Udstrækning virker ikke, som du tror

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Udstrækning er en af de mest udbredte træningsrutiner, men forskning viser, at mange af os har misforstået effekten, og hvordan det påvirker kroppen.

Sådan strækker du korrekt ud
Vil du gerne forbedre din ledbevægelighed, er udstrækning effektiv. Det kræver dog, at du gør det rigtigt. For at få den bedste effekt skal du strække ud, indtil du mærker et spænd og stræk i musklerne, holde strækket i cirka 30 sekunder og gentage det 2-3 gange.

Det er vigtigt, at du strækker ud regelmæssigt, mindst 4 gange om ugen, for at opnå en varig forbedring af din smidighed. Leddet vil blive mere bevægeligt kort tid efter, og med tiden kan du mærke en varig forbedring. Det handler altså ikke om at forlænge musklerne, men om at træne din tolerance for stræk.

Udstrækning og skader
Har du strukket ud i håbet om at mindske risikoen for skader, bliver du måske skuffet. Selvom udstrækning ofte har været anbefalet til at forhindre skader, viser forskningen, at effekten er begrænset. 

Dog kan det godt have en effekt på fibersprængninger i benmusklerne, da de kan forebygges med statisk udstrækning, hvis du dyrker sport med meget løb og retningsskift. Men for de fleste vil opvarmning og styrketræning være vigtigere for at undgå både akutte og overbelastningsskader.

Læs også: De havde type 2-diabetes: Seks måneder senere var sygdommen gået i bero

Udstrækning og ømhed
Du bør måske genoverveje din strategi, hvis du har brugt udstrækning til at lindre ømhed efter en hård træning. Forskningen viser, at udstrækning faktisk ikke har nogen effekt på ømhed. Tværtimod kan det, hvis du strækker for hårdt, gøre dig endnu mere øm dagen efter. 

Udstrækning kan dog have en smertelindrende effekt generelt og samtidig være med til at sænke dit blodtryk og hvilepuls. Så selvom det ikke hjælper mod træningsømhed, er der stadig fordele ved at strække ud.

Artiklen er baseret på informationer fra DGI.

Læs også: Hun blev kræftfri som 32-årig: Så ramte overgangsalderen

Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

De havde type 2-diabetes: Seks måneder senere var sygdommen gået i bero

En stram kostplan og to ugentlige træningspas viste sig at kunne noget, som den sædvanlige behandling ikke altid når til.

8.716 kræftoverlevere fulgt i 12 år: Disse kostmønstre gav op til tre ekstra leveår

Når kræftbehandlingen er afsluttet, er det ofte andre sygdomme, der bliver den største trussel mod livet. En ny opgørelse viser, hvor stor en forskel kosten kan gøre.

Hun blev kræftfri som 32-årig: Så ramte overgangsalderen

Symptomerne ligner dem fra en almindelig overgangsalder, men de kan ramme anderledes og føles voldsommere.

Træner du meget udendørs? Forskere peger på en risiko for kræft

Motion er godt for helbredet, men træner du ofte udenfor, er der en risiko, som du bør kende.

De havde type 2-diabetes: Seks måneder senere var sygdommen gået i bero

En stram kostplan og to ugentlige træningspas viste sig at kunne noget, som den sædvanlige behandling ikke altid når til.

8.716 kræftoverlevere fulgt i 12 år: Disse kostmønstre gav op til tre ekstra leveår

Når kræftbehandlingen er afsluttet, er det ofte andre sygdomme, der bliver den største trussel mod livet. En ny opgørelse viser, hvor stor en forskel kosten kan gøre.

Hun blev kræftfri som 32-årig: Så ramte overgangsalderen

Symptomerne ligner dem fra en almindelig overgangsalder, men de kan ramme anderledes og føles voldsommere.