Ny forskning: Denne sygdom er undervurderet

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Et studie viser, at 697 pr. 100.000 indbyggere i Danmark har epilepsi, heraf har 264 pr. 100.000 indbyggere epilepsi som følge af en skade på hjernen. Men internationalt tæller epilepsi efter hjerneskade ikke med i statistikkerne.

Forskere fra Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitet har sammen med internationale forskere opgjort forekomsten af epilepsi i Danmark fordelt på forskellige årsager til epilepsi.

Ved hjælp af data fra de danske sundhedsregistre har forskerne opgjort forekomsten af både epilepsi uden kendt årsag (idiopatisk epilepsi) og epilepsi efter eksempelvis fødselskomplikationer, slagtilfælde, traumatisk hjerneskade og hjernesvulster (sekundær epilepsi) i Danmark.

Ifølge studiet lever 697 pr. 100.000 personer i Danmark med epilepsi, heraf 264 pr. 100.000 med sekundær epilepsi, skriver Aarhus Universitetshospital i en pressemeddelelse.

LÆS OGSÅ: Farlig virus! WHO indkalder nu til krisemøde

Læs også: Virusinfektioner kan svække immunforsvaret i lang tid, selv efter du er rask

 “Det betyder således, at mere end 1 ud af 3 epilepsi-tilfælde er sekundær epilepsi – og fordi sekundær epilepsi ikke systematisk har været regnet med i globale opgørelser udført af Global Burden of Disease (GBD) konsortierne, peger resultaterne således på, at sygdomsbyrden kan være betydeligt undervurderet i de globale sygdomsopgørelser, der ligger til grund for sundhedspolitiske beslutninger og prioriteringer”, fortæller Julie Werenberg Dreier, der er medforfatter på studiet og seniorforsker på Center for Registerforskning ved Aarhus Universitet.

“Når politikerne tager beslutninger om epilepsi, er det vigtigt, at grundlaget inkluderer alle former for epilepsi. Vores resultater understreger behovet for et mere retvisende billede af sygdommens omfang, så epilepsi og patienter med epilepsi kan blive prioriteret korrekt i sundhedsvæsenet”, siger Jakob Christensen, der er overlæge på Neurologisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital og professor ved Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet.

GBD og andre internationale opgørelser, der alene omfatter idiopatisk epilepsi, giver ikke et retvisende billede af forekomsten af epilepsi, og det betyder, at opgørelserne – især i tredjeverdens lande, hvor forekomsten af sekundær epilepsi er særlig høj – sandsynligvis ikke afspejler de reelle sundhedsmæssige behov og økonomiske konsekvenser af sygdommen.

Artiklen er baseret på informationer fra Ritzau.

Læs også: Risikoen for tidlig død er 70 procent højere hos personer med ADHD, og medicinen peger på en vej frem

LÆS OGSÅ: Højde kan påvirke din kræftrisiko – her er hvorfor

Læs også: Fluoxetin er Danmarks mest udskrevne antidepressivum. Tre midler slår det på lang sigt

Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Disse hverdagsgrøntsager forbindes med lavere risiko for seks typer kræft

De står i de fleste danske køleskabe, og i kræftforskningen er netop den familie af grøntsager en af de mest omtalte.

Virusinfektioner kan svække immunforsvaret i lang tid, selv efter du er rask

Forskere har kigget på, hvad der sker i kroppen længe efter sidste host, og fundet noget, de ikke havde forventet.

Hvad sker der i kroppen, når du ler højt?

Latter koster ingenting og kræver hverken recept eller udstyr, men forskere begynder at sætte tal på, hvad kroppen får ud af et ordentligt grineanfald.

Sover din partner dårligt, kan I begge ende med at spise mere usundt

Det er ikke altid din egen nat, der afgør, hvad du putter i munden dagen efter.

Disse hverdagsgrøntsager forbindes med lavere risiko for seks typer kræft

De står i de fleste danske køleskabe, og i kræftforskningen er netop den familie af grøntsager en af de mest omtalte.

Virusinfektioner kan svække immunforsvaret i lang tid, selv efter du er rask

Forskere har kigget på, hvad der sker i kroppen længe efter sidste host, og fundet noget, de ikke havde forventet.

Hvad sker der i kroppen, når du ler højt?

Latter koster ingenting og kræver hverken recept eller udstyr, men forskere begynder at sætte tal på, hvad kroppen får ud af et ordentligt grineanfald.