Hjernens reaktion på lys
Det hjælper med at regulere processer i hjernen, når vi bliver udsat for dagslys. Især kortison-hormoner frigives, hvilket har en positiv indvirkning på vores døgnrytme og energiniveau. Det vigtige er dog ikke kun mængden af lys, men også de rigtige bølgelængder, såsom blålys, som er særligt vigtigt om morgenen. Derfor kommer her to gode råd til at få mere lys ind i hverdagen.
Frokostpausen
I vintermånederne går mange glip af de vigtige lyse timer, da de tilbringes indendørs på en arbejdsplads. Det blå lys er nemlig afgørende for hjernens forståelse af døgnets timer. Anders Sode West, ph.d. og læge på Rigshospitalet, fortæller: “Det er et problem om vinteren, når folk tager på arbejde, når det er mørkt, og tager hjem, når det er mørkt igen. For hjernen ved ikke lige, hvad klokken er, når den ikke har det her blålys, som den kan regulere efter”.
Løsningen kan være så simpel som at bruge en del af frokostpausen udenfor. Gå ud en halv time midt på dagen, hvor lyset er stærkest. Det kan give hjernen den nødvendige regulering, selvom det er koldt. Tag eventuelt en kollega under armen og hold en walk and talk.
Få det rigtige lys
Lysterapi er blevet et populært middel mod vinterens mørke, og det er med god grund. Lysterapilamper kan udsende de bølgelængder af lys, som hjernen har brug for til at opretholde en sund døgnrytme.
Læs også: Vinterdepression rammer op til hver tiende dansker: 7 tegn og det der virker
Ifølge Paul Michael Petersen, professor på DTU Fotonik, er det dog vigtigt at bruge lamperne på det rigtige tidspunkt af dagen: “Det er vigtigt, at man ikke bruger terapien om aftenen, men at man bruger den tidligt om morgenen eller om formiddagen for at den får den ønskede virkning”. Ligesom solen er stærkest og mest hvid i starten af dagen, bør lysterapi efterligne denne effekt for at justere døgnrytmen positivt.
Artiklen er baseret på informationer fra Videnskab.dk
Læs også: Sådan ser depression ud hos mænd: 8 tegn der overses af dem selv og lægen
Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.