Derfor oplever vi juleglæde i hjernen

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Hvorfor får julepynt og julesange vores hjerner til at danse af glæde? Det giver vi svaret på her.

Verden forvandles, når december rammer.

Gaderne fyldes med lys, butikkerne bugner af nisser og stjerner, og klassiske julesange strømmer ud fra hver en højttaler.

Men hvad sker der egentlig i vores hjerner, når vi mærker den særlige julestemning?

Videnskaben har kigget nærmere på det – og svaret er både overraskende og fascinerende.

Læs også: Ny forskning: Psykopati kan komme til udtryk forskelligt hos mænd og kvinder

Julens signalstof

Julestemning handler i høj grad om signalstoffet dopamin.

Dopamin er kendt som hjernens “belønningsstof,” der aktiveres, når vi oplever glæde og tilfredsstillelse.

Når vi ser julepynt, spiser småkager eller genhører yndlings julesang, sender dopamin beskeder til vores belønningscenter og skaber den varme følelse, vi forbinder med julen.

Forskere har identificeret særlige områder i hjernen, herunder den orbitofrontale cortex og striatum, der aktiveres under sådanne oplevelser.

Læs også: Sådan viser stress sig i din krop – og hvad du kan gøre ved det

Disse områder arbejder sammen om at koble minder og sanseindtryk med en følelse af glæde.

Derfor kan et enkelt blik på et juletræ vække minder om barndommens juleaftener – og det gør os lykkelige.

Et studie af julestemning

I 2015 undersøgte danske forskere, hvordan jul påvirker hjernen.

20 deltagere blev placeret i en hjerneskanner og fik vist billeder af både julede og neutrale scener.

Læs også: Forskere undersøger årsager til tiltrækning af uhensigtsmæssige partnere

Resultaterne viste, at bestemte områder i hjernen lyste op ved synet af julemotiver – især hos dem, der traditionelt fejrer jul.

Disse hjerneområder er forbundet med glæde og nostalgi, hvilket tyder på, at julens magi også hænger sammen med vores hukommelse og personlige historie.

Studiet peger også på, at julepynt og traditioner aktiverer minder og dopaminproduktion.

Dette kan forklare, hvorfor nogle elsker julen, mens andre ikke reagerer på samme måde – deres hjerner har simpelthen ikke de samme glade minder koblet til julen.

Læs også: Derfor kan en kold pande være nøglen til bedre nattesøvn

Ikke alle elsker julen

Men julens magi er ikke for alle.

Nogle oplever det stik modsatte af julestemning og føler stress eller irritation i december.

For disse personer kan julen være forbundet med negative minder eller pres om at leve op til idealiserede forestillinger.

Videnskaben forklarer, at vores hjerner reagerer forskelligt på de samme stimuli, afhængigt af vores tidligere erfaringer og personlige præferencer.

Læs også: Søvnspecialist uddyber, hvad disse typiske drømme kan afspejle

Artiklen er baseret på informationer fra Videnskab.dk.

Andre Artikler

Denne røde drik kan sænke dit blodtryk – især hvis du er over 60

Forskere har opdaget en overraskende drik, som kan spille en vigtig rolle for dit blodtryk, når du bliver ældre.

Brugere af Wegovy og Ozempic melder om uventet bivirkning

Du mærker måske glæden, hver gang tallene på vægten går nedad. Dit tøj sidder løsere, spejlbilledet føles mere dit. Men så sker det.

Nogle typer medicin kan påvirke din risiko for demens

Banebrydende forskning afslører, hvordan forskellige typer medicin kan påvirke vores risiko for kognitiv tilbagegang – og nogle resultater overrasker.

Eksperter peger på tæt forbindelse mellem mundhygiejne og hjerteproblemer

Et sundt smil handler om meget mere end pæne tænder. Nye forskningsresultater viser, at problemer i munden kan...

Denne røde drik kan sænke dit blodtryk – især hvis du er over 60

Forskere har opdaget en overraskende drik, som kan spille en vigtig rolle for dit blodtryk, når du bliver ældre.

Brugere af Wegovy og Ozempic melder om uventet bivirkning

Du mærker måske glæden, hver gang tallene på vægten går nedad. Dit tøj sidder løsere, spejlbilledet føles mere dit. Men så sker det.

Nogle typer medicin kan påvirke din risiko for demens

Banebrydende forskning afslører, hvordan forskellige typer medicin kan påvirke vores risiko for kognitiv tilbagegang – og nogle resultater overrasker.