Derfor oplever vi juleglæde i hjernen

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Hvorfor får julepynt og julesange vores hjerner til at danse af glæde? Det giver vi svaret på her.

Verden forvandles, når december rammer.

Gaderne fyldes med lys, butikkerne bugner af nisser og stjerner, og klassiske julesange strømmer ud fra hver en højttaler.

Men hvad sker der egentlig i vores hjerner, når vi mærker den særlige julestemning?

Videnskaben har kigget nærmere på det – og svaret er både overraskende og fascinerende.

Læs også: Palliative plejer: Hvad mennesker oftest fortryder ved livets afslutning

Julens signalstof

Julestemning handler i høj grad om signalstoffet dopamin.

Dopamin er kendt som hjernens “belønningsstof,” der aktiveres, når vi oplever glæde og tilfredsstillelse.

Når vi ser julepynt, spiser småkager eller genhører yndlings julesang, sender dopamin beskeder til vores belønningscenter og skaber den varme følelse, vi forbinder med julen.

Forskere har identificeret særlige områder i hjernen, herunder den orbitofrontale cortex og striatum, der aktiveres under sådanne oplevelser.

Læs også: Nyt studie: Dagslys hænger sammen med bedre mental skarphed

Disse områder arbejder sammen om at koble minder og sanseindtryk med en følelse af glæde.

Derfor kan et enkelt blik på et juletræ vække minder om barndommens juleaftener – og det gør os lykkelige.

Et studie af julestemning

I 2015 undersøgte danske forskere, hvordan jul påvirker hjernen.

20 deltagere blev placeret i en hjerneskanner og fik vist billeder af både julede og neutrale scener.

Læs også: Flere slukker lyset i badet som del af aftenrutinen

Resultaterne viste, at bestemte områder i hjernen lyste op ved synet af julemotiver – især hos dem, der traditionelt fejrer jul.

Disse hjerneområder er forbundet med glæde og nostalgi, hvilket tyder på, at julens magi også hænger sammen med vores hukommelse og personlige historie.

Studiet peger også på, at julepynt og traditioner aktiverer minder og dopaminproduktion.

Dette kan forklare, hvorfor nogle elsker julen, mens andre ikke reagerer på samme måde – deres hjerner har simpelthen ikke de samme glade minder koblet til julen.

Læs også: Kan man se psykopati i øjnene? Læge kommer med et komplekst svar

Ikke alle elsker julen

Men julens magi er ikke for alle.

Nogle oplever det stik modsatte af julestemning og føler stress eller irritation i december.

For disse personer kan julen være forbundet med negative minder eller pres om at leve op til idealiserede forestillinger.

Videnskaben forklarer, at vores hjerner reagerer forskelligt på de samme stimuli, afhængigt af vores tidligere erfaringer og personlige præferencer.

Læs også: Ny praksis på fødegangen: Hue droppes som fast rutine

Artiklen er baseret på informationer fra Videnskab.dk.

Andre Artikler

Over en million dødsfald kunne potentielt være undgået i EU, viser rapport

Nye opgørelser afdækker store forskelle i europæernes risiko for tidlig død.

Ny forskning: Der findes ikke én rigtig kost til en sund aldring

Forskere leder fortsat efter klare svar på, hvordan vi ældes sundt. Et nyt studie peger på mønstre fremfor faste regler.

Derfor ses flere tilfælde af maveonde i december – og sådan mindsker du risikoen

Julen samler mange mennesker omkring mad og fællesskab. Samtidig giver højtiden bedre betingelser for smitte.

Palliative plejer: Hvad mennesker oftest fortryder ved livets afslutning

Mennesker, der står ved livets afslutning, peger ofte på de samme valg og fravalg, når de ser tilbage på det liv, de har levet.

Over en million dødsfald kunne potentielt være undgået i EU, viser rapport

Nye opgørelser afdækker store forskelle i europæernes risiko for tidlig død.

Ny forskning: Der findes ikke én rigtig kost til en sund aldring

Forskere leder fortsat efter klare svar på, hvordan vi ældes sundt. Et nyt studie peger på mønstre fremfor faste regler.

Derfor ses flere tilfælde af maveonde i december – og sådan mindsker du risikoen

Julen samler mange mennesker omkring mad og fællesskab. Samtidig giver højtiden bedre betingelser for smitte.