Nyt studie: Din krop har langt mere tilfælles med dine venner, end du tror

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Dine sociale relationer påvirker ikke kun dit humør, men også din krops sammensætning.

Sundhedens stille vogtere

Tarmmikrobiomet består af billioner af bakterier, vira og svampe, som lever i en delikat balance i vores mave.

Disse mikroorganismer hjælper ikke kun med at fordøje mad, men spiller også en vigtig rolle for vores immunforsvar, stofskifte og mentale sundhed.

“Det er ikke kun maden i sig selv, der påvirker vores krop, men det er også måden bakterierne nedbryder og omdanner maden, der blandt andet kan påvirke immunforsvaret”, fortæller Martin Steen Mortensen, seniorforsker ved Danmarks Tekniske Universitet, til Videnskab.dk.

Tarmen som en social spiller

Når vi tænker på, hvad der påvirker vores sundhed, kommer ting som kost, motion og søvn ofte i første række.

Læs også: Rygere er mere ensomme end ikke-rygere, tyder ny analyse på

Men nu peger ny forskning på, at dine sociale relationer kan spille en overraskende stor rolle – ikke kun for dit mentale helbred, men også for det mikroskopiske univers i din tarm.

Studiet, der er offentliggjort i det anerkendte tidsskrift Nature, viser nemlig, at vi deler bakterier og mikroorganismer med vores venner, kolleger og andre mennesker, vi omgås.

LÆS OGSÅ: Nyt studie: Alle tarme er unikke

Bakteriernes rejse

Vi har længe vidst, at familiemedlemmer, som bor sammen, ofte deler tarmbakterier, fordi de deler mad, luft og fysisk kontakt. Forskerne bag det nye studie har dog taget et stort skridt videre.

Læs også: Latter kan lette åndenød hos KOL-patienter

Ved at undersøge 1.787 voksne i isolerede landsbyer i Honduras har de påvist, at sociale kontakter udenfor hjemmet også har en markant indflydelse på vores tarmmikrobiom.

Ifølge professor Oluf Borbye Pedersen fra Københavns Universitet er resultaterne banebrydende:

“Fordi dine venner, arbejdskolleger og andre tættere kontakter formentligt påvirker dig på måder, du slet ikke aner det mindste om. Du deler mikrober i et milliardtal med dem. Og jo hyppigere og tættere kontakterne er i form af håndtryk, kram, knus eller kys, jo større formodes mikrobe-delingen at være”, siger han til Videnskab.dk.

Hvad kan vi lære af studiet?

Selvom det kan lyde skræmmende, er der også en positiv side.

Læs også: Ingen sikker nedre grænse: Selv ét glas alkohol om dagen påvirker dit blodtryk

At dele bakterier kan styrke vores immunforsvar og hjælpe med at udvikle et mangfoldigt mikrobiom, som er vigtigt for sundheden.

Men det kræver en bedre forståelse af, hvilke bakterier der er gavnlige, og hvilke der kan være skadelige.

I sidste ende viser forskningen, at sundhed ikke kun handler om, hvad vi putter i munden, men også om, hvem vi deler vores liv og bakterier med.

Artiklen er baseret på informationer fra Videnskab.dk.

Læs også: Ny undersøgelse finder mere mikroplast i lungerne hos kræftpatienter

LÆS OGSÅ: Den usynlige bakteriebombe i din lomme – Så syg kan du blive!

LÆS OGSÅ: Vintervane under lup: Uhygiejniske sokker spreder bakterier i sengen

Læs også: Din psykiske reaktion på traumer kan forhøje din risiko for hjerteanfald og slagtilfælde

Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

På dette tidspunkt af året topper stressen i Danmark

Efter sommerferien vender møder, mails og arbejdsopgaver tilbage. For nogle danskere bliver overgangen samtidig en periode, hvor tegn på stress bliver tydeligere.

Rygere er mere ensomme end ikke-rygere, tyder ny analyse på

Et europæisk studie af mere end 50.000 mennesker vender myten om den sociale cigaret på hovedet.

Din hjerne kan afgøre, hvornår du giver op under en træning

Et museforsøg tyder på, at hjernen styrer din udholdenhedsgrænse, men at den kan flyttes.

Latter kan lette åndenød hos KOL-patienter

Et forsøg peger på en overraskende og gratis metode mod åndenød.

På dette tidspunkt af året topper stressen i Danmark

Efter sommerferien vender møder, mails og arbejdsopgaver tilbage. For nogle danskere bliver overgangen samtidig en periode, hvor tegn på stress bliver tydeligere.

Rygere er mere ensomme end ikke-rygere, tyder ny analyse på

Et europæisk studie af mere end 50.000 mennesker vender myten om den sociale cigaret på hovedet.

Din hjerne kan afgøre, hvornår du giver op under en træning

Et museforsøg tyder på, at hjernen styrer din udholdenhedsgrænse, men at den kan flyttes.