Ny forskning: Denne sygdom er undervurderet

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Et studie viser, at 697 pr. 100.000 indbyggere i Danmark har epilepsi, heraf har 264 pr. 100.000 indbyggere epilepsi som følge af en skade på hjernen. Men internationalt tæller epilepsi efter hjerneskade ikke med i statistikkerne.

Forskere fra Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitet har sammen med internationale forskere opgjort forekomsten af epilepsi i Danmark fordelt på forskellige årsager til epilepsi.

Ved hjælp af data fra de danske sundhedsregistre har forskerne opgjort forekomsten af både epilepsi uden kendt årsag (idiopatisk epilepsi) og epilepsi efter eksempelvis fødselskomplikationer, slagtilfælde, traumatisk hjerneskade og hjernesvulster (sekundær epilepsi) i Danmark.

Ifølge studiet lever 697 pr. 100.000 personer i Danmark med epilepsi, heraf 264 pr. 100.000 med sekundær epilepsi, skriver Aarhus Universitetshospital i en pressemeddelelse.

LÆS OGSÅ: Farlig virus! WHO indkalder nu til krisemøde

Læs også: Optimal udluftning om vinteren: Eksperter afslører de bedste tidspunkter

 “Det betyder således, at mere end 1 ud af 3 epilepsi-tilfælde er sekundær epilepsi – og fordi sekundær epilepsi ikke systematisk har været regnet med i globale opgørelser udført af Global Burden of Disease (GBD) konsortierne, peger resultaterne således på, at sygdomsbyrden kan være betydeligt undervurderet i de globale sygdomsopgørelser, der ligger til grund for sundhedspolitiske beslutninger og prioriteringer”, fortæller Julie Werenberg Dreier, der er medforfatter på studiet og seniorforsker på Center for Registerforskning ved Aarhus Universitet.

“Når politikerne tager beslutninger om epilepsi, er det vigtigt, at grundlaget inkluderer alle former for epilepsi. Vores resultater understreger behovet for et mere retvisende billede af sygdommens omfang, så epilepsi og patienter med epilepsi kan blive prioriteret korrekt i sundhedsvæsenet”, siger Jakob Christensen, der er overlæge på Neurologisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital og professor ved Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet.

GBD og andre internationale opgørelser, der alene omfatter idiopatisk epilepsi, giver ikke et retvisende billede af forekomsten af epilepsi, og det betyder, at opgørelserne – især i tredjeverdens lande, hvor forekomsten af sekundær epilepsi er særlig høj – sandsynligvis ikke afspejler de reelle sundhedsmæssige behov og økonomiske konsekvenser af sygdommen.

Artiklen er baseret på informationer fra Ritzau.

Læs også: Ny forskning: Viagra-lignende pille kan bremse Alzheimers med 31 procent

LÆS OGSÅ: Højde kan påvirke din kræftrisiko – her er hvorfor

Læs også: Et lille apparat i øret kan stoppe dit barns migræneanfald uden piller

Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Sådan kan det påvirke dit kolesteroltal, hvis du drikker mælk hver dag

Mælk indeholder mættet fedt, men det betyder ikke nødvendigvis, at dit kolesteroltal stiger, hvis du drikker det dagligt....

Optimal udluftning om vinteren: Eksperter afslører de bedste tidspunkter

Mange lufter ud uden at tænke over tidspunktet, men det kan faktisk have betydning for indeklimaet.

Hver ekstra daglig portion ultraforarbejdet mad kan øge risikoen for hjertesvigt

Chips, sodavand og pålæg kender du. Men nu peger nye tal på, at selv små daglige portioner langsomt flytter noget inde i brystkassen.

Ny forskning: Viagra-lignende pille kan bremse Alzheimers med 31 procent

Resultaterne er ikke ens for alle Alzheimer-patienter, men for dem uden anden medicin er effekten tydeligere end mange forventede.

Sådan kan det påvirke dit kolesteroltal, hvis du drikker mælk hver dag

Mælk indeholder mættet fedt, men det betyder ikke nødvendigvis, at dit kolesteroltal stiger, hvis du drikker det dagligt....

Optimal udluftning om vinteren: Eksperter afslører de bedste tidspunkter

Mange lufter ud uden at tænke over tidspunktet, men det kan faktisk have betydning for indeklimaet.

Hver ekstra daglig portion ultraforarbejdet mad kan øge risikoen for hjertesvigt

Chips, sodavand og pålæg kender du. Men nu peger nye tal på, at selv små daglige portioner langsomt flytter noget inde i brystkassen.