Rotteforsøg afslører tre neuroner der styrer appetit

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Forskere har i årtier undersøgt, hvad der driver vores appetit.

Er det blot et spørgsmål om sultens signaler fra maven til hjernen?

Eller ligger der mere bag, når vi føler os fristede af en chokoladekage, selvom vi egentlig er mætte?

Mens tidligere forskning har peget på hormoner og komplekse kredsløb i hjernen, åbner nye studier op for en langt enklere forklaring på, hvordan hjernen regulerer vores behov for mad.

Læs også: Mange spiser vandmelon om sommeren – forskning peger på flere fordele

[irp]

Tænder og slukker neuronerne

Et team af forskere fra Rockefeller University i USA har gjort en opsigtsvækkende opdagelse, der kan ændre vores forståelse af appetit og sult.

Ved at undersøge mus fandt forskerne ud af, at hjernen bruger et overraskende simpelt kredsløb til at styre tyggebevægelser og regulere appetit.

Det skriver Alimente

Dette kredsløb består af kun tre typer neuroner, som samarbejder på en måde, der både kan fremme og undertrykke sult.

Læs også: Sådan kan blåbær påvirke dit kolesterol, hvis du spiser dem regelmæssigt

Forskerne anvendte en teknik kaldet optogenetik, hvor de kunne aktivere og deaktivere bestemte neuroner i musenes hjerne.

Når de aktiverede BDNF-neuronerne, mistede musene fuldstændigt interessen for mad – selv lækkerier, de normalt ikke kunne modstå.

Omvendt førte deaktivering til voldsom overspisning og tyggebevægelser, selv uden mad til stede.

Denne enkle, men effektive mekanisme kobles til et protein kaldet BDNF, som allerede er kendt for sin rolle i reguleringen af appetit og risikoen for fedme.

Læs også: Sådan påvirker grøn te din krop, hvis du drikker det hver dag

Forskerne mener, at opdagelsen kan have stor betydning for mennesker, da lignende mekanismer sandsynligvis findes i den menneskelige hjerne.

[irp]
[irp]

Læs også: Glem proteinbaren: Disse snacks giver både protein og fibre

Andre Artikler

Får du ofte hjernefrys? Forskere ser en mulig sammenhæng med migræne

Hjernefrys efter en is er som regel ufarlig, men forskere ser en mulig sammenhæng med migræne.

Børns fødselsmåned kan påvirke risikoen for at få influenza

En ny amerikansk undersøgelse viser, at influenzavacciner kan beskytte mange små børn mod sygdom, men der er stor forskel på, hvem der får vaccinen.

Hudlæger: Placeringen under bruseren kan påvirke din huds sundhed

Dermatologer har undersøgt, om det gør en forskel at stå med ansigtet eller ryggen mod vandet, når man tager bad.

Disse sygdomme kan afsløres gennem dine øjne

Øjnene kan afsløre mere end blot synsproblemer.Ifølge øjenlæger kan forandringer i synet eller øjnenes udseende i nogle...

Får du ofte hjernefrys? Forskere ser en mulig sammenhæng med migræne

Hjernefrys efter en is er som regel ufarlig, men forskere ser en mulig sammenhæng med migræne.

Børns fødselsmåned kan påvirke risikoen for at få influenza

En ny amerikansk undersøgelse viser, at influenzavacciner kan beskytte mange små børn mod sygdom, men der er stor forskel på, hvem der får vaccinen.

Hudlæger: Placeringen under bruseren kan påvirke din huds sundhed

Dermatologer har undersøgt, om det gør en forskel at stå med ansigtet eller ryggen mod vandet, når man tager bad.