Er det blot et spørgsmål om sultens signaler fra maven til hjernen?
Eller ligger der mere bag, når vi føler os fristede af en chokoladekage, selvom vi egentlig er mætte?
Mens tidligere forskning har peget på hormoner og komplekse kredsløb i hjernen, åbner nye studier op for en langt enklere forklaring på, hvordan hjernen regulerer vores behov for mad.
Læs også: Giver du dit barn vitamintilskud? Overdosering har sendt næsten 2.000 børn på hospitalet
Tænder og slukker neuronerne
Et team af forskere fra Rockefeller University i USA har gjort en opsigtsvækkende opdagelse, der kan ændre vores forståelse af appetit og sult.
Ved at undersøge mus fandt forskerne ud af, at hjernen bruger et overraskende simpelt kredsløb til at styre tyggebevægelser og regulere appetit.
Det skriver Alimente
Dette kredsløb består af kun tre typer neuroner, som samarbejder på en måde, der både kan fremme og undertrykke sult.
Læs også: Daglige bønner og soja kan sænke din risiko for forhøjet blodtryk med op til 19 procent
Forskerne anvendte en teknik kaldet optogenetik, hvor de kunne aktivere og deaktivere bestemte neuroner i musenes hjerne.
Når de aktiverede BDNF-neuronerne, mistede musene fuldstændigt interessen for mad – selv lækkerier, de normalt ikke kunne modstå.
Omvendt førte deaktivering til voldsom overspisning og tyggebevægelser, selv uden mad til stede.
Denne enkle, men effektive mekanisme kobles til et protein kaldet BDNF, som allerede er kendt for sin rolle i reguleringen af appetit og risikoen for fedme.
Læs også: Sådan kan påvirke din krop, hvis du spiser ananas hver dag
Forskerne mener, at opdagelsen kan have stor betydning for mennesker, da lignende mekanismer sandsynligvis findes i den menneskelige hjerne.
Læs også: Solbær, blåbær og brombær: hvad pigmentet i mørke bær gør ved dit hjerte
Denne artikel er skrevet og udgivet af Kathrine Frich, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.