Derfor oplever vi juleglæde i hjernen

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Hvorfor får julepynt og julesange vores hjerner til at danse af glæde? Det giver vi svaret på her.

Verden forvandles, når december rammer.

Gaderne fyldes med lys, butikkerne bugner af nisser og stjerner, og klassiske julesange strømmer ud fra hver en højttaler.

Men hvad sker der egentlig i vores hjerner, når vi mærker den særlige julestemning?

Videnskaben har kigget nærmere på det – og svaret er både overraskende og fascinerende.

Læs også: Ny forskning ser på forbindelsen mellem søvnlængde og dødelighed

Julens signalstof

Julestemning handler i høj grad om signalstoffet dopamin.

Dopamin er kendt som hjernens “belønningsstof,” der aktiveres, når vi oplever glæde og tilfredsstillelse.

Når vi ser julepynt, spiser småkager eller genhører yndlings julesang, sender dopamin beskeder til vores belønningscenter og skaber den varme følelse, vi forbinder med julen.

Forskere har identificeret særlige områder i hjernen, herunder den orbitofrontale cortex og striatum, der aktiveres under sådanne oplevelser.

Læs også: Sådan påvirker en måned uden sukker din krop

Disse områder arbejder sammen om at koble minder og sanseindtryk med en følelse af glæde.

Derfor kan et enkelt blik på et juletræ vække minder om barndommens juleaftener – og det gør os lykkelige.

Et studie af julestemning

I 2015 undersøgte danske forskere, hvordan jul påvirker hjernen.

20 deltagere blev placeret i en hjerneskanner og fik vist billeder af både julede og neutrale scener.

Læs også: Langtidsstudie peger på mulighed for at opdage demens 25 år tidligere

Resultaterne viste, at bestemte områder i hjernen lyste op ved synet af julemotiver – især hos dem, der traditionelt fejrer jul.

Disse hjerneområder er forbundet med glæde og nostalgi, hvilket tyder på, at julens magi også hænger sammen med vores hukommelse og personlige historie.

Studiet peger også på, at julepynt og traditioner aktiverer minder og dopaminproduktion.

Dette kan forklare, hvorfor nogle elsker julen, mens andre ikke reagerer på samme måde – deres hjerner har simpelthen ikke de samme glade minder koblet til julen.

Læs også: Han drak 13 glas vand om dagen i en uge - sådan påvirkede det kroppen

Ikke alle elsker julen

Men julens magi er ikke for alle.

Nogle oplever det stik modsatte af julestemning og føler stress eller irritation i december.

For disse personer kan julen være forbundet med negative minder eller pres om at leve op til idealiserede forestillinger.

Videnskaben forklarer, at vores hjerner reagerer forskelligt på de samme stimuli, afhængigt af vores tidligere erfaringer og personlige præferencer.

Læs også: Sådan kan din pendling til arbejde blive mindre stressende

Artiklen er baseret på informationer fra Videnskab.dk.

Andre Artikler

Disse daglige vaner kan hjælpe dig med at stabilisere dit blodsukker

Små daglige vaner kan gøre en stor forskel for personer med diabetes.Ved at tage ét lille skridt...

Ny forskning ser på forbindelsen mellem søvnlængde og dødelighed

I forbindelse med World Sleep Day sætter forskere fokus på, hvor meget søvn der egentlig er sundt for kroppen.

Valnødder forbindes med bedre hjertesundhed – dette er den anbefalede mængde

Flere forskere undersøger, hvordan daglig kost kan påvirke hjertets funktion. Særligt én type fødevare bliver ofte nævnt i nyere forskning.

Forskere mener, at en pille kan ændre behandlingen af søvnapnø

Ny forskning tyder på, at en pille i fremtiden kan gøre det lettere for mennesker med søvnapnø at trække vejret normalt om natten.

Disse daglige vaner kan hjælpe dig med at stabilisere dit blodsukker

Små daglige vaner kan gøre en stor forskel for personer med diabetes.Ved at tage ét lille skridt...

Ny forskning ser på forbindelsen mellem søvnlængde og dødelighed

I forbindelse med World Sleep Day sætter forskere fokus på, hvor meget søvn der egentlig er sundt for kroppen.

Valnødder forbindes med bedre hjertesundhed – dette er den anbefalede mængde

Flere forskere undersøger, hvordan daglig kost kan påvirke hjertets funktion. Særligt én type fødevare bliver ofte nævnt i nyere forskning.