Rotteforsøg afslører tre neuroner der styrer appetit

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Forskere har i årtier undersøgt, hvad der driver vores appetit.

Er det blot et spørgsmål om sultens signaler fra maven til hjernen?

Eller ligger der mere bag, når vi føler os fristede af en chokoladekage, selvom vi egentlig er mætte?

Mens tidligere forskning har peget på hormoner og komplekse kredsløb i hjernen, åbner nye studier op for en langt enklere forklaring på, hvordan hjernen regulerer vores behov for mad.

Læs også: Forskere har fundet sammenhæng mellem indtag af havre og risikoen for at udvikle diabetes

[irp]

Tænder og slukker neuronerne

Et team af forskere fra Rockefeller University i USA har gjort en opsigtsvækkende opdagelse, der kan ændre vores forståelse af appetit og sult.

Ved at undersøge mus fandt forskerne ud af, at hjernen bruger et overraskende simpelt kredsløb til at styre tyggebevægelser og regulere appetit.

Det skriver Alimente

Dette kredsløb består af kun tre typer neuroner, som samarbejder på en måde, der både kan fremme og undertrykke sult.

Læs også: Ny forskning har fundet en metode til at fremstille sunde chips

Forskerne anvendte en teknik kaldet optogenetik, hvor de kunne aktivere og deaktivere bestemte neuroner i musenes hjerne.

Når de aktiverede BDNF-neuronerne, mistede musene fuldstændigt interessen for mad – selv lækkerier, de normalt ikke kunne modstå.

Omvendt førte deaktivering til voldsom overspisning og tyggebevægelser, selv uden mad til stede.

Denne enkle, men effektive mekanisme kobles til et protein kaldet BDNF, som allerede er kendt for sin rolle i reguleringen af appetit og risikoen for fedme.

Læs også: Nyt studie peger på, at kraftigt lys kan påvirke appetit og vægt

Forskerne mener, at opdagelsen kan have stor betydning for mennesker, da lignende mekanismer sandsynligvis findes i den menneskelige hjerne.

[irp]
[irp]

Læs også: Nyt studie kobler visse konserveringsmidler til øget kræftrisiko

Andre Artikler

Influenza smitter ikke nødvendigvis ved nærkontakt

Ny forskning viser, at influenza ikke nødvendigvis altid spreder sig, selv når mennesker er tæt sammen.

Trump afklarer: Derfor har jeg blå mærker på hænderne

Spørgsmål om præsidentens helbred fylder igen i den offentlige debat. Et interview giver indblik i, hvordan han selv reagerer på opmærksomheden.

AI vil på sigt kunne advare før et epileptisk anfald

Et nyt forskningsprojekt fra Skotland giver håb for mennesker med epilepsi, da forskere arbejder på en løsning, der kan advare om kommende anfald.

Forskere har fundet sammenhæng mellem indtag af havre og risikoen for at udvikle diabetes

En større forskningsgennemgang har samlet viden om havre og risikoen for alvorlige sygdomme.

Influenza smitter ikke nødvendigvis ved nærkontakt

Ny forskning viser, at influenza ikke nødvendigvis altid spreder sig, selv når mennesker er tæt sammen.

Trump afklarer: Derfor har jeg blå mærker på hænderne

Spørgsmål om præsidentens helbred fylder igen i den offentlige debat. Et interview giver indblik i, hvordan han selv reagerer på opmærksomheden.

AI vil på sigt kunne advare før et epileptisk anfald

Et nyt forskningsprojekt fra Skotland giver håb for mennesker med epilepsi, da forskere arbejder på en løsning, der kan advare om kommende anfald.