Hvad er faste?
Faste går ud på at minimere sit spisevindue, ofte for at begrænse kalorieindtaget og opnå et vægttab. En af de mest populære former er 16:8-kuren, hvor man spiser inden for 8 timer og faster de resterende 16 timer. Mange vælger at droppe morgenmaden, hvilket betyder, at dagens første måltid indtages kl. 12.
Forskningen er mere kompliceret, når det kommer påstande om anti-aging-effekter. Nicklas Brendborg, der skriver sin ph.d ved Center for Aktiv Sundhed på Rigshospitalet og forsker i, hvordan man holder sig ung, understreger, at selvom der er tegn på, at faste kan forlænge livet hos mus, er det stadig uklart, om det samme gælder for mennesker.
Dagens vigtigste måltid
Selvom 16:8-kuren er populær, har forskningen vist, at kroppen har bedst af at få kalorier tidligere på dagen. Når du indtager morgenmad, hjælper du din krop med at opretholde et stabilt blodsukker og giver den energi til dagens udfordringer, som også er med til at forbedre din søvn. Derfor er det bedre at droppe aftensmaden og holde fast i morgenmaden. Der er en grund til, at man kalder det dagens vigtigste måltid.
Nicklas Brendborg fremhæver også, at selvom faste kan have positive effekter, kræver det længere fasteperioder end blot at springe et enkelt måltid over. I et nyligt studie blev forsøgspersoner sat til at faste i op til syv dage, og først efter to døgn begyndte de ønskede forandringer at ske. Dog skal man være påpasselig med at faste i lang tid, hvis man har helbredsproblemer.
Bør jeg faste?
Hvis du overvejer at begynde at faste, er der flere ting, du bør have in mente. For det første bør du sikre dig, at du får nok protein og vitaminer i din kost, så du ikke mister muskelmasse eller bliver underernæret. Sørg også for at inkludere styrketræning, hvis du vil undgå tab af muskelmasse. Forskningen på området er stadig begrænset i forhold til anti-aging-effekter, og vær opmærksom på, at faste kan variere fra person til person.
Artiklen er baseret på informationer fra DR og podcasten ‘Jagten på det evige liv’.