De skjulte årsager til sclerose

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Sclerose har længe været en gådefuld sygdom, og selvom forskningen skrider frem, forbliver årsagerne bag sygdommen uafklarede. Der er alligevel enkelte faktorer, der ser ud til at kunne være udslagsgivende. 

Hvad er sclerose?
Sclerose er en autoimmun sygdom, der påvirker centralnervesystemet. Her går immunsystemet til angreb på kroppens raske celler i stedet for at beskytte mod virus og bakterier. 

Angrebet skaber betændelse i de celler, der danner myelin, der beskytter de nervefibre, der sender signaler gennem kroppen. Beskadiges myelinen, kan det føre til såkaldte læsioner eller plak i kroppen og hjernen. 

Symptomerne kan variere meget, lige fra lette forstyrrelser til alvorlige handicap, og sygdommen udvikler sig forskelligt fra person til person.

LÆS OGSÅ: Den optimale træning til scleroseramte

Læs også: Forskere gør overraskende fund: Æggestokkene fortsætter med at ændre sig længe efter overgangsalderen

Mange faktorer spiller ind
Forskerne er enige om én ting: Der findes ingen enkel forklaring på, hvorfor sclerose opstår. Der er både genetiske og miljømæssige faktorer, som kan spille en rolle i sygdommens udvikling, men det fulde billede findes ikke endnu.

Nogle mennesker har en genetisk variation, som kan spille ind på udviklingen. Her er der tale om, at cirka 200 genvarianter kan øge risikoen for sygdommen. Men at have disse genvarianter betyder ikke nødvendigvis, at man udvikler sclerose. Risikoen er fortsat lav, selv for dem med førstegradsslægtninge, der har sygdommen.

Miljømæssige faktorer spiller også en betydelig rolle. Eksempelvis har Epstein-Barr-virus længe været mistænkt for at øge risikoen for sclerose, og mangel på D-vitamin ser også ud til at kunne påvirke risikoen. Folk, der bor langt fra ækvator og dermed får mindre sollys, rammes derfor også hyppigere af sygdommen. Rygning igennem hele livet og overvægt i barndommen og ungdommen har ligeledes vist sig at være risikofaktorer.

Sclerosens gåde
Selvom der findes mange ledetråde, er sclerose stadig en af de sygdomme, der unddrager sig en endelig forklaring. Det viser, hvor komplekst samspillet mellem gener, miljø og livsstil kan være. At forstå disse mekanismer er ikke kun vigtigt for scleroseramte, men også for os alle, der ønsker at forebygge sygdommen og leve et sundere liv.

Læs også: P-piller og ibuprofen: Risikoen stiger faktisk inden pillerne tages

Artiklen er baseret på informationer fra Scleroseforeningen.

LÆS OGSÅ: Ufrivilligt uden job – Op til 60 procent rammes

LÆS OGSÅ: Sørgelig verdensrekord til Danmark!

Læs også: Tager du hjertemedicin? Denne smertestillende kan svække den dagligt

Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Harvard-studie: Hjernen får gavn af gang allerede ved 3.000 skridt om dagen

Du behøver ikke ramme 10.000 skridt om dagen for at beskytte din hjerne, viser ny forskning fra et af verdens mest ambitiøse langtidsstudier af hjernens aldring.

Det sker der med din tarmflora og dit immunforsvar, når du spiser yoghurt hver dag

Daglig yoghurt kan skubbe tarmen i én retning og trække et par betændelsestal lidt ned, men virkningen står og falder med en lille detalje, mange aldrig læser på etiketten.

Forskere gør overraskende fund: Æggestokkene fortsætter med at ændre sig længe efter overgangsalderen

Et nyt studie afslører, at kvinders æggestokke fortsætter med at forandre sig i årtier efter overgangsalderen. Forskerne har fundet biologiske ændringer, som minder om dem, man ser ved æggestokkræft. Men hvad betyder det egentlig for kvinders sundhed?

P-piller og ibuprofen: Risikoen stiger faktisk inden pillerne tages

En stor europæisk undersøgelse vender op og ned på et velkendt advarselssignal, og pegefingeren flytter sig et uventet sted hen.

Harvard-studie: Hjernen får gavn af gang allerede ved 3.000 skridt om dagen

Du behøver ikke ramme 10.000 skridt om dagen for at beskytte din hjerne, viser ny forskning fra et af verdens mest ambitiøse langtidsstudier af hjernens aldring.

Det sker der med din tarmflora og dit immunforsvar, når du spiser yoghurt hver dag

Daglig yoghurt kan skubbe tarmen i én retning og trække et par betændelsestal lidt ned, men virkningen står og falder med en lille detalje, mange aldrig læser på etiketten.

Forskere gør overraskende fund: Æggestokkene fortsætter med at ændre sig længe efter overgangsalderen

Et nyt studie afslører, at kvinders æggestokke fortsætter med at forandre sig i årtier efter overgangsalderen. Forskerne har fundet biologiske ændringer, som minder om dem, man ser ved æggestokkræft. Men hvad betyder det egentlig for kvinders sundhed?