Græs er ikke spiseligt for mennesker
Selvom græs er tilgængeligt i store mængder, kan mennesker ikke fordøje det. Menneskets tarmsystem er nemlig ikke i stand til at nedbryde de mange fibre i græsset. Dyr, såsom køer, kan spise det, fordi deres mavesystem og bakterier er tilpasset denne type føde. Derfor har forskerne på Aalborg Universitet arbejdet målrettet på at udvikle en metode til at gøre det tilgængeligt for mennesker.
Hvordan kan vi bruge græs?
Det gavnlige ved græs er, at det indeholder mange proteiner. Først trækker forskerne en proteinholdig juice ud af græsset, som så bliver filtreret, så fibrene, lugten og farven fjernes. Det resulterer i et næsten farveløst og lugtfrit produkt med 70% protein, som kan bruges i fødevarer. Det unikke ved græsprotein er dets opløselighed, og der ikke falder noget til bunds, som eksempelvis sojaprotein har en tendens til.
Klimamæssige udfordringer
Produktionen af soja og valle, som mange proteiner i dag stammer fra, er ikke uden konsekvenser for miljøet. Soja importeres hovedsageligt fra lande som Brasilien og Argentina, hvor produktionen ofte fører til afskovning. Arla kan heller ikke følge med i valleproduktionen, da der er så stor efterspørgelse.
Mette Lübeck, lektor ved Institut for Kemi og Biovidenskab på Aalborg Universitet, forklarer til Videnskab.dk, at der er stort potentiale i græsset: “Hvis vi kan erstatte det animalske protein med protein fra planter, er der et kæmpe klimamæssigt potentiale at hente”. Græs kan dyrkes lokalt og kræver ikke den samme intensive brug af ressourcer som sojaproduktion.
Læs også: Det sker med dit hjerte og dine led, når du spiser fede fisk to gange om ugen
Afventer godkendelse
Inden græsproteinet kan blive en del af vores daglige kost, skal det gennemgå en godkendelsesproces i EU. Timothy John Hobley, lektor ved Fødevareinstituttet på DTU, vurderer, at det kan tage nogle år, før vi ser fødevarer med græsprotein på markedet. Forskerne håber, at godkendelsen kan bane vejen for en ny og klimavenlig proteinkilde.
Artiklen er baseret på informationer fra Videnskab.dk.
Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.