Forskning afslører grøntsagerne, der slanker og feder mest

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Mange er klar over, at grøntsager er sunde, men en bemærkelsesværdig undersøgelse afslører, at mens nogle grøntsager kan fremme vægttab, kan andre faktisk få vægten til at stige.

Fødevarestyrelsens anbefalinger
Fødevarestyrelsen anbefaler dagligt at indtage 600 gram frugt og grønt. En simpel huskeregel siger, at et stykke frugt eller en grøntsag typisk svarer til 100 gram. Det er et råd, der hviler på ønsket om at øge danskernes indtag af de gavnlige vitaminer, mineraler, antioxidanter og kostfibre, som frugt og grønt giver. Men selvom alle grøntsager bidrager med næring, bør man måske tænke over sit valg, hvis målet er vægttab.

Undersøgelsen
En omfattende undersøgelse fra Harvard TH Chan School of Public Health og Brigham og Women’s Hospital i Boston fulgte 133.468 personer i en periode på 24 år. Her kiggede forskerne på sammenhængen mellem grøntsagsindtag og vægtændringer. 

Resultaterne viste, at flere grøntsager bidrager til vægttab. For hver ekstra portion af disse grøntsager, der tabte forsøgspersonerne gennemsnitligt 110 gram på en periode på fire år. Forskerne fandt dog, at grøntsager med et højt indhold af stivelse, som for eksempel kartofler og majs, førte til vægtøgning.

Slankende og fedende grøntsager
Her er grøntsagerne, som bidrog mest til vægttab:

Læs også: Patricks diæt med udelukkende kød og æg førte til en stor forvandling

  • Tofu/soja: -1.120 g
  • Blomkål: -630 g
  • Grønne bønner: -430 g
  • Peberfrugter: -345 g
  • Broccoli: -340 g
  • Rosenkål: -300 g
  • Bladgrøntsager: -250 g
  • Gulerødder: -185 g
  • Bønner: -170 g
  • Selleri: -160 g
  • Tomater: -50 g

Og her er grøntsagerne, der bidrog mest til vægtøgning:

  • Løg: +120 g
  • Hvidkål: +180 g
  • Kartofler: +320 g
  • Ærter: +560 g
  • Majs: +930 g

Artiklen er baseret på informationer fra B.T.

Læs også: Eksperter forklarer hvorfor B12-tilskud ikke er lige effektive for alle

Andre Artikler

Disse personer har større sandsynlighed for at tro på konspirationsteorier

Et forskerhold udnyttede coronaviruspandemien til at undersøge, hvorfor nogle har svært ved at justere deres verdensbillede og tror på konspirationsteorier.

Nyresten rammer flere end før – sådan viser symptomerne sig

Et voksende antal danskere forveksler nyresten med mere harmløse problemer – og det kan få store konsekvenser, hvis man overser kroppens tidlige signaler.

Britiske myndigheder undersøger forløb, hvor 54-årige kvinde blev fundet i live i kapel

En britisk dødsfaldsundersøgelse forsøger nu at klarlægge, hvordan en kvinde fra Darlington kunne blive erklæret død, før nogen opdagede, at hun stadig viste livstegn.

Disse sunde vaner kan gøre hjernen op til otte år yngre

Ny forskning tyder på, at daglige vaner kan påvirke hjernens biologiske alder med op til otte år – selv hos mennesker med kroniske helbredsproblemer.

Disse personer har større sandsynlighed for at tro på konspirationsteorier

Et forskerhold udnyttede coronaviruspandemien til at undersøge, hvorfor nogle har svært ved at justere deres verdensbillede og tror på konspirationsteorier.

Nyresten rammer flere end før – sådan viser symptomerne sig

Et voksende antal danskere forveksler nyresten med mere harmløse problemer – og det kan få store konsekvenser, hvis man overser kroppens tidlige signaler.

Britiske myndigheder undersøger forløb, hvor 54-årige kvinde blev fundet i live i kapel

En britisk dødsfaldsundersøgelse forsøger nu at klarlægge, hvordan en kvinde fra Darlington kunne blive erklæret død, før nogen opdagede, at hun stadig viste livstegn.