Derfor oplever vi juleglæde i hjernen

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Hvorfor får julepynt og julesange vores hjerner til at danse af glæde? Det giver vi svaret på her.

Verden forvandles, når december rammer.

Gaderne fyldes med lys, butikkerne bugner af nisser og stjerner, og klassiske julesange strømmer ud fra hver en højttaler.

Men hvad sker der egentlig i vores hjerner, når vi mærker den særlige julestemning?

Videnskaben har kigget nærmere på det – og svaret er både overraskende og fascinerende.

Læs også: Studie finder sammenhæng mellem fædres tidlige engagement og børns helbred

Julens signalstof

Julestemning handler i høj grad om signalstoffet dopamin.

Dopamin er kendt som hjernens “belønningsstof,” der aktiveres, når vi oplever glæde og tilfredsstillelse.

Når vi ser julepynt, spiser småkager eller genhører yndlings julesang, sender dopamin beskeder til vores belønningscenter og skaber den varme følelse, vi forbinder med julen.

Forskere har identificeret særlige områder i hjernen, herunder den orbitofrontale cortex og striatum, der aktiveres under sådanne oplevelser.

Læs også: Paracetamol under graviditet kobles ikke til ADHD eller autisme

Disse områder arbejder sammen om at koble minder og sanseindtryk med en følelse af glæde.

Derfor kan et enkelt blik på et juletræ vække minder om barndommens juleaftener – og det gør os lykkelige.

Et studie af julestemning

I 2015 undersøgte danske forskere, hvordan jul påvirker hjernen.

20 deltagere blev placeret i en hjerneskanner og fik vist billeder af både julede og neutrale scener.

Læs også: Forskning viser, at læsning kan være med til at forlænge livet

Resultaterne viste, at bestemte områder i hjernen lyste op ved synet af julemotiver – især hos dem, der traditionelt fejrer jul.

Disse hjerneområder er forbundet med glæde og nostalgi, hvilket tyder på, at julens magi også hænger sammen med vores hukommelse og personlige historie.

Studiet peger også på, at julepynt og traditioner aktiverer minder og dopaminproduktion.

Dette kan forklare, hvorfor nogle elsker julen, mens andre ikke reagerer på samme måde – deres hjerner har simpelthen ikke de samme glade minder koblet til julen.

Læs også: Forventninger kan påvirke en vaccines effekt, viser nyt studie

Ikke alle elsker julen

Men julens magi er ikke for alle.

Nogle oplever det stik modsatte af julestemning og føler stress eller irritation i december.

For disse personer kan julen være forbundet med negative minder eller pres om at leve op til idealiserede forestillinger.

Videnskaben forklarer, at vores hjerner reagerer forskelligt på de samme stimuli, afhængigt af vores tidligere erfaringer og personlige præferencer.

Læs også: Sådan får du en bedre start på dagen, ifølge forskningen

Artiklen er baseret på informationer fra Videnskab.dk.

Andre Artikler

Ny undersøgelse viser, at danskere får for lidt kostfibre

Mange danskere tror, at de spiser sundt. Alligevel viser tal, at en vigtig del af kosten ofte mangler.

Derfor behøver de fleste ikke et magnesiumtilskud

Magnesium bliver ofte fremhævet som vigtigt for kroppen. Men langt de fleste behøves ikke at tage et tilskud.

Eksperter forklarer, hvornår kosttilskud bør tages på dagen

Eksperter peger på, at tidspunktet for indtagelse af vitaminer og mineraler kan have stor betydning for, hvor godt kroppen optager dem.

Auberginefrø får opmærksomhed i forskning i tyktarmskræft

Tidlige laboratorie- og dyreforsøg viser, at ekstrakter fra auberginefrø kan påvirke kræftcellers vækst, men der er behov for yderligere forskning.

Ny undersøgelse viser, at danskere får for lidt kostfibre

Mange danskere tror, at de spiser sundt. Alligevel viser tal, at en vigtig del af kosten ofte mangler.

Derfor behøver de fleste ikke et magnesiumtilskud

Magnesium bliver ofte fremhævet som vigtigt for kroppen. Men langt de fleste behøves ikke at tage et tilskud.

Eksperter forklarer, hvornår kosttilskud bør tages på dagen

Eksperter peger på, at tidspunktet for indtagelse af vitaminer og mineraler kan have stor betydning for, hvor godt kroppen optager dem.