Udstrækning virker ikke, som du tror

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Udstrækning er en af de mest udbredte træningsrutiner, men forskning viser, at mange af os har misforstået effekten, og hvordan det påvirker kroppen.

Sådan strækker du korrekt ud
Vil du gerne forbedre din ledbevægelighed, er udstrækning effektiv. Det kræver dog, at du gør det rigtigt. For at få den bedste effekt skal du strække ud, indtil du mærker et spænd og stræk i musklerne, holde strækket i cirka 30 sekunder og gentage det 2-3 gange.

Det er vigtigt, at du strækker ud regelmæssigt, mindst 4 gange om ugen, for at opnå en varig forbedring af din smidighed. Leddet vil blive mere bevægeligt kort tid efter, og med tiden kan du mærke en varig forbedring. Det handler altså ikke om at forlænge musklerne, men om at træne din tolerance for stræk.

Udstrækning og skader
Har du strukket ud i håbet om at mindske risikoen for skader, bliver du måske skuffet. Selvom udstrækning ofte har været anbefalet til at forhindre skader, viser forskningen, at effekten er begrænset. 

Dog kan det godt have en effekt på fibersprængninger i benmusklerne, da de kan forebygges med statisk udstrækning, hvis du dyrker sport med meget løb og retningsskift. Men for de fleste vil opvarmning og styrketræning være vigtigere for at undgå både akutte og overbelastningsskader.

Læs også: Har du langlivede forældre? De kan sænke din risiko for tidlig død med op til 42 procent

Udstrækning og ømhed
Du bør måske genoverveje din strategi, hvis du har brugt udstrækning til at lindre ømhed efter en hård træning. Forskningen viser, at udstrækning faktisk ikke har nogen effekt på ømhed. Tværtimod kan det, hvis du strækker for hårdt, gøre dig endnu mere øm dagen efter. 

Udstrækning kan dog have en smertelindrende effekt generelt og samtidig være med til at sænke dit blodtryk og hvilepuls. Så selvom det ikke hjælper mod træningsømhed, er der stadig fordele ved at strække ud.

Artiklen er baseret på informationer fra DGI.

Læs også: Hælsmerter om morgenen? 6 tegn på hælspore og hvad forskning viser hjælper

Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Har du langlivede forældre? De kan sænke din risiko for tidlig død med op til 42 procent

Nyt studie kobler høj alder hos forældre til markant lavere risiko for hjertesygdom og tidlig død hos deres børn.

Alkohol forbindes med syv kræftformer, men få danskere ved det

En ny undersøgelse afslører et overraskende hul i danskernes viden om alkohol.

Hælsmerter om morgenen? 6 tegn på hælspore og hvad forskning viser hjælper

Ét enkelt stræk giver bedre lindring end det klassiske lægstræk, viser oversigtsstudie.

Migræne med aura øger slagtilfælderisikoen også efter 45

Et nyt amerikansk studie kobler migræne med aura til øget risiko for iskæmisk slagtilfælde hos voksne over 45.

Har du langlivede forældre? De kan sænke din risiko for tidlig død med op til 42 procent

Nyt studie kobler høj alder hos forældre til markant lavere risiko for hjertesygdom og tidlig død hos deres børn.

Alkohol forbindes med syv kræftformer, men få danskere ved det

En ny undersøgelse afslører et overraskende hul i danskernes viden om alkohol.

Hælsmerter om morgenen? 6 tegn på hælspore og hvad forskning viser hjælper

Ét enkelt stræk giver bedre lindring end det klassiske lægstræk, viser oversigtsstudie.