De skjulte årsager til sclerose

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Sclerose har længe været en gådefuld sygdom, og selvom forskningen skrider frem, forbliver årsagerne bag sygdommen uafklarede. Der er alligevel enkelte faktorer, der ser ud til at kunne være udslagsgivende. 

Hvad er sclerose?
Sclerose er en autoimmun sygdom, der påvirker centralnervesystemet. Her går immunsystemet til angreb på kroppens raske celler i stedet for at beskytte mod virus og bakterier. 

Angrebet skaber betændelse i de celler, der danner myelin, der beskytter de nervefibre, der sender signaler gennem kroppen. Beskadiges myelinen, kan det føre til såkaldte læsioner eller plak i kroppen og hjernen. 

Symptomerne kan variere meget, lige fra lette forstyrrelser til alvorlige handicap, og sygdommen udvikler sig forskelligt fra person til person.

LÆS OGSÅ: Den optimale træning til scleroseramte

Læs også: Nye tal vækker bekymring: Kræft rammer flere yngre voksne

Mange faktorer spiller ind
Forskerne er enige om én ting: Der findes ingen enkel forklaring på, hvorfor sclerose opstår. Der er både genetiske og miljømæssige faktorer, som kan spille en rolle i sygdommens udvikling, men det fulde billede findes ikke endnu.

Nogle mennesker har en genetisk variation, som kan spille ind på udviklingen. Her er der tale om, at cirka 200 genvarianter kan øge risikoen for sygdommen. Men at have disse genvarianter betyder ikke nødvendigvis, at man udvikler sclerose. Risikoen er fortsat lav, selv for dem med førstegradsslægtninge, der har sygdommen.

Miljømæssige faktorer spiller også en betydelig rolle. Eksempelvis har Epstein-Barr-virus længe været mistænkt for at øge risikoen for sclerose, og mangel på D-vitamin ser også ud til at kunne påvirke risikoen. Folk, der bor langt fra ækvator og dermed får mindre sollys, rammes derfor også hyppigere af sygdommen. Rygning igennem hele livet og overvægt i barndommen og ungdommen har ligeledes vist sig at være risikofaktorer.

Sclerosens gåde
Selvom der findes mange ledetråde, er sclerose stadig en af de sygdomme, der unddrager sig en endelig forklaring. Det viser, hvor komplekst samspillet mellem gener, miljø og livsstil kan være. At forstå disse mekanismer er ikke kun vigtigt for scleroseramte, men også for os alle, der ønsker at forebygge sygdommen og leve et sundere liv.

Læs også: WHO's første globale retningslinjer for børnefedme: Medicin og kirurgi er sidste udvej

Artiklen er baseret på informationer fra Scleroseforeningen.

LÆS OGSÅ: Ufrivilligt uden job – Op til 60 procent rammes

LÆS OGSÅ: Sørgelig verdensrekord til Danmark!

Læs også: Slagtilfælde er næsten fordoblet hos unge voksne, og forskerne ved ikke hvorfor

Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Fire uger uden ultraforarbejdet mad: Depressions-symptomer faldt hos deltagerne

Et lille pilotforsøg peger på en kost-kobling, der kan ændre måden læger tænker om mental sundhed, hvis større studier bekræfter billedet.

Nye tal vækker bekymring: Kræft rammer flere yngre voksne

De kendte risikofaktorer peger den rigtige vej, men kurverne gør alligevel noget helt andet hos de yngste engelske voksne.

WHO’s første globale retningslinjer for børnefedme: Medicin og kirurgi er sidste udvej

Antallet af børn med fedme er firedoblet siden 1990, og nu lægger WHO en samlet linje for, hvad der skal prøves først, og hvad der kun må overvejes til sidst.

Slagtilfælde er næsten fordoblet hos unge voksne, og forskerne ved ikke hvorfor

Blodpropper i hjernen rammer oftere mennesker i tyverne, trediverne og fyrrerne end for en generation siden, og de gængse forklaringer slår ikke helt til.

Fire uger uden ultraforarbejdet mad: Depressions-symptomer faldt hos deltagerne

Et lille pilotforsøg peger på en kost-kobling, der kan ændre måden læger tænker om mental sundhed, hvis større studier bekræfter billedet.

Nye tal vækker bekymring: Kræft rammer flere yngre voksne

De kendte risikofaktorer peger den rigtige vej, men kurverne gør alligevel noget helt andet hos de yngste engelske voksne.

WHO’s første globale retningslinjer for børnefedme: Medicin og kirurgi er sidste udvej

Antallet af børn med fedme er firedoblet siden 1990, og nu lægger WHO en samlet linje for, hvad der skal prøves først, og hvad der kun må overvejes til sidst.