Derfor oplever vi juleglæde i hjernen

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Hvorfor får julepynt og julesange vores hjerner til at danse af glæde? Det giver vi svaret på her.

Verden forvandles, når december rammer.

Gaderne fyldes med lys, butikkerne bugner af nisser og stjerner, og klassiske julesange strømmer ud fra hver en højttaler.

Men hvad sker der egentlig i vores hjerner, når vi mærker den særlige julestemning?

Videnskaben har kigget nærmere på det – og svaret er både overraskende og fascinerende.

Læs også: Søvnekspert peger på overraskende løsning ved natlige opvågninger

Julens signalstof

Julestemning handler i høj grad om signalstoffet dopamin.

Dopamin er kendt som hjernens “belønningsstof,” der aktiveres, når vi oplever glæde og tilfredsstillelse.

Når vi ser julepynt, spiser småkager eller genhører yndlings julesang, sender dopamin beskeder til vores belønningscenter og skaber den varme følelse, vi forbinder med julen.

Forskere har identificeret særlige områder i hjernen, herunder den orbitofrontale cortex og striatum, der aktiveres under sådanne oplevelser.

Læs også: Analyse af 97 studier: Motion er 1,5 gange mere effektiv mod depression end antidepressiva

Disse områder arbejder sammen om at koble minder og sanseindtryk med en følelse af glæde.

Derfor kan et enkelt blik på et juletræ vække minder om barndommens juleaftener – og det gør os lykkelige.

Et studie af julestemning

I 2015 undersøgte danske forskere, hvordan jul påvirker hjernen.

20 deltagere blev placeret i en hjerneskanner og fik vist billeder af både julede og neutrale scener.

Læs også: Stor international undersøgelse afslører, hvilket land der har den dårligste mentale sundhed

Resultaterne viste, at bestemte områder i hjernen lyste op ved synet af julemotiver – især hos dem, der traditionelt fejrer jul.

Disse hjerneområder er forbundet med glæde og nostalgi, hvilket tyder på, at julens magi også hænger sammen med vores hukommelse og personlige historie.

Studiet peger også på, at julepynt og traditioner aktiverer minder og dopaminproduktion.

Dette kan forklare, hvorfor nogle elsker julen, mens andre ikke reagerer på samme måde – deres hjerner har simpelthen ikke de samme glade minder koblet til julen.

Læs også: Hun tog kolde bade hver morgen i en uge - sådan påvirkede det hende

Ikke alle elsker julen

Men julens magi er ikke for alle.

Nogle oplever det stik modsatte af julestemning og føler stress eller irritation i december.

For disse personer kan julen være forbundet med negative minder eller pres om at leve op til idealiserede forestillinger.

Videnskaben forklarer, at vores hjerner reagerer forskelligt på de samme stimuli, afhængigt af vores tidligere erfaringer og personlige præferencer.

Læs også: Mere end blot kosmetik: Derfor påvirker hudproblemer dit humør

Artiklen er baseret på informationer fra Videnskab.dk.

Andre Artikler

Sådan kan det påvirke dit hjerte, hvis du sidder stille for længe

Mange forbinder et sundt hjerte med regelmæssig motion, men tiden mellem træningspassene spiller også en rolle. Ny forskning...

Drikker du chai latte? Sådan kan den påvirke dit blodsukker

Chai latte bliver ofte forbundet med sundhed, men indholdet kan have stor betydning for, hvordan drikken påvirker blodsukkeret.

De fleste smider bananskrællen ud – men det er en fejl

En del af bananen ender næsten altid i skraldespanden, men den kan have en værdi, som de færreste kender til.

Sådan får du mest muligt ud af squashens næringsstoffer

Måden, du tilbereder squash på, kan have betydning for, hvor mange næringsstoffer du får.

Sådan kan det påvirke dit hjerte, hvis du sidder stille for længe

Mange forbinder et sundt hjerte med regelmæssig motion, men tiden mellem træningspassene spiller også en rolle. Ny forskning...

Drikker du chai latte? Sådan kan den påvirke dit blodsukker

Chai latte bliver ofte forbundet med sundhed, men indholdet kan have stor betydning for, hvordan drikken påvirker blodsukkeret.

De fleste smider bananskrællen ud – men det er en fejl

En del af bananen ender næsten altid i skraldespanden, men den kan have en værdi, som de færreste kender til.