Ny forskning: Denne sygdom er undervurderet

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Et studie viser, at 697 pr. 100.000 indbyggere i Danmark har epilepsi, heraf har 264 pr. 100.000 indbyggere epilepsi som følge af en skade på hjernen. Men internationalt tæller epilepsi efter hjerneskade ikke med i statistikkerne.

Forskere fra Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitet har sammen med internationale forskere opgjort forekomsten af epilepsi i Danmark fordelt på forskellige årsager til epilepsi.

Ved hjælp af data fra de danske sundhedsregistre har forskerne opgjort forekomsten af både epilepsi uden kendt årsag (idiopatisk epilepsi) og epilepsi efter eksempelvis fødselskomplikationer, slagtilfælde, traumatisk hjerneskade og hjernesvulster (sekundær epilepsi) i Danmark.

Ifølge studiet lever 697 pr. 100.000 personer i Danmark med epilepsi, heraf 264 pr. 100.000 med sekundær epilepsi, skriver Aarhus Universitetshospital i en pressemeddelelse.

LÆS OGSÅ: Farlig virus! WHO indkalder nu til krisemøde

Læs også: Læger ser flere unge med mundhulekræft: Disse tegn bliver ofte overset

 “Det betyder således, at mere end 1 ud af 3 epilepsi-tilfælde er sekundær epilepsi – og fordi sekundær epilepsi ikke systematisk har været regnet med i globale opgørelser udført af Global Burden of Disease (GBD) konsortierne, peger resultaterne således på, at sygdomsbyrden kan være betydeligt undervurderet i de globale sygdomsopgørelser, der ligger til grund for sundhedspolitiske beslutninger og prioriteringer”, fortæller Julie Werenberg Dreier, der er medforfatter på studiet og seniorforsker på Center for Registerforskning ved Aarhus Universitet.

“Når politikerne tager beslutninger om epilepsi, er det vigtigt, at grundlaget inkluderer alle former for epilepsi. Vores resultater understreger behovet for et mere retvisende billede af sygdommens omfang, så epilepsi og patienter med epilepsi kan blive prioriteret korrekt i sundhedsvæsenet”, siger Jakob Christensen, der er overlæge på Neurologisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital og professor ved Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet.

GBD og andre internationale opgørelser, der alene omfatter idiopatisk epilepsi, giver ikke et retvisende billede af forekomsten af epilepsi, og det betyder, at opgørelserne – især i tredjeverdens lande, hvor forekomsten af sekundær epilepsi er særlig høj – sandsynligvis ikke afspejler de reelle sundhedsmæssige behov og økonomiske konsekvenser af sygdommen.

Artiklen er baseret på informationer fra Ritzau.

Læs også: Nyt studie: Skinke, pølser og snacks forbindes med øget demensrisiko

LÆS OGSÅ: Højde kan påvirke din kræftrisiko – her er hvorfor

Læs også: Forskerne fulgte mænd i over tre årtier – nu advarer de om snus

Andre Artikler

Laura Dern deler sin vigtigste erfaring fra sin mors sygdomsforløb

Mange mennesker bliver på et tidspunkt omsorgsperson for en pårørende. Efter egne oplevelser ønsker Laura Dern at dele det råd, der hjalp hende mest.

Læger ser flere unge med mundhulekræft: Disse tegn bliver ofte overset

Mundhulekræft forbindes ofte med ældre mennesker, men læger ser nu flere tilfælde blandt yngre voksne. Mange patienter overser...

Nyt studie: Skinke, pølser og snacks forbindes med øget demensrisiko

Ny forskning peger på, at nogle af de mest almindelige fødevarer i hverdagen kan have betydning for hjernens sundhed senere i livet.

Forskerne fulgte mænd i over tre årtier – nu advarer de om snus

Et svensk studie har fulgt mænd i flere årtier og deres snusindtag - nu viser resultaterne, hvor skadeligt det egentlig er.

Laura Dern deler sin vigtigste erfaring fra sin mors sygdomsforløb

Mange mennesker bliver på et tidspunkt omsorgsperson for en pårørende. Efter egne oplevelser ønsker Laura Dern at dele det råd, der hjalp hende mest.

Læger ser flere unge med mundhulekræft: Disse tegn bliver ofte overset

Mundhulekræft forbindes ofte med ældre mennesker, men læger ser nu flere tilfælde blandt yngre voksne. Mange patienter overser...

Nyt studie: Skinke, pølser og snacks forbindes med øget demensrisiko

Ny forskning peger på, at nogle af de mest almindelige fødevarer i hverdagen kan have betydning for hjernens sundhed senere i livet.