Nyt tiltag om skolemad
Regeringens finanslovsaftale sikrer midler til at prøve en ordning med gratis eller delvist betalt skolemad på udvalgte skoler. I alt afsættes 854 millioner kroner over de næste fire år.
Ordningen sigter mod at give børn en nærende frokost og samtidig aflaste børnefamilier i en travl hverdag.
Ifølge finansminister Nicolai Wammen er det især takket være SF og De Radikale, at forsøgsordningen er blevet en realitet.
Forslaget har dog allerede vakt debat, ikke mindst på grund af de høje omkostninger, hvis ordningen senere skal udvides til alle landets skoler. Beregninger viser, at det kan løbe op mellem 2-3,3 milliarder kroner årligt.
Læs også: Ny forskning: Periodisk faste kan forbedre hjertesundhed og vægttab
Uenighed om tiltaget
Debatten om skolemad deler vandene. Iværksætteren Martin Thorborg har offentligt erklæret sin begejstring for ideen: “Jeg havde elsket at slippe for at lave madpakker til ungerne hver morgen, da de var små. Og så er det bare godt, at alle får noget ordentlig at spise, uanset hvor engagerede forældrene er”, skriver han på X.
Den konservative politiker Mai Mercado er derimod skeptisk og stiller spørgsmål ved, om finansieringen af forsøget blot er starten på en endnu større økonomisk byrde for skatteyderne. Direktør i CEPOS, Jes Brinchmann, kritiserer også ordningen og kalder det forældrenes ansvar at sørge for mad til deres børn.
På den anden side har SF’s formand, Pia Olsen Dyhr, forsvaret tiltaget og fremhævet, at skolemad kan give børnefamilier “ro”. Samira Nawa fra De Radikale ser især en fordel for børn fra udsatte familier, der med ordningen får bedre muligheder for en sund frokost.
LÆS OGSÅ: 30 millioner kroner til dine børn
Læs også: 10 gode grunde til at spise ingefær hver dag
Bedre skoledag
Mens forsøgsordningen skaber ophedede debatter nu, kan den potentielt blive startskuddet til en større omstilling i, hvordan skoler håndterer madordninger.
Hvis forsøget bliver en succes, vil det ikke kun give børn en potentielt bedre skoledag, men også sætte en ny standard for, hvad man som samfund stiller til rådighed for fremtidige generationer.
B.T.s debatredaktør, Joachim B. Olsen, påpeger dog, at der er en risiko for, at forsøget bliver præget af ineffektivitet og høje omkostninger. “Det offentlige skal nok fucke det op. Det bliver sikkert dyrt og dårligt. Fordi det må koste, hvad det vil, skal være økologisk og leve op til FNs verdensmål. Men ideen er god, synes jeg”, udtaler han til B.T.
Spørgsmålet er dog, om danskerne vil acceptere regningen, hvis ordningen udvides.
Læs også: 5 måder at holde trætheden på afstand
Artiklen er baseret på informationer fra B.T.
LÆS OGSÅ: Disse 5 politiske tiltag skal være med til at forebygge overvægt
LÆS OGSÅ: Undersøgelsen af 8000 fødevarer afslører den sundeste morgenmad
Læs også: 9 overraskende fordele ved det livsvigtige mineral selen