Derfor oplever vi juleglæde i hjernen

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Hvorfor får julepynt og julesange vores hjerner til at danse af glæde? Det giver vi svaret på her.

Verden forvandles, når december rammer.

Gaderne fyldes med lys, butikkerne bugner af nisser og stjerner, og klassiske julesange strømmer ud fra hver en højttaler.

Men hvad sker der egentlig i vores hjerner, når vi mærker den særlige julestemning?

Videnskaben har kigget nærmere på det – og svaret er både overraskende og fascinerende.

Læs også: Nyt studie om mobning vækker opsigt: Børn viser tegn på alvorlige traumer

Julens signalstof

Julestemning handler i høj grad om signalstoffet dopamin.

Dopamin er kendt som hjernens “belønningsstof,” der aktiveres, når vi oplever glæde og tilfredsstillelse.

Når vi ser julepynt, spiser småkager eller genhører yndlings julesang, sender dopamin beskeder til vores belønningscenter og skaber den varme følelse, vi forbinder med julen.

Forskere har identificeret særlige områder i hjernen, herunder den orbitofrontale cortex og striatum, der aktiveres under sådanne oplevelser.

Læs også: Hvad kronisk stress i det stille gør ved dit immunforsvar, og hvad der faktisk hjælper

Disse områder arbejder sammen om at koble minder og sanseindtryk med en følelse af glæde.

Derfor kan et enkelt blik på et juletræ vække minder om barndommens juleaftener – og det gør os lykkelige.

Et studie af julestemning

I 2015 undersøgte danske forskere, hvordan jul påvirker hjernen.

20 deltagere blev placeret i en hjerneskanner og fik vist billeder af både julede og neutrale scener.

Læs også: Fem minutters vejrtrækning om dagen kan forbedre dit humør mere end meditation

Resultaterne viste, at bestemte områder i hjernen lyste op ved synet af julemotiver – især hos dem, der traditionelt fejrer jul.

Disse hjerneområder er forbundet med glæde og nostalgi, hvilket tyder på, at julens magi også hænger sammen med vores hukommelse og personlige historie.

Studiet peger også på, at julepynt og traditioner aktiverer minder og dopaminproduktion.

Dette kan forklare, hvorfor nogle elsker julen, mens andre ikke reagerer på samme måde – deres hjerner har simpelthen ikke de samme glade minder koblet til julen.

Læs også: Frivilligt arbejde kan sænke din risiko for tidlig død og depression markant

Ikke alle elsker julen

Men julens magi er ikke for alle.

Nogle oplever det stik modsatte af julestemning og føler stress eller irritation i december.

For disse personer kan julen være forbundet med negative minder eller pres om at leve op til idealiserede forestillinger.

Videnskaben forklarer, at vores hjerner reagerer forskelligt på de samme stimuli, afhængigt af vores tidligere erfaringer og personlige præferencer.

Læs også: Ensomhed svarer til at ryge 15 cigaretter om dagen: det gør det ved din krop

Artiklen er baseret på informationer fra Videnskab.dk.

Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Sover din partner dårligt, kan I begge ende med at spise mere usundt

Det er ikke altid din egen nat, der afgør, hvad du putter i munden dagen efter.

Risikoen for tidlig død er 70 procent højere hos personer med ADHD, og medicinen peger på en vej frem

Et nyt oversigtsstudie af knap 16 millioner mennesker finder markant forhøjede dødelighedsrater på flere fronter, men peger samtidig på én faktor, der kan trække tallene i den anden retning.

Fluoxetin er Danmarks mest udskrevne antidepressivum. Tre midler slår det på lang sigt

Det mest udskrevne middel i sin klasse klarer sig dårligere end tre alternativer, når man måler på det, der for alvor betyder noget.

Energidrikke koblet til 11 gange flere hjertestop: Og det rammer oftest de unge

Bag tallet gemmer sig en gennemgang af næsten 30.000 FDA-indberetninger, og mønstret er tydeligst hos én bestemt aldersgruppe.

Sover din partner dårligt, kan I begge ende med at spise mere usundt

Det er ikke altid din egen nat, der afgør, hvad du putter i munden dagen efter.

Risikoen for tidlig død er 70 procent højere hos personer med ADHD, og medicinen peger på en vej frem

Et nyt oversigtsstudie af knap 16 millioner mennesker finder markant forhøjede dødelighedsrater på flere fronter, men peger samtidig på én faktor, der kan trække tallene i den anden retning.

Fluoxetin er Danmarks mest udskrevne antidepressivum. Tre midler slår det på lang sigt

Det mest udskrevne middel i sin klasse klarer sig dårligere end tre alternativer, når man måler på det, der for alvor betyder noget.