Læger om ny sundhedsreform: Flere ting skal forbedres!

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Den nye sundhedsreform blev præsenteret i fredags, og den vækker både håb og kritik blandt landets læger. Blandt Lægeforeningen, Yngre Læger, Praktiserende Lægers Organisation og Overlægeforeningen er der bred enighed om, at reformen har potentiale til at løfte det danske sundhedsvæsen. Men der er også klare opfordringer til handling.

Fælles pressemeddelelse fra Lægeforeningen, Yngre Læger, Praktiserende Lægers Organisation og Overlægeforeningen

Lægeforeningens formand Camilla Rathcke kvitterer positivt for, at der nu endelig er aftalt en sundhedsreform, og at den har et bredere flertal bag sig end kun regeringens mandater.

“Det er en god start, men det er først nu det store omstillingsarbejde begynder. Reformen forstærker og investerer i udbygningen af praktiserende lægers rolle, ligesom der også sker en styrkelse af speciallægepraksis. Samtidig er der en bevågenhed på forbedringer af psykiatrien og de palliative tilbud. Det er godt nyt, ikke mindst for patienterne”, siger Camilla Rathcke.

Hun understreger, at uden markant flere speciallæger kommer reformen ikke i mål.

Læs også: Forskere opdager uventede ændringer i hjernen under overgangsalderen

“Det har i årevis stået klart, at Danmark mangler speciallæger, både praktiserende læger og andre slags speciallæger. Jeg noterer mig, at reformen har fokus på flere speciallæger, og det er godt. Men det er også afgørende, at politikerne leverer nu. Det kan kun gå for langsomt med at få en bedre lægedækning til patienter i hele landet både i praksissektoren og på sygehusene”, siger hun.

Øget optagelse på medicinstudierne
Camilla Rathcke er kritisk overfor, at reformen øger optaget på medicinstudiet på nationalt plan.

“Groft sagt har vi ikke brug for flere læger. Det, vi har brug for, er, at alle de læger, der uddannes fra universiteterne, kan blive speciallæger”, understreger Lægeforeningens formand.

LÆS OGSÅ: Ny reform skal revolutionere sundhedsvæsenet

Læs også: Daglig te er godt for hjertet, medmindre du drikker den brændende varm

Lyt til lægerne
I Yngre Læger tager forperson, Wendy Sophie Schou også godt imod sundhedsreformen og påpeger, at der udestår en stor opgave for arbejdsgiverne i regionerne med at modernisere lægernes arbejdsliv, hvis rekrutteringen til især områder med lægemangel skal lykkes:

“Jeg tror ikke på, at et vækstloft for speciallæger på universitetssygehuse giver en bedre lægedækning andre steder i landet. Hvis vi skal sikre en god lægedækning med høj kvalitet, er det derimod vigtigt at gøre det attraktivt for lægerne at søge derhen, hvor manglen på læger er størst. Det skal gøres med gulerod og en aktiv indsats for at skabe faglige fællesskaber og et godt arbejdsmiljø”, siger Wendy Sophie Schou og tilføjer:

“Når jeg spørger mine medlemmer om, hvad der skal til for at de vil søge til et område med lægemangel, er svarene klare: Et moderne arbejdsliv med mere fleksibilitet, bedre work-life balance og mulighed for nye eller andre ansvarsområder. Det er forhold, som kræver kulturændringer snarere end strukturændringer. Så hvis sundhedsreformen skal blive en succes i forhold til bedre lægedækning, er arbejdsgiverne nødt til at forholde sig til, hvad lægerne ønsker”, siger Wendy Sophie Schou.

Den vigtigste del
Overlægeforeningens formand, Susanne Wammen, hilser forliget om en sundhedsreform velkommen. Hun peger på, at beslutningen om at oprette Region Østdanmark og uddannelse af flere speciallæger kan sikre bedre behandling, mindske ulighed i sundhed og bidrage til bedre arbejdsvilkår, hvis de nye regioner og de 17 sundhedsråd bruger mulighederne fornuftigt:

Læs også: Den dyreste Ozempic-dosis får nu offentlig dækning, men kun for to grupper

“Det politiske forlig er kun begyndelsen. Nu skal vi i gang med den vigtigste del: At gennemføre reformen. Overlægerne får som ledere en kæmpe opgave med at hjælpe myndigheder og sundhedsråd med at udvikle et sundhedsvæsen, der hænger tæt sammen på tværs af sygehuse, kommuner og praksissektor”, siger Susanne Wammen.

“Desuden er det yderst positivt, at regeringen vil styrke speciallægepraksis. Det vil bidrage til at sikre borgerne specialiseret behandling i lokalområdet og bidrage til at aflaste sygehusene”, siger Susanne Wammen.

Artiklen er baseret på informationer fra Ritzau.

LÆS OGSÅ: Dette er måske kilden til et længere liv

Læs også: To typer fertilitetsbehandling forbindes med højere forekomst af kræft hos børn

LÆS OGSÅ: Nyt sundhedsprojekt skal hjælpe udsatte borgere

Læs også: Forskere finder mulig forklaring på, hvorfor flere drenge end piger får autisme

Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Forskere opdager uventede ændringer i hjernen under overgangsalderen

Et nyt studie viser, hvordan kvinders hjerner forandrer sig gennem livet. Særligt udviklingen i overgangsalderen har overrasket forskerne.

Diætister afslører deres foretrukne proteinkilder: Disse fødevarer vælger de

Protein er vigtigt for både muskler, hud og kroppens organer. Men hvilke fødevarer vælger kosteksperterne selv?Otte diætister...

Daglig te er godt for hjertet, medmindre du drikker den brændende varm

En stor undersøgelse peger på en overraskende detalje, der afgør, om vanen er en gevinst eller en belastning for kredsløbet.

Avocado og mango kan gavne hjertet på bare otte uger, viser studie

Et nyt amerikansk kostforsøg har testet to fødevarer fra frugtskålen hos voksne med forhøjet blodsukker.

Forskere opdager uventede ændringer i hjernen under overgangsalderen

Et nyt studie viser, hvordan kvinders hjerner forandrer sig gennem livet. Særligt udviklingen i overgangsalderen har overrasket forskerne.

Diætister afslører deres foretrukne proteinkilder: Disse fødevarer vælger de

Protein er vigtigt for både muskler, hud og kroppens organer. Men hvilke fødevarer vælger kosteksperterne selv?Otte diætister...

Daglig te er godt for hjertet, medmindre du drikker den brændende varm

En stor undersøgelse peger på en overraskende detalje, der afgør, om vanen er en gevinst eller en belastning for kredsløbet.