Ny forskning: Denne sygdom er undervurderet

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Et studie viser, at 697 pr. 100.000 indbyggere i Danmark har epilepsi, heraf har 264 pr. 100.000 indbyggere epilepsi som følge af en skade på hjernen. Men internationalt tæller epilepsi efter hjerneskade ikke med i statistikkerne.

Forskere fra Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitet har sammen med internationale forskere opgjort forekomsten af epilepsi i Danmark fordelt på forskellige årsager til epilepsi.

Ved hjælp af data fra de danske sundhedsregistre har forskerne opgjort forekomsten af både epilepsi uden kendt årsag (idiopatisk epilepsi) og epilepsi efter eksempelvis fødselskomplikationer, slagtilfælde, traumatisk hjerneskade og hjernesvulster (sekundær epilepsi) i Danmark.

Ifølge studiet lever 697 pr. 100.000 personer i Danmark med epilepsi, heraf 264 pr. 100.000 med sekundær epilepsi, skriver Aarhus Universitetshospital i en pressemeddelelse.

LÆS OGSÅ: Farlig virus! WHO indkalder nu til krisemøde

Læs også: Nyt studie: Brugere af vægttabsmedicin oplever, at neglene falder af

 “Det betyder således, at mere end 1 ud af 3 epilepsi-tilfælde er sekundær epilepsi – og fordi sekundær epilepsi ikke systematisk har været regnet med i globale opgørelser udført af Global Burden of Disease (GBD) konsortierne, peger resultaterne således på, at sygdomsbyrden kan være betydeligt undervurderet i de globale sygdomsopgørelser, der ligger til grund for sundhedspolitiske beslutninger og prioriteringer”, fortæller Julie Werenberg Dreier, der er medforfatter på studiet og seniorforsker på Center for Registerforskning ved Aarhus Universitet.

“Når politikerne tager beslutninger om epilepsi, er det vigtigt, at grundlaget inkluderer alle former for epilepsi. Vores resultater understreger behovet for et mere retvisende billede af sygdommens omfang, så epilepsi og patienter med epilepsi kan blive prioriteret korrekt i sundhedsvæsenet”, siger Jakob Christensen, der er overlæge på Neurologisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital og professor ved Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet.

GBD og andre internationale opgørelser, der alene omfatter idiopatisk epilepsi, giver ikke et retvisende billede af forekomsten af epilepsi, og det betyder, at opgørelserne – især i tredjeverdens lande, hvor forekomsten af sekundær epilepsi er særlig høj – sandsynligvis ikke afspejler de reelle sundhedsmæssige behov og økonomiske konsekvenser af sygdommen.

Artiklen er baseret på informationer fra Ritzau.

Læs også: Ny insulin godkendt: Diabetikere kan spare over 300 stik om året

LÆS OGSÅ: Højde kan påvirke din kræftrisiko – her er hvorfor

Læs også: Efter fødslen: Kropslige forandringer, mange bliver overraskede over

Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Tager du glucosamin mod ledsmerter? Nyt studie kobler tilskuddet til 25 procent højere risiko for at udvikle demens

Et af de mest brugte tilskud mod stive og ømme led kan vise sig at have en skyggeside, som ingen havde set komme.

Disse frugter gemmer på overraskende meget protein

Frugt forbindes ofte med vitaminer, fibre og naturligt sukker, men nogle typer bidrager også med protein.Her er en...

Sådan kan dit brød holde sig i op til 8 måneder

Fryseren kan derfor være en god løsning til gammelt brød, men måden, brødet fryses ned på, har betydning for, hvor længe det holder sig.

Tager du taurin som kosttilskud? Det kan muligvis forværre din leversygdom

Taurin har ry som en skånsom aminosyre fra energidrikke og tilskud mod træthed. Dog peger nye forsøg på, at dosis afgør, om leveren får gavn eller tager skade.

Tager du glucosamin mod ledsmerter? Nyt studie kobler tilskuddet til 25 procent højere risiko for at udvikle demens

Et af de mest brugte tilskud mod stive og ømme led kan vise sig at have en skyggeside, som ingen havde set komme.

Disse frugter gemmer på overraskende meget protein

Frugt forbindes ofte med vitaminer, fibre og naturligt sukker, men nogle typer bidrager også med protein.Her er en...

Sådan kan dit brød holde sig i op til 8 måneder

Fryseren kan derfor være en god løsning til gammelt brød, men måden, brødet fryses ned på, har betydning for, hvor længe det holder sig.