Verdens Diabetesdag – men der er intet at fejre

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Over 150.000 danskere med type 2-diabetes kæmper med følgesygdomme, der kan føre til fx hjertesvigt og amputation. Derfor kører Diabetesforeningen lige nu en alvorskampagne, og i dag er det Verdens Diabetesdag, hvor en rød screeningsbus på Københavns Hovedbanegård, og en række apoteker, markere alvoren og gøre det muligt at blive risikotestet for type 2-diabetes.

Over 150.000 mennesker med type 2-diabetes i Danmark kæmper med følgesygdomme, som nyre-, øjne-, nerve- og hjertekarsygdomme, der i værste fald kan føre til fx hjertesvigt, nyresvigt og amputation.

Derfor opfordrer Diabetesforeningen i en alvorskampagne lige nu alle til at lade sig teste for type 2-diabetes, og på FN’s Verdens Diabetesdag i dag den 14. november vil Diabetesforeningen skabe ekstra opmærksomhed om diabeteskampen, skriver de i en pressemeddelelse.

Den røde bus
Verdens Diabetesdag er en global kampdag, hvor livet med diabetes er i fokus. Diabetes er en alvorlig sygdom, der uden den rette behandling, som er kompleks og kræver meget af den enkelte, kan være både invaliderende og livsfarlig. Først når sygdommen bliver opdaget og behandlet tidligt, nedsætter man risikoen for blandt andet hjertekarsygdomme og tidlig død.

Derfor kører Diabetesforeningen en rød screeningsbus ind på Københavns Hovedbanegård med et tilbud til pendlere og forbipasserende om at blive gratis testet for type 2-diabetes fra 8-17.

Læs også: Disse helbredsproblemer bliver mere almindelige efter de 50

LÆS OGSÅ: Krom kan muligvis forebygge type 2-diabetes

– Vi opfordrer danskerne til at teste deres risiko for type 2-diabetes, men samtidig opfordrer vi også politikerne til i den kommende sundhedsreform at prioritere tidlig opsporing, så vi som samfund bliver bedre til at finde sygdommen, før den fylder. Diabetes er en stille sundhedskatastrofe, der fortjener meget mere opmærksomhed. I 2030 ventes mindst 420.000 danskere at have type 2-diabetes, og det vil lægge et tungt pres på fremtidens sundhedsvæsen. Derfor skal vi se alvoren ved diabetes i øjnene nu, siger adm. direktør i Diabetesforeningen Claus Richter.

Man kan også vælge at besøge et apotek, da mange apoteker rundt om i landet tilbyder en risikotest for type 2-diabetes.

På Diabetesforeningens hjemmeside diabetes.dk kan man gennemføre risikotesten online og derudover få gode råd til at forebygge type 2-diabetes.

Læs også: Dette sker i din krop, hvis du spiser koriander hver dag

Blåt lys på Verdens Diabetesdag
På Verdens Diabetesdag vil flere organisationer også vise solidaritet med diabeteskampen.

Når mørket bryder frem torsdag aften, vil Storebæltsbroen og Industriens Hus på Rådhuspladsen i København blive oplyst i den blå farve, der symboliserer Verdens Diabetesdag.

– Vi er meget glade for, at Sund & Bælt og Dansk Industri samler Danmark og danskerne om diabeteskampen. Med pylonerne og Rådhuspladsen badet i blåt lys er de begge med til at gøre sygdommen en større del af danskernes bevidsthed. Det er et vigtigt skridt i kampen for et godt liv med diabetes og en fremtid uden, siger Claus Richter.

Artiklen er baseret på informationer fra Ritzau.

Læs også: Ny forskning: Sådan kan du få et yngre immunforsvar uden medicin

LÆS OGSÅ: Ny app gør hverdagen nemmere for sukkersygepatienter

LÆS OGSÅ: Bør du få influenzavaccinen?

Læs også: 11 ting tandlæger ønsker, du vil stoppe med at gøre til din aftale

Andre Artikler

Disse helbredsproblemer bliver mere almindelige efter de 50

Man kan spise sundt, dyrke motion og føle sig i god form, men alderdommen kan stadig bringe helbredsproblemer...

Hvorfor står nogle minder lysende klart, mens andre forsvinder?

Forskere fra Boston University har undersøgt, hvorfor tilsyneladende ubetydelige øjeblikke kan blive siddende i hukommelsen, når de kobles...

Rosenkålssuppe, der får alle til at elske rosenkål

Rosenkål har aldrig været alles favorit, men denne cremede rosenkålssuppe vil helt sikkert ændre din mening og forgude din smagsløg.

Dette sker i din krop, hvis du spiser koriander hver dag

Koriander bruges verden over både som krydderi og traditionel lægeurt.Den indeholder mange næringsstoffer og bioaktive forbindelser, som...

Disse helbredsproblemer bliver mere almindelige efter de 50

Man kan spise sundt, dyrke motion og føle sig i god form, men alderdommen kan stadig bringe helbredsproblemer...

Hvorfor står nogle minder lysende klart, mens andre forsvinder?

Forskere fra Boston University har undersøgt, hvorfor tilsyneladende ubetydelige øjeblikke kan blive siddende i hukommelsen, når de kobles...

Rosenkålssuppe, der får alle til at elske rosenkål

Rosenkål har aldrig været alles favorit, men denne cremede rosenkålssuppe vil helt sikkert ændre din mening og forgude din smagsløg.