Derfor oplever vi juleglæde i hjernen

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Hvorfor får julepynt og julesange vores hjerner til at danse af glæde? Det giver vi svaret på her.

Verden forvandles, når december rammer.

Gaderne fyldes med lys, butikkerne bugner af nisser og stjerner, og klassiske julesange strømmer ud fra hver en højttaler.

Men hvad sker der egentlig i vores hjerner, når vi mærker den særlige julestemning?

Videnskaben har kigget nærmere på det – og svaret er både overraskende og fascinerende.

Læs også: Derfor gør vintertid dig mere træt og lækkersulten

Julens signalstof

Julestemning handler i høj grad om signalstoffet dopamin.

Dopamin er kendt som hjernens “belønningsstof,” der aktiveres, når vi oplever glæde og tilfredsstillelse.

Når vi ser julepynt, spiser småkager eller genhører yndlings julesang, sender dopamin beskeder til vores belønningscenter og skaber den varme følelse, vi forbinder med julen.

Forskere har identificeret særlige områder i hjernen, herunder den orbitofrontale cortex og striatum, der aktiveres under sådanne oplevelser.

Læs også: Nære venner er medicin for din hjerne: Et simpelt håndtryk kan sænke stresshormonet

Disse områder arbejder sammen om at koble minder og sanseindtryk med en følelse af glæde.

Derfor kan et enkelt blik på et juletræ vække minder om barndommens juleaftener – og det gør os lykkelige.

Et studie af julestemning

I 2015 undersøgte danske forskere, hvordan jul påvirker hjernen.

20 deltagere blev placeret i en hjerneskanner og fik vist billeder af både julede og neutrale scener.

Læs også: Lancet-studie med 500 gravide: Gratis online mindfulness-program sænkede risikoen for depression efter fødsel med 26 procent

Resultaterne viste, at bestemte områder i hjernen lyste op ved synet af julemotiver – især hos dem, der traditionelt fejrer jul.

Disse hjerneområder er forbundet med glæde og nostalgi, hvilket tyder på, at julens magi også hænger sammen med vores hukommelse og personlige historie.

Studiet peger også på, at julepynt og traditioner aktiverer minder og dopaminproduktion.

Dette kan forklare, hvorfor nogle elsker julen, mens andre ikke reagerer på samme måde – deres hjerner har simpelthen ikke de samme glade minder koblet til julen.

Læs også: Ny forskning afslører: Ensomhed kan koste dig næsten seks raske leveår

Ikke alle elsker julen

Men julens magi er ikke for alle.

Nogle oplever det stik modsatte af julestemning og føler stress eller irritation i december.

For disse personer kan julen være forbundet med negative minder eller pres om at leve op til idealiserede forestillinger.

Videnskaben forklarer, at vores hjerner reagerer forskelligt på de samme stimuli, afhængigt af vores tidligere erfaringer og personlige præferencer.

Læs også: Scroller du mere end fire timer om dagen? Sådan påvirker det din krop

Artiklen er baseret på informationer fra Videnskab.dk.

Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Ondt i ryggen? Denne behandling forbindes med langt højere risiko for afhængighed

Hvad din læge rækker dig i den første recept mod lænderygsmerter, kan trække lange spor efter sig.

Forskere har fundet en ny måde at behandle Parkinson på uden at operere

Behandlingen bruger lyd i stedet for skalpel, og for første gang er den afprøvet i begge sider af hjernen hos patienter, som medicinen ikke længere hjalp nok.

Over 460.000 mennesker undersøgt: Almindelige blodprøver kan forudsige kræftrisiko 15 år før diagnosen

Et nyt studie bygger på data fra næsten en halv million mennesker, og nogle kræftformer var langt lettere at opdage i de almindelige blodprøver end andre.

Forskere slår alarm om populært tobaksprodukt: Skader efter få minutter

Opvarmet tobak sælges som et renere alternativ til cigaretten. Et nyt tysk forsøg har målt, hvad der sker i kroppen allerede efter første gang.

Ondt i ryggen? Denne behandling forbindes med langt højere risiko for afhængighed

Hvad din læge rækker dig i den første recept mod lænderygsmerter, kan trække lange spor efter sig.

Forskere har fundet en ny måde at behandle Parkinson på uden at operere

Behandlingen bruger lyd i stedet for skalpel, og for første gang er den afprøvet i begge sider af hjernen hos patienter, som medicinen ikke længere hjalp nok.

Over 460.000 mennesker undersøgt: Almindelige blodprøver kan forudsige kræftrisiko 15 år før diagnosen

Et nyt studie bygger på data fra næsten en halv million mennesker, og nogle kræftformer var langt lettere at opdage i de almindelige blodprøver end andre.