Dårlig hygiejne koster næsten 9000 danskere deres fultidsjob om året

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Det er blevet sværere at holde fast i de gode hygiejnevaner, fordi håndspritten er forsvundet.

Under coronapandemien lærte vi det alle sammen: Rene hænder redder liv og forebygger sygdom.

Spritstandere stod overalt i supermarkeder, offentlige institutioner og arbejdspladser, og hygiejne var en topprioritet.

Virkeligheden i dag er dog en anden. De gode hygiejnevaner er gledet ud af vores hverdag.

Det skriver Kosmetik- og hygiejnebranchen i en pressemeddelelse.

Læs også: Nye tal vækker bekymring: Kræft rammer flere yngre voksne

Undersøgelsens resultater

Hele 91 % af danskerne oplever, at man generelt er blevet mere afslappet i forhold til gode hygiejnevaner efter COVID-19 pandemien.

Og 72 % oplever, at det er blevet sværere at holde fast i de gode vaner efter pandemien, fordi der mangler adgang til hygiejneprodukter på steder som arbejdspladser, skoler og supermarkeder.

Det viser en ny undersøgelse fra Kosmetik- og hygiejnebranchen, der har spurgt danskerne om deres hygiejnevaner. 

LÆS OGSÅ: Ventetiden på behandling er nu tilbage på niveauet som før Corona

Læs også: WHO's første globale retningslinjer for børnefedme: Medicin og kirurgi er sidste udvej

“God hygiejne er blandt de mest simple og billigste forsvar mod sygdom. Det er en lille indsats, der gør en kæmpe forskel for din egen og andres sundhed. Men vi kan ikke forvente, at danskerne kan holde fast i de gode vaner, hvis mulighederne for at praktisere dem er forsvundet”, siger adm. direktør i Kosmetik- og hygiejnebranchen, Helle Fabiansen.

Og flertallet af danskerne erkender, at de glemmer hygiejnen i hverdagen.

61 % svarer nemlig, at de godt kunne blive bedre til at huske at spritte af og vaske hænder for at beskytte sig selv og andre mod sygdom.

Undersøgelsen er baseret på et repræsentativt udsnit af 1.000 danskere.

Læs også: Slagtilfælde er næsten fordoblet hos unge voksne, og forskerne ved ikke hvorfor

Dårlig hygiejne koster fuldtidsjob

Det manglende fokus på hygiejne har ikke kun sundhedsmæssige konsekvenser, men også økonomiske.

Dårlig hygiejne koster Danmark, hvad der svarer til næsten 9.000 fuldtidsbeskæftigede om året i tabt arbejdskraft på grund af sygefravær, der kan forebygges med håndsprit.

“Det handler ikke om at vende tilbage til pandemiens restriktioner, men om at tage det bedste med videre. Vi skal skabe rammer, hvor det er nemt og naturligt for alle at prioritere god hygiejne – for vores egen og hinandens skyld”, slutter Helle Fabiansen.

Artiklen er baseret på informationer fra Via Ritzau.

Læs også: Pas på 'mirakelcremer': Forskere har fundet ud af, at etiketten ikke altid viser sandheden

LÆS OGSÅ: Nyt studie afslører: Denne corona vaccine er bedst for folk over 65 år

LÆS OGSÅ: 7 nuancer af snot: Det siger farven om dit helbred

Læs også: Gør koldt vejr dine led mere ømme? Nyt studie afliver gammel myte

Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Fire uger uden ultraforarbejdet mad: Depressions-symptomer faldt hos deltagerne

Et lille pilotforsøg peger på en kost-kobling, der kan ændre måden læger tænker om mental sundhed, hvis større studier bekræfter billedet.

Nye tal vækker bekymring: Kræft rammer flere yngre voksne

De kendte risikofaktorer peger den rigtige vej, men kurverne gør alligevel noget helt andet hos de yngste engelske voksne.

WHO’s første globale retningslinjer for børnefedme: Medicin og kirurgi er sidste udvej

Antallet af børn med fedme er firedoblet siden 1990, og nu lægger WHO en samlet linje for, hvad der skal prøves først, og hvad der kun må overvejes til sidst.

Slagtilfælde er næsten fordoblet hos unge voksne, og forskerne ved ikke hvorfor

Blodpropper i hjernen rammer oftere mennesker i tyverne, trediverne og fyrrerne end for en generation siden, og de gængse forklaringer slår ikke helt til.

Fire uger uden ultraforarbejdet mad: Depressions-symptomer faldt hos deltagerne

Et lille pilotforsøg peger på en kost-kobling, der kan ændre måden læger tænker om mental sundhed, hvis større studier bekræfter billedet.

Nye tal vækker bekymring: Kræft rammer flere yngre voksne

De kendte risikofaktorer peger den rigtige vej, men kurverne gør alligevel noget helt andet hos de yngste engelske voksne.

WHO’s første globale retningslinjer for børnefedme: Medicin og kirurgi er sidste udvej

Antallet af børn med fedme er firedoblet siden 1990, og nu lægger WHO en samlet linje for, hvad der skal prøves først, og hvad der kun må overvejes til sidst.