Forskning afslører grøntsagerne, der slanker og feder mest

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Mange er klar over, at grøntsager er sunde, men en bemærkelsesværdig undersøgelse afslører, at mens nogle grøntsager kan fremme vægttab, kan andre faktisk få vægten til at stige.

Fødevarestyrelsens anbefalinger
Fødevarestyrelsen anbefaler dagligt at indtage 600 gram frugt og grønt. En simpel huskeregel siger, at et stykke frugt eller en grøntsag typisk svarer til 100 gram. Det er et råd, der hviler på ønsket om at øge danskernes indtag af de gavnlige vitaminer, mineraler, antioxidanter og kostfibre, som frugt og grønt giver. Men selvom alle grøntsager bidrager med næring, bør man måske tænke over sit valg, hvis målet er vægttab.

Undersøgelsen
En omfattende undersøgelse fra Harvard TH Chan School of Public Health og Brigham og Women’s Hospital i Boston fulgte 133.468 personer i en periode på 24 år. Her kiggede forskerne på sammenhængen mellem grøntsagsindtag og vægtændringer. 

Resultaterne viste, at flere grøntsager bidrager til vægttab. For hver ekstra portion af disse grøntsager, der tabte forsøgspersonerne gennemsnitligt 110 gram på en periode på fire år. Forskerne fandt dog, at grøntsager med et højt indhold af stivelse, som for eksempel kartofler og majs, førte til vægtøgning.

Slankende og fedende grøntsager
Her er grøntsagerne, som bidrog mest til vægttab:

Læs også: Sådan opstår madforgiftning – og sådan undgår du den

  • Tofu/soja: -1.120 g
  • Blomkål: -630 g
  • Grønne bønner: -430 g
  • Peberfrugter: -345 g
  • Broccoli: -340 g
  • Rosenkål: -300 g
  • Bladgrøntsager: -250 g
  • Gulerødder: -185 g
  • Bønner: -170 g
  • Selleri: -160 g
  • Tomater: -50 g

Og her er grøntsagerne, der bidrog mest til vægtøgning:

  • Løg: +120 g
  • Hvidkål: +180 g
  • Kartofler: +320 g
  • Ærter: +560 g
  • Majs: +930 g

Artiklen er baseret på informationer fra B.T.

Læs også: Det vigtigste råd fødevareeksperter giver hvert år til julekokke

Andre Artikler

Derfor falder humøret om vinteren – og hvordan du kan modvirke det

Forskning viser, at små ændringer i hverdagen kan gøre vintermånederne både lettere og mere energifyldte.

Sådan opstår madforgiftning – og sådan undgår du den

Mavekramper, kvalme og feber efter et måltid skyldes ikke altid “dårlig fordøjelse”. Ofte er årsagen mere konkret og i mange tilfælde til at undgå.

Hvorfor 24 timers vågenhed svarer til alkoholpåvirkning

Selv få sekunders mikrosøvn kan sætte både din sikkerhed og din koncentration på spil.

Det vigtigste råd fødevareeksperter giver hvert år til julekokke

En lille køkkenfejl juleaften kan være nok til at give hele familien en uventet mavepine.

Derfor falder humøret om vinteren – og hvordan du kan modvirke det

Forskning viser, at små ændringer i hverdagen kan gøre vintermånederne både lettere og mere energifyldte.

Sådan opstår madforgiftning – og sådan undgår du den

Mavekramper, kvalme og feber efter et måltid skyldes ikke altid “dårlig fordøjelse”. Ofte er årsagen mere konkret og i mange tilfælde til at undgå.

Hvorfor 24 timers vågenhed svarer til alkoholpåvirkning

Selv få sekunders mikrosøvn kan sætte både din sikkerhed og din koncentration på spil.