Så mange fibre skal du spise for at mindske risikoen for kræft

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Forskning viser, at en fiberholdig kost kan mindske risikoen for at udvikle kræft, især tarmkræft. Men hvor meget fiber skal man egentlig have for at få denne beskyttelse?

Derfor er kostfibre godt for din krop
Fibre er en vigtig del af en sund kost, fordi de spiller en stor rolle i fordøjelsen. Der findes to typer af fibre: Opløselige og uopløselige. 

Opløselige fibre har som hovedfunktion at danne ‘fylde’ i vores afføring. “På den måde fungerer det som en blid børste, der bevæger sig gennem tarmene og hjælper med at fjerne affald mere effektivt”, forklarer Abbie McLellan, klinisk diætist ved Stanford Health Care. De opløselige fibre binder sig derudover til galdesyren, der er lavet af kolesterol, og fjerner dem fra kroppen, hvilket sænker LDL-kolesterolniveauet, også kendt som det ‘dårlige’ kolesterol.

Uopløselige fibre holder dig mæt i længere tid og bidrager til et sundt fordøjelsessystem ved at gøre afføringen blødere, så den har nemmere ved at passere. Derudover øger opløselige fibre også insulinsensitiviteten, hvilket hjælper med at stabilisere blodsukkerniveauet og forhindrer uønskede stigninger i glukoseniveauet, som ofte er forbundet med sygdomme som diabetes.

Kan fibre forhindre kræft?
Forskning viser, at fibre kan spille en central rolle i forebyggelsen af tarmkræft. Ifølge en undersøgelse fra University of Cambridge, reducerer et højt fiberindtag risikoen for tarmkræft markant. “En utæt tarm øger den generelle risiko for kræftfremkaldende inflammation i kroppen, så det at holde disse celleforbindelser tætte betragtes generelt som en beskyttende effekt af fiberindtag”, forklarer Neil Iyengar til National Geographic, en medicinsk onkolog, der studerer sammenhængen mellem kost, metabolisme og kræft ved Memorial Sloan Kettering Cancer Center i New York. Desuden hjælper fibre med at bevæge affaldsstoffer hurtigt igennem tarmen, hvilket mindsker risikoen for, at de skadelige stoffer påvirker tarmvæggene.

Læs også: Myndigheder ændrer reglerne for salt i 139 fødevarer

Hvor meget fiber har du brug for?
De fleste af os får slet ikke nok fiber. Ifølge anbefalinger fra The American Institute for Cancer Research bør du få mindst 30 gram fiber om dagen for at beskytte dig mod kræft. Du kan øge dit fiberindtag ved at spise flere fuldkornsprodukter, frugt, grøntsager, nødder og bælgfrugter. Hvert gram fiber tæller, og hver lille forbedring i din daglige kost kan reducere din risiko for tarmkræft.

Artiklen er baseret på informationer fra National Geographic.

Læs også: Spiser du banan hver dag? For nogle kan det være risikabelt

Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

8 minutters træning kan sænke dit blodtryk

Du behøver ikke bruge flere timer i fitnesscentret for at forbedre dit blodtryk. Forskning viser, at en bestemt form for træning kan gøre en stor forskel på kort tid.

Myndigheder ændrer reglerne for salt i 139 fødevarer

En ny regel kan skubbe producenter til at skrue ned for saltet i brød, ost og dressing, men erstatningen er ikke lige sikker for alle.

Ny forskning: Disse bakterier forbindes med langsommere aldring

Et nyt studie fra Hawaii kobler sammensætningen af tarmbakterier til kroppens biologiske aldringstempo, uafhængigt af, hvad fødselsdagen siger.

Ny forskning afslører: Få dage om året kan øge risikoen for demens

Du behøver ikke bo i Sydeuropa for at mærke det, der bekymrer forskerne.

8 minutters træning kan sænke dit blodtryk

Du behøver ikke bruge flere timer i fitnesscentret for at forbedre dit blodtryk. Forskning viser, at en bestemt form for træning kan gøre en stor forskel på kort tid.

Myndigheder ændrer reglerne for salt i 139 fødevarer

En ny regel kan skubbe producenter til at skrue ned for saltet i brød, ost og dressing, men erstatningen er ikke lige sikker for alle.

Ny forskning: Disse bakterier forbindes med langsommere aldring

Et nyt studie fra Hawaii kobler sammensætningen af tarmbakterier til kroppens biologiske aldringstempo, uafhængigt af, hvad fødselsdagen siger.