Rotteforsøg afslører tre neuroner der styrer appetit

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Forskere har i årtier undersøgt, hvad der driver vores appetit.

Er det blot et spørgsmål om sultens signaler fra maven til hjernen?

Eller ligger der mere bag, når vi føler os fristede af en chokoladekage, selvom vi egentlig er mætte?

Mens tidligere forskning har peget på hormoner og komplekse kredsløb i hjernen, åbner nye studier op for en langt enklere forklaring på, hvordan hjernen regulerer vores behov for mad.

Læs også: Mounjaro gav 35 procent større vægttab hos kvinder efter overgangsalderen: Én bestemt faktor spillede ind

[irp]

Tænder og slukker neuronerne

Et team af forskere fra Rockefeller University i USA har gjort en opsigtsvækkende opdagelse, der kan ændre vores forståelse af appetit og sult.

Ved at undersøge mus fandt forskerne ud af, at hjernen bruger et overraskende simpelt kredsløb til at styre tyggebevægelser og regulere appetit.

Det skriver Alimente

Dette kredsløb består af kun tre typer neuroner, som samarbejder på en måde, der både kan fremme og undertrykke sult.

Læs også: Det sker der med dit hjerte og kolesterol, når du spiser jordbær dagligt

Forskerne anvendte en teknik kaldet optogenetik, hvor de kunne aktivere og deaktivere bestemte neuroner i musenes hjerne.

Når de aktiverede BDNF-neuronerne, mistede musene fuldstændigt interessen for mad – selv lækkerier, de normalt ikke kunne modstå.

Omvendt førte deaktivering til voldsom overspisning og tyggebevægelser, selv uden mad til stede.

Denne enkle, men effektive mekanisme kobles til et protein kaldet BDNF, som allerede er kendt for sin rolle i reguleringen af appetit og risikoen for fedme.

Læs også: Frugt og grønt klarede sig bedre end standard medicin mod en alvorlig nyrekomplikation

Forskerne mener, at opdagelsen kan have stor betydning for mennesker, da lignende mekanismer sandsynligvis findes i den menneskelige hjerne.

[irp]
[irp]

Læs også: Millioner tager fiskeolie mod hukommelsestab: Nyt toårigt forsøg fandt ingen effekt på hjernen

Denne artikel er skrevet og udgivet af Kathrine Frich, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Daglig aspirin forbindes med 70 procent lavere demensrisiko hos udvalgte ældre

Et stort forsøg peger på, at det ikke er hjernen, men blodet, der afgør, hvem der kan have gavn af pillen.

Brystkræft ændrer livet for altid: Her er ekspertens vigtigste råd

Selvom opmærksomheden på brystkræft er stor, oplever mange patienter stadig udfordringer både under og efter deres behandling.Ifølge...

Blodprøve kan afsløre Crohns og colitis op til 10 år før du mærker symptomer

Immunforsvaret ser ud til at røbe sygdommen længe før den første mavesmerte, og særlige mønstre peger netop på de patienter, der senere får det sværeste forløb.

Nyt studie: Et ekstra år i skole sænkede demensrisikoen

Effekten gjaldt især dem, der i forvejen bar på en arvelig risiko for sygdommen.

Daglig aspirin forbindes med 70 procent lavere demensrisiko hos udvalgte ældre

Et stort forsøg peger på, at det ikke er hjernen, men blodet, der afgør, hvem der kan have gavn af pillen.

Brystkræft ændrer livet for altid: Her er ekspertens vigtigste råd

Selvom opmærksomheden på brystkræft er stor, oplever mange patienter stadig udfordringer både under og efter deres behandling.Ifølge...

Blodprøve kan afsløre Crohns og colitis op til 10 år før du mærker symptomer

Immunforsvaret ser ud til at røbe sygdommen længe før den første mavesmerte, og særlige mønstre peger netop på de patienter, der senere får det sværeste forløb.