Derfor oplever vi juleglæde i hjernen

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Hvorfor får julepynt og julesange vores hjerner til at danse af glæde? Det giver vi svaret på her.

Verden forvandles, når december rammer.

Gaderne fyldes med lys, butikkerne bugner af nisser og stjerner, og klassiske julesange strømmer ud fra hver en højttaler.

Men hvad sker der egentlig i vores hjerner, når vi mærker den særlige julestemning?

Videnskaben har kigget nærmere på det – og svaret er både overraskende og fascinerende.

Læs også: Kan man se psykopati i øjnene? Læge kommer med et komplekst svar

Julens signalstof

Julestemning handler i høj grad om signalstoffet dopamin.

Dopamin er kendt som hjernens “belønningsstof,” der aktiveres, når vi oplever glæde og tilfredsstillelse.

Når vi ser julepynt, spiser småkager eller genhører yndlings julesang, sender dopamin beskeder til vores belønningscenter og skaber den varme følelse, vi forbinder med julen.

Forskere har identificeret særlige områder i hjernen, herunder den orbitofrontale cortex og striatum, der aktiveres under sådanne oplevelser.

Læs også: Ny praksis på fødegangen: Hue droppes som fast rutine

Disse områder arbejder sammen om at koble minder og sanseindtryk med en følelse af glæde.

Derfor kan et enkelt blik på et juletræ vække minder om barndommens juleaftener – og det gør os lykkelige.

Et studie af julestemning

I 2015 undersøgte danske forskere, hvordan jul påvirker hjernen.

20 deltagere blev placeret i en hjerneskanner og fik vist billeder af både julede og neutrale scener.

Læs også: Hvad kendetegner en sociopat? Forskere forklarer de vigtigste tegn

Resultaterne viste, at bestemte områder i hjernen lyste op ved synet af julemotiver – især hos dem, der traditionelt fejrer jul.

Disse hjerneområder er forbundet med glæde og nostalgi, hvilket tyder på, at julens magi også hænger sammen med vores hukommelse og personlige historie.

Studiet peger også på, at julepynt og traditioner aktiverer minder og dopaminproduktion.

Dette kan forklare, hvorfor nogle elsker julen, mens andre ikke reagerer på samme måde – deres hjerner har simpelthen ikke de samme glade minder koblet til julen.

Læs også: Disse almindelige fødevarer kan være med til at stresse kroppen

Ikke alle elsker julen

Men julens magi er ikke for alle.

Nogle oplever det stik modsatte af julestemning og føler stress eller irritation i december.

For disse personer kan julen være forbundet med negative minder eller pres om at leve op til idealiserede forestillinger.

Videnskaben forklarer, at vores hjerner reagerer forskelligt på de samme stimuli, afhængigt af vores tidligere erfaringer og personlige præferencer.

Læs også: Stress opdages ofte for sent – her er signalerne

Artiklen er baseret på informationer fra Videnskab.dk.

Andre Artikler

34-årig mor døjede med almindelige hverdagsgener – det viste sig at være kræft

En 34-årig mor troede, hendes smerter skyldtes hverdagen – indtil en scanning afslørede kræften bag symptomerne.

Dropper du æggeblommen? Det kan koste dig vigtige næringsstoffer

Mange vælger æggehvider for at spise lettere og få mere protein, men forskning peger på, at blommen er mindst lige så vigtig.

Myterne om rygsmerter, mange danskere stadig tror på

Mange rygsmerter varer længere end nødvendigt, fordi vi stadig følger gamle råd, som kroppen i virkeligheden ikke har gavn af.

Disse fem almindelige madvarer kan påvirke din kropslugt

Nogle helt almindelige fødevarer kan påvirke din kropslugt mere, end de fleste er klar over – især i hverdagen blandt andre mennesker.

34-årig mor døjede med almindelige hverdagsgener – det viste sig at være kræft

En 34-årig mor troede, hendes smerter skyldtes hverdagen – indtil en scanning afslørede kræften bag symptomerne.

Dropper du æggeblommen? Det kan koste dig vigtige næringsstoffer

Mange vælger æggehvider for at spise lettere og få mere protein, men forskning peger på, at blommen er mindst lige så vigtig.

Myterne om rygsmerter, mange danskere stadig tror på

Mange rygsmerter varer længere end nødvendigt, fordi vi stadig følger gamle råd, som kroppen i virkeligheden ikke har gavn af.