Forskere fra Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitet har sammen med internationale forskere opgjort forekomsten af epilepsi i Danmark fordelt på forskellige årsager til epilepsi.
Ved hjælp af data fra de danske sundhedsregistre har forskerne opgjort forekomsten af både epilepsi uden kendt årsag (idiopatisk epilepsi) og epilepsi efter eksempelvis fødselskomplikationer, slagtilfælde, traumatisk hjerneskade og hjernesvulster (sekundær epilepsi) i Danmark.
Ifølge studiet lever 697 pr. 100.000 personer i Danmark med epilepsi, heraf 264 pr. 100.000 med sekundær epilepsi, skriver Aarhus Universitetshospital i en pressemeddelelse.
LÆS OGSÅ: Farlig virus! WHO indkalder nu til krisemøde
Læs også: Derfor bør du holde dig fra disse fødevarer, når du er syg
“Det betyder således, at mere end 1 ud af 3 epilepsi-tilfælde er sekundær epilepsi – og fordi sekundær epilepsi ikke systematisk har været regnet med i globale opgørelser udført af Global Burden of Disease (GBD) konsortierne, peger resultaterne således på, at sygdomsbyrden kan være betydeligt undervurderet i de globale sygdomsopgørelser, der ligger til grund for sundhedspolitiske beslutninger og prioriteringer”, fortæller Julie Werenberg Dreier, der er medforfatter på studiet og seniorforsker på Center for Registerforskning ved Aarhus Universitet.
“Når politikerne tager beslutninger om epilepsi, er det vigtigt, at grundlaget inkluderer alle former for epilepsi. Vores resultater understreger behovet for et mere retvisende billede af sygdommens omfang, så epilepsi og patienter med epilepsi kan blive prioriteret korrekt i sundhedsvæsenet”, siger Jakob Christensen, der er overlæge på Neurologisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital og professor ved Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet.
GBD og andre internationale opgørelser, der alene omfatter idiopatisk epilepsi, giver ikke et retvisende billede af forekomsten af epilepsi, og det betyder, at opgørelserne – især i tredjeverdens lande, hvor forekomsten af sekundær epilepsi er særlig høj – sandsynligvis ikke afspejler de reelle sundhedsmæssige behov og økonomiske konsekvenser af sygdommen.
Artiklen er baseret på informationer fra Ritzau.
Læs også: Næsedråber med nanoteknologi giver nyt håb i kampen mod hjernetumorer
LÆS OGSÅ: Højde kan påvirke din kræftrisiko – her er hvorfor
Læs også: Ældre har behov for mere protein – sådan får de det