationer”, forklarer Betty Schwartz. Hun foreslår derfor at undgå høje temperaturer i mikroovnen eller at lægge eksempelvis kartoflerne i vand før opvarmning, for at reducere risikoen for det farlige akrylamid.

Læs også: Det sker der med din tarmflora og dit immunforsvar, når du spiser yoghurt hver dag

Dog med den rette opmærksomhed og brug af materialer, som kan tåle at komme i mikrobølgeovnen, kan det være en sikker og effektiv metode til både opvarmning og madlavning.

Artiklen er baseret på informationer fra BBC.

Læs også: Et lille forsøg med blåbær og ældre: Tarmsporet der kan pege mod noget større

Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Harvard-studie: Hjernen får gavn af gang allerede ved 3.000 skridt om dagen

Du behøver ikke ramme 10.000 skridt om dagen for at beskytte din hjerne, viser ny forskning fra et af verdens mest ambitiøse langtidsstudier af hjernens aldring.

Det sker der med din tarmflora og dit immunforsvar, når du spiser yoghurt hver dag

Daglig yoghurt kan skubbe tarmen i én retning og trække et par betændelsestal lidt ned, men virkningen står og falder med en lille detalje, mange aldrig læser på etiketten.

Forskere gør overraskende fund: Æggestokkene fortsætter med at ændre sig længe efter overgangsalderen

Et nyt studie afslører, at kvinders æggestokke fortsætter med at forandre sig i årtier efter overgangsalderen. Forskerne har fundet biologiske ændringer, som minder om dem, man ser ved æggestokkræft. Men hvad betyder det egentlig for kvinders sundhed?

P-piller og ibuprofen: Risikoen stiger faktisk inden pillerne tages

En stor europæisk undersøgelse vender op og ned på et velkendt advarselssignal, og pegefingeren flytter sig et uventet sted hen.

Harvard-studie: Hjernen får gavn af gang allerede ved 3.000 skridt om dagen

Du behøver ikke ramme 10.000 skridt om dagen for at beskytte din hjerne, viser ny forskning fra et af verdens mest ambitiøse langtidsstudier af hjernens aldring.

Det sker der med din tarmflora og dit immunforsvar, når du spiser yoghurt hver dag

Daglig yoghurt kan skubbe tarmen i én retning og trække et par betændelsestal lidt ned, men virkningen står og falder med en lille detalje, mange aldrig læser på etiketten.

Forskere gør overraskende fund: Æggestokkene fortsætter med at ændre sig længe efter overgangsalderen

Et nyt studie afslører, at kvinders æggestokke fortsætter med at forandre sig i årtier efter overgangsalderen. Forskerne har fundet biologiske ændringer, som minder om dem, man ser ved æggestokkræft. Men hvad betyder det egentlig for kvinders sundhed?