Udstrækning virker ikke, som du tror

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Udstrækning er en af de mest udbredte træningsrutiner, men forskning viser, at mange af os har misforstået effekten, og hvordan det påvirker kroppen.

Sådan strækker du korrekt ud
Vil du gerne forbedre din ledbevægelighed, er udstrækning effektiv. Det kræver dog, at du gør det rigtigt. For at få den bedste effekt skal du strække ud, indtil du mærker et spænd og stræk i musklerne, holde strækket i cirka 30 sekunder og gentage det 2-3 gange.

Det er vigtigt, at du strækker ud regelmæssigt, mindst 4 gange om ugen, for at opnå en varig forbedring af din smidighed. Leddet vil blive mere bevægeligt kort tid efter, og med tiden kan du mærke en varig forbedring. Det handler altså ikke om at forlænge musklerne, men om at træne din tolerance for stræk.

Udstrækning og skader
Har du strukket ud i håbet om at mindske risikoen for skader, bliver du måske skuffet. Selvom udstrækning ofte har været anbefalet til at forhindre skader, viser forskningen, at effekten er begrænset. 

Dog kan det godt have en effekt på fibersprængninger i benmusklerne, da de kan forebygges med statisk udstrækning, hvis du dyrker sport med meget løb og retningsskift. Men for de fleste vil opvarmning og styrketræning være vigtigere for at undgå både akutte og overbelastningsskader.

Læs også: Almindelig blodtryksmedicin kobles til større risiko for nyreskader

Udstrækning og ømhed
Du bør måske genoverveje din strategi, hvis du har brugt udstrækning til at lindre ømhed efter en hård træning. Forskningen viser, at udstrækning faktisk ikke har nogen effekt på ømhed. Tværtimod kan det, hvis du strækker for hårdt, gøre dig endnu mere øm dagen efter. 

Udstrækning kan dog have en smertelindrende effekt generelt og samtidig være med til at sænke dit blodtryk og hvilepuls. Så selvom det ikke hjælper mod træningsømhed, er der stadig fordele ved at strække ud.

Artiklen er baseret på informationer fra DGI.

Læs også: Disse symptomer kan afsløre problemer med dine nerver

Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Ny forskning: Pengebekymringer kan sætte spor i hjernen

Et britisk forskningsprojekt med deltagere fulgt gennem mere end 70 år peger på, at vedvarende økonomiske udfordringer kan...

Solgte kropsdele fra donerede lig – nu må Harvard betale

En tidligere medarbejders kriminelle handlinger har nu udløst et millionforlig for Harvard.

Mange tager fiskeolie i håbet om et lavere blodtryk – forskningen er ikke enig

Ny forskning viser, at fiskeolie langt fra har samme effekt på blodtrykket hos alle.

Almindelig blodtryksmedicin kobles til større risiko for nyreskader

Ny forskning peger på, at en udbredt blodtryksmedicin kan være forbundet med en øget risiko for nyreskader hos personer med type 2-diabetes.

Ny forskning: Pengebekymringer kan sætte spor i hjernen

Et britisk forskningsprojekt med deltagere fulgt gennem mere end 70 år peger på, at vedvarende økonomiske udfordringer kan...

Solgte kropsdele fra donerede lig – nu må Harvard betale

En tidligere medarbejders kriminelle handlinger har nu udløst et millionforlig for Harvard.

Mange tager fiskeolie i håbet om et lavere blodtryk – forskningen er ikke enig

Ny forskning viser, at fiskeolie langt fra har samme effekt på blodtrykket hos alle.