Ny forskning peger på, at en skræmmende oplevelse kan have sundhedsmæssige fordele. I Dystopia, et berygtet spøgelseshus i Vejle, har forskere gjort en opdagelse, der kan få os til at se på uhygge med helt nye øjne.
Hvad siger forskningen?
En gruppe danske forskere undersøgte 113 deltagere, der frivilligt udsatte sig for rædsler i Dystopia. Forskerne målte deltagernes blodværdier før, lige efter og tre dage efter deres tur gennem spøgelseshuset.
Her fokuserede de på niveauet af C-reaktivt protein (CRP), som er en indikator for såkaldt low-grade inflammation – en tilstand, der kan føre til alvorlige sygdomme som diabetes, hjertekarsygdomme og kræft, hvis den vedvarer.
Resultaterne var interessante: Hos personer med forhøjet CRP faldt niveauet markant for 82 procent af deltagerne. Samtidig viste prøverne et fald i immunceller, som kan indikere en positiv påvirkning af immunsystemet.
Læs også: Sådan får du energien tilbage, når dagen føles grå
Gyset minder om vinterbadning
Gyset fra spøgelseshuset sammenlignes af forskerne med effekten af vinterbadning, en anden aktivitet, der vinder stigende popularitet blandt danskere. Når kroppen udsættes for pludselig kulde eller frygt, aktiveres det sympatiske nervesystem, hvilket kan regulere immunsystemet og reducere inflammation.
Dette antyder, at gyset fra spøgelseshuset kan fungere som en slags chokterapi for kroppen – en hurtig kickstart af immunforsvaret, der potentielt kan hjælpe med at bekæmpe kroniske betændelsestilstande.
LÆS OGSÅ: Fra koldt gys til fast rutine: Sådan kommer du i gang med at vinterbade
Er det hele bare tilfældigheder?
Selvom resultaterne er lovende, er studiet ikke uden kritik. Thomas Mandrup-Poulsen, professor i biomedicin ved Københavns Universitet, påpeger, at forskerne ikke har taget højde for visse faktorer. For eksempel kan junkfood hurtigt påvirke CRP-niveauer, og et fald i CRP kan derfor skyldes normale kostændringer snarere end spøgelseshusets effekt.
Læs også: Energidrikke lover energi, men kan koste dig mentalt
Han mener dog, at idéen bag studiet er spændende og værd at undersøge nærmere. Andre studier har tidligere vist, at nervesystemet spiller en rolle i reguleringen af immunforsvaret, så der kan være hold i teorien.
Artiklen er baseret på informationer fra B.T.
LÆS OGSÅ: Ernæringsvejlederens bedste råd: Få et stærkt immunforsvar hele efteråret
LÆS OGSÅ: Ny behandlingsmetode kan bremse alvorlig sygdom
Læs også: Forskning: Antidepressiva ændrer tarmens bakterier
Læs også: Forskere finder hjerneceller, der kan bremse Alzheimers sygdom