Derfor oplever vi juleglæde i hjernen

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Hvorfor får julepynt og julesange vores hjerner til at danse af glæde? Det giver vi svaret på her.

Verden forvandles, når december rammer.

Gaderne fyldes med lys, butikkerne bugner af nisser og stjerner, og klassiske julesange strømmer ud fra hver en højttaler.

Men hvad sker der egentlig i vores hjerner, når vi mærker den særlige julestemning?

Videnskaben har kigget nærmere på det – og svaret er både overraskende og fascinerende.

Læs også: Dette sker i din familie, når alkohol fjernes fra hverdagen i en måned

Julens signalstof

Julestemning handler i høj grad om signalstoffet dopamin.

Dopamin er kendt som hjernens “belønningsstof,” der aktiveres, når vi oplever glæde og tilfredsstillelse.

Når vi ser julepynt, spiser småkager eller genhører yndlings julesang, sender dopamin beskeder til vores belønningscenter og skaber den varme følelse, vi forbinder med julen.

Forskere har identificeret særlige områder i hjernen, herunder den orbitofrontale cortex og striatum, der aktiveres under sådanne oplevelser.

Læs også: Mindre lyst og lav energi: Derfor rammer januarblues dig

Disse områder arbejder sammen om at koble minder og sanseindtryk med en følelse af glæde.

Derfor kan et enkelt blik på et juletræ vække minder om barndommens juleaftener – og det gør os lykkelige.

Et studie af julestemning

I 2015 undersøgte danske forskere, hvordan jul påvirker hjernen.

20 deltagere blev placeret i en hjerneskanner og fik vist billeder af både julede og neutrale scener.

Læs også: Nyt studie: Søvnapnø kan øge risikoen for psykisk mistrivsel

Resultaterne viste, at bestemte områder i hjernen lyste op ved synet af julemotiver – især hos dem, der traditionelt fejrer jul.

Disse hjerneområder er forbundet med glæde og nostalgi, hvilket tyder på, at julens magi også hænger sammen med vores hukommelse og personlige historie.

Studiet peger også på, at julepynt og traditioner aktiverer minder og dopaminproduktion.

Dette kan forklare, hvorfor nogle elsker julen, mens andre ikke reagerer på samme måde – deres hjerner har simpelthen ikke de samme glade minder koblet til julen.

Læs også: Drop vægttab: Sådan kan du også forbedre dit helbred

Ikke alle elsker julen

Men julens magi er ikke for alle.

Nogle oplever det stik modsatte af julestemning og føler stress eller irritation i december.

For disse personer kan julen være forbundet med negative minder eller pres om at leve op til idealiserede forestillinger.

Videnskaben forklarer, at vores hjerner reagerer forskelligt på de samme stimuli, afhængigt af vores tidligere erfaringer og personlige præferencer.

Læs også: Oplever du også afstand til naturen? Forskere kalder fænomenet biofobi

Artiklen er baseret på informationer fra Videnskab.dk.

Andre Artikler

Nyt studie kobler visse konserveringsmidler til øget kræftrisiko

Tilsætningsstoffer sikrer holdbarhed og lave priser. Men nye data rejser spørgsmål om, hvordan de bør reguleres fremover.

Sødestoffet aspartam kan muligvis påvirke hukommelsen og hjertet negativ

Aspartam er stadig tilladt i EU, men nyere forskning peger på, at stoffet muligvis kan have mere vidtrækkende effekter, end man tidligere har vurderet.

5–7 minutters intensiv træning kan mindske risikoen for tidlig død

Nye forskningsresultater peger på, at meget lidt fysisk aktivitet kan have større effekt end antaget.

Amning kan spille rolle i forebyggelse af senere angst og depression

Et nyt langtidsstudie tyder på, at amning kan hænge sammen med bedre mental trivsel hos mødre mange år efter fødslen.

Nyt studie kobler visse konserveringsmidler til øget kræftrisiko

Tilsætningsstoffer sikrer holdbarhed og lave priser. Men nye data rejser spørgsmål om, hvordan de bør reguleres fremover.

Sødestoffet aspartam kan muligvis påvirke hukommelsen og hjertet negativ

Aspartam er stadig tilladt i EU, men nyere forskning peger på, at stoffet muligvis kan have mere vidtrækkende effekter, end man tidligere har vurderet.

5–7 minutters intensiv træning kan mindske risikoen for tidlig død

Nye forskningsresultater peger på, at meget lidt fysisk aktivitet kan have større effekt end antaget.