Rotteforsøg afslører tre neuroner der styrer appetit

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Forskere har i årtier undersøgt, hvad der driver vores appetit.

Er det blot et spørgsmål om sultens signaler fra maven til hjernen?

Eller ligger der mere bag, når vi føler os fristede af en chokoladekage, selvom vi egentlig er mætte?

Mens tidligere forskning har peget på hormoner og komplekse kredsløb i hjernen, åbner nye studier op for en langt enklere forklaring på, hvordan hjernen regulerer vores behov for mad.

Læs også: 6 hverdagsfødevarer der i det stille kan hæve dit blodtryk - uden at smage salt

[irp]

Tænder og slukker neuronerne

Et team af forskere fra Rockefeller University i USA har gjort en opsigtsvækkende opdagelse, der kan ændre vores forståelse af appetit og sult.

Ved at undersøge mus fandt forskerne ud af, at hjernen bruger et overraskende simpelt kredsløb til at styre tyggebevægelser og regulere appetit.

Det skriver Alimente

Dette kredsløb består af kun tre typer neuroner, som samarbejder på en måde, der både kan fremme og undertrykke sult.

Læs også: Det sker der med din tarmflora og dit immunforsvar, når du spiser yoghurt hver dag

Forskerne anvendte en teknik kaldet optogenetik, hvor de kunne aktivere og deaktivere bestemte neuroner i musenes hjerne.

Når de aktiverede BDNF-neuronerne, mistede musene fuldstændigt interessen for mad – selv lækkerier, de normalt ikke kunne modstå.

Omvendt førte deaktivering til voldsom overspisning og tyggebevægelser, selv uden mad til stede.

Denne enkle, men effektive mekanisme kobles til et protein kaldet BDNF, som allerede er kendt for sin rolle i reguleringen af appetit og risikoen for fedme.

Læs også: Et lille forsøg med blåbær og ældre: Tarmsporet der kan pege mod noget større

Forskerne mener, at opdagelsen kan have stor betydning for mennesker, da lignende mekanismer sandsynligvis findes i den menneskelige hjerne.

[irp]
[irp]

Læs også: Mere protein er ikke altid bedre: Over 350 studier peger på en overraskende bagside

Denne artikel er skrevet og udgivet af Kathrine Frich, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Disse 7 sygdomme hos kvinder er historisk underforskede: Nu er der sat millioner af til at ændre det

USA tager et stort skridt for at rette op på årtiers skæve forskning, der har efterladt kvinder bagud på diagnose og behandling.

Øresus og konstant øreringning: 6 årsager og hvad der faktisk kan hjælpe

Mange tror, der ikke er noget at gøre ved susen i ørerne, men en stor forskningsgennemgang peger på én behandling, der virker uden bivirkninger.

Ældre, der tager en daglig lur, har 48 procent højere risiko for demens

En kort lur i sofaen er for mange af os en god vane. Men ny forskning fra USA tyder på, at hyppige dagslure hos ældre kan være et signal, man bør kigge nærmere på.

Snus er ikke uden risiko: Svensk storstudie fandt tydelig kobling til slagtilfælde

Forskerne kiggede på hjertet, karrene og hjernen hos tusindvis af svenskere, og ét sted satte nikotinen sine tydeligste spor.

Disse 7 sygdomme hos kvinder er historisk underforskede: Nu er der sat millioner af til at ændre det

USA tager et stort skridt for at rette op på årtiers skæve forskning, der har efterladt kvinder bagud på diagnose og behandling.

Øresus og konstant øreringning: 6 årsager og hvad der faktisk kan hjælpe

Mange tror, der ikke er noget at gøre ved susen i ørerne, men en stor forskningsgennemgang peger på én behandling, der virker uden bivirkninger.

Ældre, der tager en daglig lur, har 48 procent højere risiko for demens

En kort lur i sofaen er for mange af os en god vane. Men ny forskning fra USA tyder på, at hyppige dagslure hos ældre kan være et signal, man bør kigge nærmere på.