Rotteforsøg afslører tre neuroner der styrer appetit

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Forskere har i årtier undersøgt, hvad der driver vores appetit.

Er det blot et spørgsmål om sultens signaler fra maven til hjernen?

Eller ligger der mere bag, når vi føler os fristede af en chokoladekage, selvom vi egentlig er mætte?

Mens tidligere forskning har peget på hormoner og komplekse kredsløb i hjernen, åbner nye studier op for en langt enklere forklaring på, hvordan hjernen regulerer vores behov for mad.

Læs også: Patricks diæt med udelukkende kød og æg førte til en stor forvandling

[irp]

Tænder og slukker neuronerne

Et team af forskere fra Rockefeller University i USA har gjort en opsigtsvækkende opdagelse, der kan ændre vores forståelse af appetit og sult.

Ved at undersøge mus fandt forskerne ud af, at hjernen bruger et overraskende simpelt kredsløb til at styre tyggebevægelser og regulere appetit.

Det skriver Alimente

Dette kredsløb består af kun tre typer neuroner, som samarbejder på en måde, der både kan fremme og undertrykke sult.

Læs også: Eksperter forklarer hvorfor B12-tilskud ikke er lige effektive for alle

Forskerne anvendte en teknik kaldet optogenetik, hvor de kunne aktivere og deaktivere bestemte neuroner i musenes hjerne.

Når de aktiverede BDNF-neuronerne, mistede musene fuldstændigt interessen for mad – selv lækkerier, de normalt ikke kunne modstå.

Omvendt førte deaktivering til voldsom overspisning og tyggebevægelser, selv uden mad til stede.

Denne enkle, men effektive mekanisme kobles til et protein kaldet BDNF, som allerede er kendt for sin rolle i reguleringen af appetit og risikoen for fedme.

Læs også: Disse sundhedstrends forventes at vinde frem i 2026, vurderer eksperter

Forskerne mener, at opdagelsen kan have stor betydning for mennesker, da lignende mekanismer sandsynligvis findes i den menneskelige hjerne.

[irp]
[irp]

Læs også: Sådan opstår madforgiftning – og sådan undgår du den

Andre Artikler

Nyresten rammer flere end før – sådan viser symptomerne sig

Et voksende antal danskere forveksler nyresten med mere harmløse problemer – og det kan få store konsekvenser, hvis man overser kroppens tidlige signaler.

Britiske myndigheder undersøger forløb, hvor 54-årige kvinde blev fundet i live i kapel

En britisk dødsfaldsundersøgelse forsøger nu at klarlægge, hvordan en kvinde fra Darlington kunne blive erklæret død, før nogen opdagede, at hun stadig viste livstegn.

Disse sunde vaner kan gøre hjernen op til otte år yngre

Ny forskning tyder på, at daglige vaner kan påvirke hjernens biologiske alder med op til otte år – selv hos mennesker med kroniske helbredsproblemer.

Patricks diæt med udelukkende kød og æg førte til en stor forvandling

En mands selv­dokumenterede år på en streng kød- og ægdiæt giver nyt indblik i, hvordan ensidige kostvalg kan påvirke både vægt og hverdag.

Nyresten rammer flere end før – sådan viser symptomerne sig

Et voksende antal danskere forveksler nyresten med mere harmløse problemer – og det kan få store konsekvenser, hvis man overser kroppens tidlige signaler.

Britiske myndigheder undersøger forløb, hvor 54-årige kvinde blev fundet i live i kapel

En britisk dødsfaldsundersøgelse forsøger nu at klarlægge, hvordan en kvinde fra Darlington kunne blive erklæret død, før nogen opdagede, at hun stadig viste livstegn.

Disse sunde vaner kan gøre hjernen op til otte år yngre

Ny forskning tyder på, at daglige vaner kan påvirke hjernens biologiske alder med op til otte år – selv hos mennesker med kroniske helbredsproblemer.