Forskere afslører ny sandhed om din søvnrytme

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Indtil nu har de fleste troet, at otte timers sammenhængende søvn var nødvendigt for at fungere optimalt, men forskning vender op og ned på denne opfattelse.

Så meget søvn har du brug for
Ifølge eksperter har voksne brug for 7-9 timers søvn i gennemsnit hver nat for at fungere optimalt. Sover man mindre end syv timer, begynder hjernen at fungere dårligere. Det påvirker evnen til at koncentrere sig, gør reaktionsevnen langsommere og man kan blive mere irritabel og impulsiv. Derfor er det vigtigt at få nok søvn, selvom de individuelle behov kan variere en smule.

Søvn i gamle dage
Før elektriciteten ændrede vores hverdag, havde mennesker et helt andet søvnmønster. I stedet for at sove otte timer i ét stræk, sov folk i to faser. De gik i seng tidligt om aftenen og vågnede midt om natten for at være oppe et par timer, hvorefter de gik i seng igen. 

Den amerikanske historiker A. Roger Ekirch beskriver i sin bog, hvordan denne praksis ikke blot var kulturelt betinget, men også havde praktiske årsager. Natten var usikker med risiko for kriminalitet, og derfor var det en måde at holde sig vågen og beskytte sit hjem. Det var desuden ikke usædvanligt, at de brugte disse timer på forskellige aktiviteter som at tale, læse, brygge øl eller spille spil. 

Industrialiseringen
Med industrialiseringens indtog skete der et markant skifte i, hvordan vi organiserede vores dagligdag, og dermed også vores søvn. Arbejdsdagen blev inddelt i faste timer, og det blev nødvendigt at sove otte timer i træk for at være klar til en lang arbejdsdag. Det handlede pludselig om at være effektiv og følge et fast mønster med arbejde, hvile og søvn. 

Læs også: Ny forskning peger på en kønsforskel i evnen til at aflæse sygdomstegn i ansigter

Mikael Rasmussen, søvnvejleder og forfatter, forklarer til TV 2: “Industrialiseringen satte vores liv i ramme. Det blev normen, at man inddelte sit døgn i tre med otte timers arbejde, otte timers hvile og otte timers søvn”. Denne struktur har påvirket vores søvnmønstre frem til i dag.

Et nyt sovemønster
Søvnforskere har lavet forsøg, hvor deltagerne levede uden elektrisk lys og vendte tilbage til at sove i to faser – præcis som i gamle dage. “Forskning viser, at der ikke er nogen forskel på, om man sover sammenhængende eller med intervaller. Så længe man får én times søvn i træk, kan man godt dele det op”, forklarer Birgitte Kornum, søvnforsker fra Københavns Universitet.

Det er derfor ikke nødvendigt at sove otte timer i ét stræk for at opnå en god nattesøvn. Søvn kan sagtens opdeles i intervaller, så længe man får nok samlet søvn og gør det regelmæssigt. 

Artiklen er baseret på informationer fra TV 2.

Læs også: Undgå juletristhed: Sådan passer du på dit mentale helbred i december

Læs også: Sådan får du en mere afslappet juleaften som vært

Andre Artikler

Ultraforarbejdet mad kobles til øget risiko for at udvikle Crohns sygdom

Ny forskning sætter fokus på, hvordan ultraforarbejdet mad kan hænge sammen med kroniske tarmsygdomme.

Nyt studie: Mavefedt hænger sammen større risiko for problemer med hjertet

Ny forskning viser, at måden fedt sætter sig på kroppen kan have større betydning for hjertet end tallet på badevægten.

Ny forskning peger på en kønsforskel i evnen til at aflæse sygdomstegn i ansigter

Vi lægger ofte mærke til, når nogen ikke ser helt raske ud. Ny forskning viser, at denne evne mestres forskelligt imellem kønnene.

Ekspert peger på juletræer som mulig årsag til hud- og luftvejsirritation

Nye vurderinger peger på, at både ægte og kunstige juletræer kan være en overset årsag til vinterlige allergi- og hudgener.

Ultraforarbejdet mad kobles til øget risiko for at udvikle Crohns sygdom

Ny forskning sætter fokus på, hvordan ultraforarbejdet mad kan hænge sammen med kroniske tarmsygdomme.

Nyt studie: Mavefedt hænger sammen større risiko for problemer med hjertet

Ny forskning viser, at måden fedt sætter sig på kroppen kan have større betydning for hjertet end tallet på badevægten.

Ny forskning peger på en kønsforskel i evnen til at aflæse sygdomstegn i ansigter

Vi lægger ofte mærke til, når nogen ikke ser helt raske ud. Ny forskning viser, at denne evne mestres forskelligt imellem kønnene.