Julen er højsæson for nødder, som vi bruger til pynt på marcipankonfekt eller har stående i en kurv, klar til hyggestunder i stearinlysets skær. Udover at bidrage til julestemningen er nødder fyldt med fibre, sunde fedtstoffer og antioxidanter, der styrker immunforsvaret.
Ernæringskonsulent Martin Kreutzer og kogebogsforfatter Sandra Pugliese opfordrer flere danskere til at spise antiinflammatorisk – og nødder er en oplagt ingrediens.
LÆS OGSÅ: Tab dig med anti-inflammatoriske nøddetoppe
De 5 gode egenskaber
- Hjernen: Kulhydraterne optages meget langsomt og giver dig derfor stabil energi hen over dagen. Resultatet er, at du føler dig frisk og veloplagt fra morgen til aften.
- Knæene: Mange nødder er gode kilder til inflammationshæmmende fedtstoffer og kan derfor få bugt med spirende overbelastningsskader forårsaget af hård træning eller dårlige arbejdsstillinger.
- Blodet: De sunde fedtsyrer gavner blodets kolesterolindhold, hvor det potentielt skadelige LDL-kolesterol dykker, og det gode HDL-kolesterol stiger.
- Maven: Fordøjelsen får en hjælpende hånd af de mange kostfibre, der samtidig er næring for tarmens sunde bakterier. Sidstnævnte sikrer, at du opbygger en stærk tarmflora, som holder immunforsvaret i topform. Samtidig rummer flere nødder masser af enkeltumættede fedtsyrer, der potentielt kan hjælpe dig med at få bugt med mavefedtet. Det sker ved påvirkning af fedtstofskiftet hen imod øget anvendelse af mavens fedt som energikilde.
- Musklerne: Flere nødder er fortrinlige proteinkilder, der på indholdssiden kan måle sig med kød, fisk og fjerkræ og dermed både understøtter din mæthed og muskelopbygningen efter hård fysisk belastning.
Artiklen er baseret på informationer fra Magasinet Naturli.
Læs også: Ekspert afslører: På disse tidspunkter bør du spise for at styrke dit stofskifte
LÆS OGSÅ: Spis dig 10 år yngre med denne kost
LÆS OGSÅ: Få dine vitaminer i flydende form
Læs også: 71.000 kvinder undersøgt: Disse fødevarer forbindes med 28 procent højere risiko for brystkræft
Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.