Den usynlige bakteriebombe i din lomme – Så syg kan du blive!

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Den er med os overalt – fra sengen til toilettet – men den opmærksomhed, vi giver dens hygiejne, er ofte ikke-eksisterende. Studier viser, at den kan være mere beskidt end toiletsæder og fyldt med bakterier, der kan gøre os syge. Så vil du undgå bakterier og infektioner, så læs med her.

Sygdomsfremkaldende bakterier
Der er selvfølgelig tale om vores telefoner, hvis du ikke havde gættet det. Mange af os rører ved dem tusindvis af gange om dagen uden at tænke over, hvad det betyder for vores sundhed. De kan være en skjult kilde til virusspredning, da mange typer virus kan overleve i dagevis på hårde plastikoverflader. Dette gør telefoner til potentielle infektionskilder, især i miljøer som hospitaler og skoler, hvor hygiejnen er ekstra vigtig.

Nogle af de mest almindelige sygdomsfremkaldende bakterier på vores mobiltelefoner kan potentielt være E. coli, der forårsager diarré, Staphylococcus, der kan forårsage tuberkulose og Citrobacter, som kan føre til smertefulde urinvejsinfektioner. Derudover har forskere fra Department of Applied Chemistry and Chemical Engineering på Noakhali Science and Technology University i Bangladesh påvist, at mange af disse bakterier er antibiotikaresistente, hvilket gør dem endnu farligere.

Daglig rengøring
For at minimere risikoen bør du derfor rengøre din telefon dagligt med alkoholbaserede wipes eller sprays, der indeholder mindst 70 procent alkohol. Federal Communications Commission anbefaler, at man sprøjter desinfektionsmiddel på en klud og undgår direkte kontakt med telefonens stik og åbninger. Vask eventuelt dine hænder grundigt, når det er muligt, inden du rører ved din telefon, hvis du vil undgå smitte, og del den ikke med andre, hvis du har en infektion.

Artiklen er baseret på informationer fra The Conversation og Videnskab.dk.

Læs også: Hvor meget koffein må du indtage på et døgn ifølge eksperterne?

Læs også: Derfor fryser nogle mennesker hurtigere end andre

Andre Artikler

Hvor meget koffein må du indtage på et døgn ifølge eksperterne?

Koffein indgår i en stor del af hverdagsprodukter, men virkningen afhænger langt mere af timing og individuelle forskelle.

Derfor fryser nogle mennesker hurtigere end andre

Nye forskningsindsigter viser, at kuldefølsomhed ofte udspringer af subtile ændringer i kroppens hormoner, blodcirkulation og næringsbalance.

Disse personer har større sandsynlighed for at tro på konspirationsteorier

Et forskerhold udnyttede coronaviruspandemien til at undersøge, hvorfor nogle har svært ved at justere deres verdensbillede og tror på konspirationsteorier.

Nyresten rammer flere end før – sådan viser symptomerne sig

Et voksende antal danskere forveksler nyresten med mere harmløse problemer – og det kan få store konsekvenser, hvis man overser kroppens tidlige signaler.

Hvor meget koffein må du indtage på et døgn ifølge eksperterne?

Koffein indgår i en stor del af hverdagsprodukter, men virkningen afhænger langt mere af timing og individuelle forskelle.

Derfor fryser nogle mennesker hurtigere end andre

Nye forskningsindsigter viser, at kuldefølsomhed ofte udspringer af subtile ændringer i kroppens hormoner, blodcirkulation og næringsbalance.

Disse personer har større sandsynlighed for at tro på konspirationsteorier

Et forskerhold udnyttede coronaviruspandemien til at undersøge, hvorfor nogle har svært ved at justere deres verdensbillede og tror på konspirationsteorier.