I film og tv-serier bliver farlige personer ofte vist med et koldt og tomt blik.
Øjnene bruges som et hurtigt signal til publikum om, at en karakter er uhyggelig eller mangler empati. Derfor er ideen om et såkaldt psykopatblik blevet meget udbredt.
Ifølge sundhedsmediet Verywell Mind har populærkulturen været med til at skabe forestillingen om, at man kan genkende en psykopat på øjnene alene.
Mange forbinder for eksempel et intenst eller stirrende blik med en farlig personlighed.
Læs også: Et dagligt glas juice eller smoothie kobles til lavere depression
Men denne opfattelse bygger i høj grad på fiktion og stereotype forestillinger.
Øjne kan afsløre følelser og helbred
Selv om øjne ikke kan afsløre en persons personlighed, kan de stadig sige noget om følelser og fysisk tilstand.
Små ændringer i øjenmuskler og blik kan vise, om en person er glad, vred eller bekymret.
Øjnene kan også give tegn på helbred. Gullige øjne kan være forbundet med leverproblemer, mens røde øjne kan skyldes træthed, allergi eller stress.
Læs også: Tarmfloraen i spædbarnsalderen kan hænge sammen med udviklingen af autisme og ADHD
Pupiller kan desuden ændre størrelse, hvis en person er påvirket af alkohol eller andre stoffer.
Hvordan mennesker bruger øjenkontakt, afhænger også af kultur.
I nogle asiatiske kulturer kan begrænset øjenkontakt være et tegn på respekt over for ældre eller autoriteter, ifølge et studie publiceret i PLOS One.
Forskningen giver et andet svar
Når psykologer vurderer psykopati, ser de ikke på øjne alene. I stedet analyserer de en persons adfærd og personlighed over tid.
Læs også: Ekspert afslører det tegn, de fleste overser hos løgnere
Vurderingen kan blandt andet ske med værktøjer som Hare Psychopathy Checklist-Revised.
Forskning viser også, at der kun findes meget lidt evidens for en sammenhæng mellem øjenadfærd og psykopatiske træk, ifølge en undersøgelse publiceret i Frontiers in Human Neuroscience.
Selvom øjne kan fortælle meget om følelser og helbred, kan de ikke afgøre, om en person er psykopat.
Kilder: Verywell Mind, PLOS One og Frontiers in Human Neuroscience.
Læs også: Er du ældst, mellemst eller yngst? Forskere afslører forskellen på søskendes intelligens
Læs også: Ny forskning: Fem minutters bøn kan mindske smerter og angst