Udstrækning virker ikke, som du tror

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Udstrækning er en af de mest udbredte træningsrutiner, men forskning viser, at mange af os har misforstået effekten, og hvordan det påvirker kroppen.

Sådan strækker du korrekt ud
Vil du gerne forbedre din ledbevægelighed, er udstrækning effektiv. Det kræver dog, at du gør det rigtigt. For at få den bedste effekt skal du strække ud, indtil du mærker et spænd og stræk i musklerne, holde strækket i cirka 30 sekunder og gentage det 2-3 gange.

Det er vigtigt, at du strækker ud regelmæssigt, mindst 4 gange om ugen, for at opnå en varig forbedring af din smidighed. Leddet vil blive mere bevægeligt kort tid efter, og med tiden kan du mærke en varig forbedring. Det handler altså ikke om at forlænge musklerne, men om at træne din tolerance for stræk.

Udstrækning og skader
Har du strukket ud i håbet om at mindske risikoen for skader, bliver du måske skuffet. Selvom udstrækning ofte har været anbefalet til at forhindre skader, viser forskningen, at effekten er begrænset. 

Dog kan det godt have en effekt på fibersprængninger i benmusklerne, da de kan forebygges med statisk udstrækning, hvis du dyrker sport med meget løb og retningsskift. Men for de fleste vil opvarmning og styrketræning være vigtigere for at undgå både akutte og overbelastningsskader.

Læs også: Derfor fryser nogle mennesker hurtigere end andre

Udstrækning og ømhed
Du bør måske genoverveje din strategi, hvis du har brugt udstrækning til at lindre ømhed efter en hård træning. Forskningen viser, at udstrækning faktisk ikke har nogen effekt på ømhed. Tværtimod kan det, hvis du strækker for hårdt, gøre dig endnu mere øm dagen efter. 

Udstrækning kan dog have en smertelindrende effekt generelt og samtidig være med til at sænke dit blodtryk og hvilepuls. Så selvom det ikke hjælper mod træningsømhed, er der stadig fordele ved at strække ud.

Artiklen er baseret på informationer fra DGI.

Læs også: Nyresten rammer flere end før – sådan viser symptomerne sig

Andre Artikler

Derfor fryser nogle mennesker hurtigere end andre

Nye forskningsindsigter viser, at kuldefølsomhed ofte udspringer af subtile ændringer i kroppens hormoner, blodcirkulation og næringsbalance.

Disse personer har større sandsynlighed for at tro på konspirationsteorier

Et forskerhold udnyttede coronaviruspandemien til at undersøge, hvorfor nogle har svært ved at justere deres verdensbillede og tror på konspirationsteorier.

Nyresten rammer flere end før – sådan viser symptomerne sig

Et voksende antal danskere forveksler nyresten med mere harmløse problemer – og det kan få store konsekvenser, hvis man overser kroppens tidlige signaler.

Britiske myndigheder undersøger forløb, hvor 54-årige kvinde blev fundet i live i kapel

En britisk dødsfaldsundersøgelse forsøger nu at klarlægge, hvordan en kvinde fra Darlington kunne blive erklæret død, før nogen opdagede, at hun stadig viste livstegn.

Derfor fryser nogle mennesker hurtigere end andre

Nye forskningsindsigter viser, at kuldefølsomhed ofte udspringer af subtile ændringer i kroppens hormoner, blodcirkulation og næringsbalance.

Disse personer har større sandsynlighed for at tro på konspirationsteorier

Et forskerhold udnyttede coronaviruspandemien til at undersøge, hvorfor nogle har svært ved at justere deres verdensbillede og tror på konspirationsteorier.

Nyresten rammer flere end før – sådan viser symptomerne sig

Et voksende antal danskere forveksler nyresten med mere harmløse problemer – og det kan få store konsekvenser, hvis man overser kroppens tidlige signaler.