Derfor oplever vi juleglæde i hjernen

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Hvorfor får julepynt og julesange vores hjerner til at danse af glæde? Det giver vi svaret på her.

Verden forvandles, når december rammer.

Gaderne fyldes med lys, butikkerne bugner af nisser og stjerner, og klassiske julesange strømmer ud fra hver en højttaler.

Men hvad sker der egentlig i vores hjerner, når vi mærker den særlige julestemning?

Videnskaben har kigget nærmere på det – og svaret er både overraskende og fascinerende.

Læs også: Disse mentale vaner kan sænke blodtryk og betændelse hos hjertepatienter

Julens signalstof

Julestemning handler i høj grad om signalstoffet dopamin.

Dopamin er kendt som hjernens “belønningsstof,” der aktiveres, når vi oplever glæde og tilfredsstillelse.

Når vi ser julepynt, spiser småkager eller genhører yndlings julesang, sender dopamin beskeder til vores belønningscenter og skaber den varme følelse, vi forbinder med julen.

Forskere har identificeret særlige områder i hjernen, herunder den orbitofrontale cortex og striatum, der aktiveres under sådanne oplevelser.

Læs også: Din aerobe træning kan dæmpe depression og angst ligeså godt som medicin og terapi

Disse områder arbejder sammen om at koble minder og sanseindtryk med en følelse af glæde.

Derfor kan et enkelt blik på et juletræ vække minder om barndommens juleaftener – og det gør os lykkelige.

Et studie af julestemning

I 2015 undersøgte danske forskere, hvordan jul påvirker hjernen.

20 deltagere blev placeret i en hjerneskanner og fik vist billeder af både julede og neutrale scener.

Læs også: Vinterdepression rammer op til hver tiende dansker: 7 tegn og det der virker

Resultaterne viste, at bestemte områder i hjernen lyste op ved synet af julemotiver – især hos dem, der traditionelt fejrer jul.

Disse hjerneområder er forbundet med glæde og nostalgi, hvilket tyder på, at julens magi også hænger sammen med vores hukommelse og personlige historie.

Studiet peger også på, at julepynt og traditioner aktiverer minder og dopaminproduktion.

Dette kan forklare, hvorfor nogle elsker julen, mens andre ikke reagerer på samme måde – deres hjerner har simpelthen ikke de samme glade minder koblet til julen.

Læs også: Sådan ser depression ud hos mænd: 8 tegn der overses af dem selv og lægen

Ikke alle elsker julen

Men julens magi er ikke for alle.

Nogle oplever det stik modsatte af julestemning og føler stress eller irritation i december.

For disse personer kan julen være forbundet med negative minder eller pres om at leve op til idealiserede forestillinger.

Videnskaben forklarer, at vores hjerner reagerer forskelligt på de samme stimuli, afhængigt af vores tidligere erfaringer og personlige præferencer.

Læs også: Bare to timer i naturen om ugen kan forbedre dit mentale helbred markant

Artiklen er baseret på informationer fra Videnskab.dk.

Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Sover dit barn under ni timer? Det kan efterlade synlige spor i hjernen

Grundskolebørn med for lidt søvn har målbart anderledes hjerner på MRI-scanninger, viser stort amerikansk studie.

Træner du om aftenen? Det kan forsinke din søvn, og hvornår det faktisk hjælper

Ny forskning viser hvornår aftenmotion er problematisk, og hvornår det er lige det din krop har brug for.

Én daglig sodavand kobles til 53 procent højere risiko for fedtlever – hvad du bør vide

Cirka én sodavand om dagen hænger sammen med markant højere risiko for fedt på leveren, viser en gennemgang af 12 studier.

Senfølger efter corona deler biologisk rod med PTSD

Forskere har fundet fælles biologiske spor på tværs af fem tilstande med invaliderende træthed.

Sover dit barn under ni timer? Det kan efterlade synlige spor i hjernen

Grundskolebørn med for lidt søvn har målbart anderledes hjerner på MRI-scanninger, viser stort amerikansk studie.

Træner du om aftenen? Det kan forsinke din søvn, og hvornår det faktisk hjælper

Ny forskning viser hvornår aftenmotion er problematisk, og hvornår det er lige det din krop har brug for.

Én daglig sodavand kobles til 53 procent højere risiko for fedtlever – hvad du bør vide

Cirka én sodavand om dagen hænger sammen med markant højere risiko for fedt på leveren, viser en gennemgang af 12 studier.