Så mange fibre skal du spise for at mindske risikoen for kræft

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Forskning viser, at en fiberholdig kost kan mindske risikoen for at udvikle kræft, især tarmkræft. Men hvor meget fiber skal man egentlig have for at få denne beskyttelse?

Derfor er kostfibre godt for din krop
Fibre er en vigtig del af en sund kost, fordi de spiller en stor rolle i fordøjelsen. Der findes to typer af fibre: Opløselige og uopløselige. 

Opløselige fibre har som hovedfunktion at danne ‘fylde’ i vores afføring. “På den måde fungerer det som en blid børste, der bevæger sig gennem tarmene og hjælper med at fjerne affald mere effektivt”, forklarer Abbie McLellan, klinisk diætist ved Stanford Health Care. De opløselige fibre binder sig derudover til galdesyren, der er lavet af kolesterol, og fjerner dem fra kroppen, hvilket sænker LDL-kolesterolniveauet, også kendt som det ‘dårlige’ kolesterol.

Uopløselige fibre holder dig mæt i længere tid og bidrager til et sundt fordøjelsessystem ved at gøre afføringen blødere, så den har nemmere ved at passere. Derudover øger opløselige fibre også insulinsensitiviteten, hvilket hjælper med at stabilisere blodsukkerniveauet og forhindrer uønskede stigninger i glukoseniveauet, som ofte er forbundet med sygdomme som diabetes.

Kan fibre forhindre kræft?
Forskning viser, at fibre kan spille en central rolle i forebyggelsen af tarmkræft. Ifølge en undersøgelse fra University of Cambridge, reducerer et højt fiberindtag risikoen for tarmkræft markant. “En utæt tarm øger den generelle risiko for kræftfremkaldende inflammation i kroppen, så det at holde disse celleforbindelser tætte betragtes generelt som en beskyttende effekt af fiberindtag”, forklarer Neil Iyengar til National Geographic, en medicinsk onkolog, der studerer sammenhængen mellem kost, metabolisme og kræft ved Memorial Sloan Kettering Cancer Center i New York. Desuden hjælper fibre med at bevæge affaldsstoffer hurtigt igennem tarmen, hvilket mindsker risikoen for, at de skadelige stoffer påvirker tarmvæggene.

Læs også: Fire uger uden ultraforarbejdet mad: Depressions-symptomer faldt hos deltagerne

Hvor meget fiber har du brug for?
De fleste af os får slet ikke nok fiber. Ifølge anbefalinger fra The American Institute for Cancer Research bør du få mindst 30 gram fiber om dagen for at beskytte dig mod kræft. Du kan øge dit fiberindtag ved at spise flere fuldkornsprodukter, frugt, grøntsager, nødder og bælgfrugter. Hvert gram fiber tæller, og hver lille forbedring i din daglige kost kan reducere din risiko for tarmkræft.

Artiklen er baseret på informationer fra National Geographic.

Læs også: Det sker med dit hjerte og dine led, når du spiser fede fisk to gange om ugen

Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Fire uger uden ultraforarbejdet mad: Depressions-symptomer faldt hos deltagerne

Et lille pilotforsøg peger på en kost-kobling, der kan ændre måden læger tænker om mental sundhed, hvis større studier bekræfter billedet.

Nye tal vækker bekymring: Kræft rammer flere yngre voksne

De kendte risikofaktorer peger den rigtige vej, men kurverne gør alligevel noget helt andet hos de yngste engelske voksne.

WHO’s første globale retningslinjer for børnefedme: Medicin og kirurgi er sidste udvej

Antallet af børn med fedme er firedoblet siden 1990, og nu lægger WHO en samlet linje for, hvad der skal prøves først, og hvad der kun må overvejes til sidst.

Slagtilfælde er næsten fordoblet hos unge voksne, og forskerne ved ikke hvorfor

Blodpropper i hjernen rammer oftere mennesker i tyverne, trediverne og fyrrerne end for en generation siden, og de gængse forklaringer slår ikke helt til.

Fire uger uden ultraforarbejdet mad: Depressions-symptomer faldt hos deltagerne

Et lille pilotforsøg peger på en kost-kobling, der kan ændre måden læger tænker om mental sundhed, hvis større studier bekræfter billedet.

Nye tal vækker bekymring: Kræft rammer flere yngre voksne

De kendte risikofaktorer peger den rigtige vej, men kurverne gør alligevel noget helt andet hos de yngste engelske voksne.

WHO’s første globale retningslinjer for børnefedme: Medicin og kirurgi er sidste udvej

Antallet af børn med fedme er firedoblet siden 1990, og nu lægger WHO en samlet linje for, hvad der skal prøves først, og hvad der kun må overvejes til sidst.