De skjulte årsager til sclerose

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Sclerose har længe været en gådefuld sygdom, og selvom forskningen skrider frem, forbliver årsagerne bag sygdommen uafklarede. Der er alligevel enkelte faktorer, der ser ud til at kunne være udslagsgivende. 

Hvad er sclerose?
Sclerose er en autoimmun sygdom, der påvirker centralnervesystemet. Her går immunsystemet til angreb på kroppens raske celler i stedet for at beskytte mod virus og bakterier. 

Angrebet skaber betændelse i de celler, der danner myelin, der beskytter de nervefibre, der sender signaler gennem kroppen. Beskadiges myelinen, kan det føre til såkaldte læsioner eller plak i kroppen og hjernen. 

Symptomerne kan variere meget, lige fra lette forstyrrelser til alvorlige handicap, og sygdommen udvikler sig forskelligt fra person til person.

LÆS OGSÅ: Den optimale træning til scleroseramte

Læs også: Nyt kræftmiddel ændrer udsigterne ved livmoderkræft

Mange faktorer spiller ind
Forskerne er enige om én ting: Der findes ingen enkel forklaring på, hvorfor sclerose opstår. Der er både genetiske og miljømæssige faktorer, som kan spille en rolle i sygdommens udvikling, men det fulde billede findes ikke endnu.

Nogle mennesker har en genetisk variation, som kan spille ind på udviklingen. Her er der tale om, at cirka 200 genvarianter kan øge risikoen for sygdommen. Men at have disse genvarianter betyder ikke nødvendigvis, at man udvikler sclerose. Risikoen er fortsat lav, selv for dem med førstegradsslægtninge, der har sygdommen.

Miljømæssige faktorer spiller også en betydelig rolle. Eksempelvis har Epstein-Barr-virus længe været mistænkt for at øge risikoen for sclerose, og mangel på D-vitamin ser også ud til at kunne påvirke risikoen. Folk, der bor langt fra ækvator og dermed får mindre sollys, rammes derfor også hyppigere af sygdommen. Rygning igennem hele livet og overvægt i barndommen og ungdommen har ligeledes vist sig at være risikofaktorer.

Sclerosens gåde
Selvom der findes mange ledetråde, er sclerose stadig en af de sygdomme, der unddrager sig en endelig forklaring. Det viser, hvor komplekst samspillet mellem gener, miljø og livsstil kan være. At forstå disse mekanismer er ikke kun vigtigt for scleroseramte, men også for os alle, der ønsker at forebygge sygdommen og leve et sundere liv.

Læs også: Slankemedicin kan hjælpe mod nogle spiseforstyrrelser, men forværre andre, viser forskning

Artiklen er baseret på informationer fra Scleroseforeningen.

LÆS OGSÅ: Ufrivilligt uden job – Op til 60 procent rammes

LÆS OGSÅ: Sørgelig verdensrekord til Danmark!

Læs også: Forskere har rettet genfejl direkte i leveren for første gang

Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Nyt kræftmiddel ændrer udsigterne ved livmoderkræft

For kvinder, hvis livmoderkræft vender tilbage efter kemo og immunterapi, har mulighederne været få, men et stort internationalt forsøg peger nu i en ny retning.

Ny forskning: Særlig tarmbakterie kan hjælpe med at holde kiloene væk efter vægttab

Kiloene har det med at vende tilbage efter et vægttab. Nu har forskere fundet en overraskende hjælper, der måske kan gøre en forskel.

Slankemedicin kan hjælpe mod nogle spiseforstyrrelser, men forværre andre, viser forskning

Appetitdæmpningen er central, men eksperter advarer om, at den ikke virker neutralt på alle former for spiseforstyrrelse.

Ikke alle kostfibre er ens: Forskere afslører, hvad din tarm virkelig har brug for

Rådet om at spise mere fiber overser én detalje, der kan være lige så vigtig som selve mængden.

Nyt kræftmiddel ændrer udsigterne ved livmoderkræft

For kvinder, hvis livmoderkræft vender tilbage efter kemo og immunterapi, har mulighederne været få, men et stort internationalt forsøg peger nu i en ny retning.

Ny forskning: Særlig tarmbakterie kan hjælpe med at holde kiloene væk efter vægttab

Kiloene har det med at vende tilbage efter et vægttab. Nu har forskere fundet en overraskende hjælper, der måske kan gøre en forskel.

Slankemedicin kan hjælpe mod nogle spiseforstyrrelser, men forværre andre, viser forskning

Appetitdæmpningen er central, men eksperter advarer om, at den ikke virker neutralt på alle former for spiseforstyrrelse.