Løb eller gang? Her er den klare vinder!

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Der er en klar vinder, når det kommer til at vælge mellem gang og løb som motionsform. Begge har utvivlsomt mange sundhedsfordele, men den ene giver lige lidt ekstra. Læs videre og find ud, hvilken form, der er bedst og hvorfor.

Fordele ved at gå
Gang er elsket for sin tilgængelighed og de mange sundhedsfordele som lavere risiko for stress, diabetes og nogle former for kræft. Det er desuden en fantastisk motionsform for dit hjerte og dine lunger, især når du går hurtigt nok til at hæve din puls. Gang styrker både muskler og led uden den store belastning, som mere intense aktiviteter kan medføre. Det kræver ingen specielt udstyr, og du kan gøre det hvor som helst og når som helst.

Fordele ved at løbe
Løb er en utrolig effektiv motionsform, der hurtigt forbedrer både kondition og sundhed. Når du løber, arbejder dit hjerte og dine lunger hårdere, hvilket øger dit iltoptag og styrker dit kredsløb betydeligt. Derudover er løb også med til at mindske risikoen for sygdomme som hjertekarsygdomme og diabetes, og det kan forbedre både dit humør og mentale sundhed ved at frigive endorfiner i kroppen.

Hvilken motionsform er bedst?
En undersøgelse fra Taiwan, foretaget af National Health Research Institutes, i 2011, hvor over 400.000 voksne deltog, viste, at blot fem minutters løb dagligt kunne forlænge livet lige så meget som 15 minutters rask gang. Derudover medførte regelmæssige 25-minutters løbeture eller 105-minutters gåture en 35% lavere risiko for at dø inden for de næste otte år. 

En anden undersøgelse fra 2014, ledet af Dr. Duck-chul Lee, professor i psychical activity epidemiologi ved Iowa State University, fandt, at løbere, selv de der løb i et langsomt tempo, havde 30% bedre kondition end dem, der kun gik eller var stillesiddende. Samtidig havde løberne også 30% lavere risiko for at dø over en periode på 15 år. Løb er altså mere intenst end gang, og derfor opnår du også på kortere tid større sundhedsmæssige gevinster.

Læs også: Så langt bør du kunne løbe uden pause i din alder

Kom i gang
Selvom gang utvivlsomt har sine fordele, viser studier, at løb har endnu flere. Du vil altså på kortere sigt opnå flere sundhedsmæssige fordele ved at løbe kontra gang. Det vigtigste er dog ifølge Dr. Duck-chul Lee, at man er vedligeholdende og “Den største fordel opnås, når man går fra ingen til lidt aktivitet”, forklarer han til New York Times. Så kom i gang, uanset om det er gang eller løb.

Artiklen er baseret på informationer fra New York Times.

Læs også: Du har måske regnet din maxpuls forkert hele livet: Her er den rigtige formel

Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Nyt studie om mobning vækker opsigt: Børn viser tegn på alvorlige traumer

Et nyt samlet studie af 38 undersøgelser peger på den psykiske skade, som mange voksne undervurderer, og som rammer bredere end nogen havde ventet.

Hvad kronisk stress i det stille gør ved dit immunforsvar, og hvad der faktisk hjælper

Kortvarig stress kan faktisk give immunforsvaret et lille skub, men når presset bider sig fast i måneder, går det den stik modsatte vej.

Stort studie finder vigtig forskel på frugt og juice

Et stort amerikansk studie fandt et tydeligt mønster hos mennesker med hjerteproblemer, men kun når det handlede om én måde at få sin frugt på.

Sådan kan det påvirke din krop, hvis du spiser D-vitamin hver dag

D-vitamin har betydning for flere af kroppens funktioner, men det er ikke altid nødvendigt at tage et dagligt...

Nyt studie om mobning vækker opsigt: Børn viser tegn på alvorlige traumer

Et nyt samlet studie af 38 undersøgelser peger på den psykiske skade, som mange voksne undervurderer, og som rammer bredere end nogen havde ventet.

Hvad kronisk stress i det stille gør ved dit immunforsvar, og hvad der faktisk hjælper

Kortvarig stress kan faktisk give immunforsvaret et lille skub, men når presset bider sig fast i måneder, går det den stik modsatte vej.

Stort studie finder vigtig forskel på frugt og juice

Et stort amerikansk studie fandt et tydeligt mønster hos mennesker med hjerteproblemer, men kun når det handlede om én måde at få sin frugt på.