Danskernes grøntsagsvaner
Danskerne spiser langt fra nok grøntsager, og det er et problem for folkesundheden. Ifølge Sundhedsstyrelsens anbefalinger bør vi spise mindst 600 gram frugt og grønt om dagen, hvoraf halvdelen skal være grøntsager. Alligevel viser en ny undersøgelse foretaget af Voxmeter for Kræftens Bekæmpelse, at kun lidt over halvdelen af danskerne spiser grøntsager dagligt. Manglen på grøntsager i kosten kan have alvorlige konsekvenser, da de er en vigtig kilde til fibre, vitaminer og mineraler, som reducerer risikoen for sygdomme som hjertekarsygdomme og visse typer kræft.
De to dårligste grøntsager
Ifølge ernæringseksperten Rhiannon Lambert, forfatter til bogen The Science of Plant-Based Nutrition, er der to typer grøntsager, som ligger i bunden af grøntsagspyramiden. De indeholder så få næringsstoffer, at de næsten ikke gør en forskel for sundheden. Selvom de ikke bidrager meget ernæringsmæssigt, kan de dog stadig smage godt og pynte på tallerkenen. Hun understreger dog, at de på ingen måde skader. “Alle grøntsager er næringsrige”, som hun udtaler til The Telegraph.
1. Den vandholdige
Agurk består primært af vand og har kun et minimalt indhold af næringsstoffer. Den indeholder små mængder flavonoider, som kan hjælpe med at reducere inflammation, men det er især skrællen, der indeholder de få fibre, som agurken kan tilbyde.
Sådan spiser du den: Spis agurken med skræl for at få de få fibre, der findes, men vær opmærksom på, at den ikke bidrager meget til din samlede sundhed.
Læs også: Kan flydende grøntsager erstatte et måltid? Eksperter giver svaret
2. Den klassiske
Icebergsalat er kendt for sin sprødhed, men desværre også for sit meget lave næringsindhold. Den består af 96% vand og har kun små mængder af vitaminerne A, C og K, samt meget få fibre og antioxidanter. Der er langt mere næring at hente i andre typer af salat, som f.eks. romaine- eller hjertesalat.
Sådan spiser du den: Spis icebergsalat rå i salater eller sandwiches for at nyde dens sprødhed, men husk, at den ikke tilfører mange næringsstoffer.
Artiklen er baseret på informationer fra Kræftens Bekæmpelse, The Telegraph og B.T.
Læs også: Sådan kan yoghurt påvirke dit blodtryk, hvis du spiser det ofte