Rotteforsøg afslører tre neuroner der styrer appetit

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Forskere har i årtier undersøgt, hvad der driver vores appetit.

Er det blot et spørgsmål om sultens signaler fra maven til hjernen?

Eller ligger der mere bag, når vi føler os fristede af en chokoladekage, selvom vi egentlig er mætte?

Mens tidligere forskning har peget på hormoner og komplekse kredsløb i hjernen, åbner nye studier op for en langt enklere forklaring på, hvordan hjernen regulerer vores behov for mad.

Læs også: Havreprotein kan have positiv effekt på blodtryk og kolesterol

[irp]

Tænder og slukker neuronerne

Et team af forskere fra Rockefeller University i USA har gjort en opsigtsvækkende opdagelse, der kan ændre vores forståelse af appetit og sult.

Ved at undersøge mus fandt forskerne ud af, at hjernen bruger et overraskende simpelt kredsløb til at styre tyggebevægelser og regulere appetit.

Det skriver Alimente

Dette kredsløb består af kun tre typer neuroner, som samarbejder på en måde, der både kan fremme og undertrykke sult.

Læs også: Disse valg i 20’erne og 30’erne former dit helbred resten af livet

Forskerne anvendte en teknik kaldet optogenetik, hvor de kunne aktivere og deaktivere bestemte neuroner i musenes hjerne.

Når de aktiverede BDNF-neuronerne, mistede musene fuldstændigt interessen for mad – selv lækkerier, de normalt ikke kunne modstå.

Omvendt førte deaktivering til voldsom overspisning og tyggebevægelser, selv uden mad til stede.

Denne enkle, men effektive mekanisme kobles til et protein kaldet BDNF, som allerede er kendt for sin rolle i reguleringen af appetit og risikoen for fedme.

Læs også: Tre kosttilskud tilbagekaldes efter for højt indhold af vitaminer

Forskerne mener, at opdagelsen kan have stor betydning for mennesker, da lignende mekanismer sandsynligvis findes i den menneskelige hjerne.

[irp]
[irp]

Læs også: Derfor bliver du hurtigt sulten efter at have spist havregryn

Andre Artikler

Havreprotein kan have positiv effekt på blodtryk og kolesterol

Havre er kendt for at være sundt. Nu undersøger forskere en del af kornet, som hidtil har fået langt mindre opmærksomhed.

30 minutter mindre på stolen kan forlænge livet, viser ny forskning

Ny forskning peger på, at meget små ændringer i hverdagen kan have større betydning, end mange tror.

Disse valg i 20’erne og 30’erne former dit helbred resten af livet

Forskning peger på, at beslutninger truffet tidligt i voksenlivet har betydning for helbredet senere i livet.

Elon Musk: Mennesket er programmeret til at dø – men det kan ændres

Elon Musk er mest kendt for rumraketter, elbiler og kunstig intelligens. I et nyere interview har han også sat ord på sine tanker om menneskets levetid.

Havreprotein kan have positiv effekt på blodtryk og kolesterol

Havre er kendt for at være sundt. Nu undersøger forskere en del af kornet, som hidtil har fået langt mindre opmærksomhed.

30 minutter mindre på stolen kan forlænge livet, viser ny forskning

Ny forskning peger på, at meget små ændringer i hverdagen kan have større betydning, end mange tror.

Disse valg i 20’erne og 30’erne former dit helbred resten af livet

Forskning peger på, at beslutninger truffet tidligt i voksenlivet har betydning for helbredet senere i livet.