Hvorfor bruges BMI stadigvæk?
Body Mass Index, eller BMI, er en beregning, der baserer sig på en persons vægt i forhold til højde. Siden 1970’erne har sundhedsprofessionelle brugt denne metode til at kategorisere mennesker som undervægtige, normalvægtige, overvægtige eller fede. Med sin enkelhed er BMI blevet udbredt, da det ikke kræver specialudstyr eller avanceret viden at anvende. Læger har derfor i årtier holdt fast i BMI som et hurtigt værktøj til at vurdere sundhedsrisici som hjertesygdomme og diabetes.
BMI er forældet på flere punkter
Selvom BMI stadig er populært, er det ikke uden problemer. Forskning viser, at det ikke altid er en præcis indikator for en persons sundhed. BMI tager for eksempel ikke højde for, om en person har meget muskelmasse, hvilket kan føre til, at atleter med lav fedtprocent fejlagtigt bliver klassificeret som overvægtige. Fatima Stanford, professor ved Harvard Medical School og læge med speciale i fedmemedicin ved Massachusetts General Hospital, understreger, at denne måling ikke præcist kan forudsige sundhedstilstanden hos individet. Desuden er BMI udviklet ud fra data fra hvide, midaldrende mænd, hvilket kan føre til fejldiagnosticering af kvinder og folk fra andre etniske grupper.
Unødig stress
En anden alvorlig kritik af BMI er, at det kan forårsage stress og forkerte ændringer i spisemønstre. En undersøgelse fra 2016, foretaget af en række forskere fra University of California, viste, at halvdelen af de personer, som klassificeres som overvægtige, faktisk har et normalt helbred. Men blot det at blive stemplet som overvægtig kan skabe stigmatisering, som øger stressniveauet, og dermed udløser en stigning af hormonet kortisol. Dette hormon kan øge appetitten og bidrage til en ond cirkel af stress og overspisning. Det er derfor måske på tide at overveje, om der skal findes alternative målemetoder.
Artiklen er baseret på informationer fra National Geographic.
Læs også: Studie: Ketogen diæt viser kortvarig effekt ved behandlingsresistent depression
Læs også: Nyt studie viser markant stigning i psykosediagnoser blandt unge