Forskning afslører grøntsagerne, der slanker og feder mest

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Mange er klar over, at grøntsager er sunde, men en bemærkelsesværdig undersøgelse afslører, at mens nogle grøntsager kan fremme vægttab, kan andre faktisk få vægten til at stige.

Fødevarestyrelsens anbefalinger
Fødevarestyrelsen anbefaler dagligt at indtage 600 gram frugt og grønt. En simpel huskeregel siger, at et stykke frugt eller en grøntsag typisk svarer til 100 gram. Det er et råd, der hviler på ønsket om at øge danskernes indtag af de gavnlige vitaminer, mineraler, antioxidanter og kostfibre, som frugt og grønt giver. Men selvom alle grøntsager bidrager med næring, bør man måske tænke over sit valg, hvis målet er vægttab.

Undersøgelsen
En omfattende undersøgelse fra Harvard TH Chan School of Public Health og Brigham og Women’s Hospital i Boston fulgte 133.468 personer i en periode på 24 år. Her kiggede forskerne på sammenhængen mellem grøntsagsindtag og vægtændringer. 

Resultaterne viste, at flere grøntsager bidrager til vægttab. For hver ekstra portion af disse grøntsager, der tabte forsøgspersonerne gennemsnitligt 110 gram på en periode på fire år. Forskerne fandt dog, at grøntsager med et højt indhold af stivelse, som for eksempel kartofler og majs, førte til vægtøgning.

Slankende og fedende grøntsager
Her er grøntsagerne, som bidrog mest til vægttab:

Læs også: Svensk forgiftningssag vækker debat om koffeinens virkning

  • Tofu/soja: -1.120 g
  • Blomkål: -630 g
  • Grønne bønner: -430 g
  • Peberfrugter: -345 g
  • Broccoli: -340 g
  • Rosenkål: -300 g
  • Bladgrøntsager: -250 g
  • Gulerødder: -185 g
  • Bønner: -170 g
  • Selleri: -160 g
  • Tomater: -50 g

Og her er grøntsagerne, der bidrog mest til vægtøgning:

  • Løg: +120 g
  • Hvidkål: +180 g
  • Kartofler: +320 g
  • Ærter: +560 g
  • Majs: +930 g

Artiklen er baseret på informationer fra B.T.

Læs også: Er rå eller kogte havregryn sundest? Eksperter forklarer forskellen

Andre Artikler

De første babyer født ved hjælp fra kunstig intelligens

Kunstig intelligens bruges nu i dele af fertilitetsbehandling. Det giver nye muligheder, men også nye risici.

Næse og fødder kan have betydning for, hvor let man bliver syg

Kulde kan påvirke både virus og kroppens forsvar – og forskning peger på, at temperaturen bestemte steder på kroppen kan spille en større rolle, end mange er klar over.

Sådan finder du ud af, om du har irritabel tyktarm

Mavesmerter og urolig mave kan fylde mere, end mange taler om. For en stor gruppe mennesker skyldes generne irritabel tyktarm.

Ny tilgang: Ultralyd kan være med til at ødelægge kræftvæv

Ultralyd har længe været et kendt værktøj i sundhedsvæsenet. Nu får teknologien en ny og mere aktiv rolle i behandlingen af kræft.

De første babyer født ved hjælp fra kunstig intelligens

Kunstig intelligens bruges nu i dele af fertilitetsbehandling. Det giver nye muligheder, men også nye risici.

Næse og fødder kan have betydning for, hvor let man bliver syg

Kulde kan påvirke både virus og kroppens forsvar – og forskning peger på, at temperaturen bestemte steder på kroppen kan spille en større rolle, end mange er klar over.

Sådan finder du ud af, om du har irritabel tyktarm

Mavesmerter og urolig mave kan fylde mere, end mange taler om. For en stor gruppe mennesker skyldes generne irritabel tyktarm.