Ny forskning kan redde liv: Blodprøve forudsiger risiko for hjertesvigt

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

En ny simpel og billig blodprøve kan identificere personer, der er i højere risiko for at dø af hjertesvigt inden for de næste tre år.

En ny simpel og billig blodprøve kan identificere personer, der er i højere risiko for at dø af hjertesvigt inden for de næste tre år.

Dette er konklusionen i ny forskning, der kan ændre måden, hvorpå hjertesvigt håndteres, ifølge the Sun.

Identifikation af højrisiko-patienter

Forskere har opdaget, at patienter med høje niveauer af proteinet Neuropeptid Y (NPY) er 50 % mere tilbøjelige til at dø af hjertekomplikationer over en periode på tre år. Neil Herring, professor i kardiovaskulær medicin ved University of Oxford, udtaler:

“Fundene i denne forskning er en spændende ny udvikling, der bygger på over ti års samarbejdsforskning om dette stresshormon.”

Læs også: Sådan kan ændringer i neglene hænge sammen med sygdom

Hjertesvigt opstår, når hjertet ikke kan pumpe blod rundt i kroppen så effektivt som nødvendigt. Det kan føre til hyppige hospitalsbesøg og nedsat livskvalitet, og der findes i øjeblikket ingen kur.

I Storbritannien lever mere end en million mennesker med følgerne af hjertesvigt, og der diagnosticeres cirka 200.000 nye tilfælde hvert år.

LÆS OGSÅ: Michelle Kristensens 3 gode råd til svære tider

Potentialet ved ny blodprøve

Inden for 5 år håber forskerne at blodprøven kan bruges til at fremskynde behandlingen af patienter med hjertesvigt.

Læs også: Økonomisk stress kan være lige så skadeligt for hjertet som rygning

“Vi håber, at vores forskning vil komme det stigende antal patienter til gode, som lever med de daglige belastninger efter hjertesvigt,” siger Herring.

Ifølge British Heart Foundation kan hjertesvigt forårsage symptomer som svimmelhed, øget træthed, vedvarende hoste, åndenød og hævelse i fødder og ankler.

Disse symptomer bør føre til øjeblikkelig lægekontakt.

Behandlingsmuligheder

Selvom der ikke findes en kur mod hjertesvigt, kan forskellige behandlinger som livsstilsændringer, medicin og kirurgi bremse sygdommens fremskridt.

Læs også: Nyrekræft stiger: Her er de vigtigste symptomer

Nogle patienter med hjertesvigt får indopereret en lille enhed i brystet, der kan hjælpe med at regulere hjertets rytme og genstarte hjertet, hvis rytmen bliver farligt unormal.

Studiet der er finansieret af British Heart Foundation og offentliggjort i European Journal of Heart Failure, udgør et lovende fremskridt i kampen mod hjertesvigt og kan potentielt redde liv ved at forudsige risikoen for tidlig død hos patienter med højere niveauer af NPY.

LÆS OGSÅ: Disse naturmidler kan lindre dine smerter

LÆS OGÅS: Overraskende trend blandt scleroseramte

Læs også: Udbredt sødemiddel kan have effekt på hjernens funktion

Læs også: Medicinske anbefalinger justeres for kolesterolbehandling

Andre Artikler

Videnskaben forklarer: Dette sker i kroppen, når vi dør

Døden er en universel oplevelse for mennesker, men processen bag kroppens sidste øjeblikke er stadig omgærdet af mange...

Sådan kan ændringer i neglene hænge sammen med sygdom

Små ændringer i dine negle kan være tidlige tegn på, at noget i kroppen ikke fungerer som det skal.

Sådan påvirker selleri dit helbred – fra blodtryk til fordøjelse

Selleri er mere end bare en sprød snack. Forskning peger på, at grøntsagen kan have en række mindre, men målbare effekter på kroppen.

Forskning peger på kosttilskud som lindring ved slidgigt

Ny forskning antyder, at et simpelt kosttilskud kan spille en rolle i at mindske smerter ved slidgigt.

Videnskaben forklarer: Dette sker i kroppen, når vi dør

Døden er en universel oplevelse for mennesker, men processen bag kroppens sidste øjeblikke er stadig omgærdet af mange...

Sådan kan ændringer i neglene hænge sammen med sygdom

Små ændringer i dine negle kan være tidlige tegn på, at noget i kroppen ikke fungerer som det skal.

Sådan påvirker selleri dit helbred – fra blodtryk til fordøjelse

Selleri er mere end bare en sprød snack. Forskning peger på, at grøntsagen kan have en række mindre, men målbare effekter på kroppen.