Udstrækning virker ikke, som du tror

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Udstrækning er en af de mest udbredte træningsrutiner, men forskning viser, at mange af os har misforstået effekten, og hvordan det påvirker kroppen.

Sådan strækker du korrekt ud
Vil du gerne forbedre din ledbevægelighed, er udstrækning effektiv. Det kræver dog, at du gør det rigtigt. For at få den bedste effekt skal du strække ud, indtil du mærker et spænd og stræk i musklerne, holde strækket i cirka 30 sekunder og gentage det 2-3 gange.

Det er vigtigt, at du strækker ud regelmæssigt, mindst 4 gange om ugen, for at opnå en varig forbedring af din smidighed. Leddet vil blive mere bevægeligt kort tid efter, og med tiden kan du mærke en varig forbedring. Det handler altså ikke om at forlænge musklerne, men om at træne din tolerance for stræk.

Udstrækning og skader
Har du strukket ud i håbet om at mindske risikoen for skader, bliver du måske skuffet. Selvom udstrækning ofte har været anbefalet til at forhindre skader, viser forskningen, at effekten er begrænset. 

Dog kan det godt have en effekt på fibersprængninger i benmusklerne, da de kan forebygges med statisk udstrækning, hvis du dyrker sport med meget løb og retningsskift. Men for de fleste vil opvarmning og styrketræning være vigtigere for at undgå både akutte og overbelastningsskader.

Læs også: Så højt må dit blodtryk være: Se grænserne for din alder

Udstrækning og ømhed
Du bør måske genoverveje din strategi, hvis du har brugt udstrækning til at lindre ømhed efter en hård træning. Forskningen viser, at udstrækning faktisk ikke har nogen effekt på ømhed. Tværtimod kan det, hvis du strækker for hårdt, gøre dig endnu mere øm dagen efter. 

Udstrækning kan dog have en smertelindrende effekt generelt og samtidig være med til at sænke dit blodtryk og hvilepuls. Så selvom det ikke hjælper mod træningsømhed, er der stadig fordele ved at strække ud.

Artiklen er baseret på informationer fra DGI.

Læs også: Daglig aspirin forbindes med 70 procent lavere demensrisiko hos udvalgte ældre

Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Så højt må dit blodtryk være: Se grænserne for din alder

Målingen hjemme i stuen viser to tal, men hvornår skal du egentlig blive bekymret, og hvornår er det bare helt almindeligt?

Sover du dårligt? Forskere peger på tre oversete årsager

Europæiske søvnforskere advarer om, at hverdagen i stigende grad arbejder mod en god nattesøvn, og at tre store kræfter trækker i samme retning.

Daglig aspirin forbindes med 70 procent lavere demensrisiko hos udvalgte ældre

Et stort forsøg peger på, at det ikke er hjernen, men blodet, der afgør, hvem der kan have gavn af pillen.

Brystkræft ændrer livet for altid: Her er ekspertens vigtigste råd

Selvom opmærksomheden på brystkræft er stor, oplever mange patienter stadig udfordringer både under og efter deres behandling.Ifølge...

Så højt må dit blodtryk være: Se grænserne for din alder

Målingen hjemme i stuen viser to tal, men hvornår skal du egentlig blive bekymret, og hvornår er det bare helt almindeligt?

Sover du dårligt? Forskere peger på tre oversete årsager

Europæiske søvnforskere advarer om, at hverdagen i stigende grad arbejder mod en god nattesøvn, og at tre store kræfter trækker i samme retning.

Daglig aspirin forbindes med 70 procent lavere demensrisiko hos udvalgte ældre

Et stort forsøg peger på, at det ikke er hjernen, men blodet, der afgør, hvem der kan have gavn af pillen.