Tatoveringer kan muligvis i fremtiden læse din hjerne og tale med computere

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Ny teknologi lover at gøre måling af hjernens aktivitet lettere – men ikke uden udfordringer.

Det lyder som science fiction, men teknologien åbner døre til hurtigere diagnosticering af hjernesygdomme og muligheden for at kommunikere direkte med computere via tankens kraft.

Alligevel møder opfindelsen skepsis – især fra dansk side.

Hjernemåling direkte på huden

Elektroencephalogrammer (EEG) bruges til at opfange hjernens elektriske impulser og er uundværlige i diagnosticering af neurologiske lidelser som epilepsi.

Men den traditionelle metode kræver tid, gel og præcise placeringer af elektroder.

Den nye teknologi fra University of Texas vil i stedet printe elektroderne som midlertidige “tatoveringer” ved hjælp af en robotarm og elektrisk ledende blæk.

Processen tager blot 15-20 minutter og er smertefri. Resultaterne viser, at de tatoverede elektroder er lige så effektive som de traditionelle – men der er et problem.

Begrænsningerne ved teknologien

Professor Preben Kidmose fra Aarhus Universitet er ikke overbevist om, at denne metode bliver det nye.

”Man vil ikke bede folk om at møde kronragede op til en undersøgelse”, påpeger han og understreger, at det netop er en væsentlig forskel fra den gængse praksis.

Almindelige elektroder placeres direkte på hovedbunden og fungerer fint, selv hvis håret er langt.

Dog hævder de amerikanske forskere, at tatoveringselektroderne holder længere og muliggør langtidsmonitorering af hjernens aktivitet.

Traditionelle elektroder kan dog også tilpasses til at sidde i mange timer uden at miste funktionaliteten, hvis man anvender specielle geler.

LÆS OGSÅ: Ny opdagelse i hjernen: Kan revolutionere behandlingen af lammelser

Fordelene ved den nye metode

En af de store fordele ved den nye teknologi er dens potentiale til at overvåge hjernen over længere tid, hvilket kan være nyttigt for patienter med behov for konstant monitorering.

Forskerne bag ser især et potentiale i at hjælpe lammede personer, der kunne kommunikere eller styre udstyr ved hjælp af hjernebølger.

Dog er der endnu ikke løsninger på de praktiske udfordringer.

Tatoveringselektroderne skal kunne sidde fast i ugevis uden at blive påvirket af døde hudceller, sved og andre faktorer, der kan forstyrre kontakten.

Preben Kidmose mener, at disse udfordringer overses i den nuværende forskning.

Fremtiden eller en niche?

Selvom teknologien er lovende, kræver den flere gennembrud, før den kan udfordre de eksisterende metoder.

Udfordringen med hår og langtidsholdbarhed er blot nogle af de spørgsmål, der skal besvares.

For nu står det klart, at teknologien har potentiale i særlige tilfælde, men næppe vil erstatte de traditionelle elektroder bredt.

Forhåbningen om, at vi i fremtiden kan styre kørestole eller kommunikere med computere blot ved tankens kraft, er fascinerende.

Men som Preben Kidmose påpeger, er der lang vej fra laboratoriet til den virkelige verden.

Artiklen er baseret på informationer fra Videnskab.dk.

LÆS OGSÅ: Disse 5 almindelige madvarer kan skade din hjerne!

LÆS OGSÅ: Ny forskning: Sådan har internettet forandret børn og unge

Andre Artikler

10 advarselstegn på demens

Hvert år får tusindvis af mennesker i Danmark konstateret demens, her er ti tegn på, at du bør tage til lægen.

9 tegn på D-vitaminmangel, du skal kende

Træt, småsyg eller ømme knogler? Måske mangler du det vigtige D-vitamin, som kroppen har svært ved at få nok af i vintermånederne.

Vægtøgning efter 35-årsalderen øger risikoen for brystkræft

Ny forskning peger på en alarmerende sammenhæng mellem vægtøgning efter 35 og øget risiko for brystkræft.

Så mange har været i digital kontakt med lægen i 2024

Mange tjekker deres egne sundhedsdata online i takt med den digitale udvikling.

10 advarselstegn på demens

Hvert år får tusindvis af mennesker i Danmark konstateret demens, her er ti tegn på, at du bør tage til lægen.

9 tegn på D-vitaminmangel, du skal kende

Træt, småsyg eller ømme knogler? Måske mangler du det vigtige D-vitamin, som kroppen har svært ved at få nok af i vintermånederne.

Vægtøgning efter 35-årsalderen øger risikoen for brystkræft

Ny forskning peger på en alarmerende sammenhæng mellem vægtøgning efter 35 og øget risiko for brystkræft.