Sådan snyder du din hjerne til at føle dig mæt

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Det eneste, som du skal bruge er en telefon, tablet eller computer.

Nettet flyder over med billeder af mad: På nyhedssites, på sociale medier og i bannerreklamer, der popper op overalt.

En stor del af madbillederne bliver lagt op for at sælge specifikke madvarer. Tanken er, at vi får lyst til eksempelvis en burger fra McDonalds, når vi ser billeder af den på Facebook eller Instagram.

Billedet skal med andre ord vække vores sult.

Forskning fra Aarhus Universitet viser, at billederne faktisk kan have den modsatte effekt.

Læs også: Nyt studie: To enkle strategier bremser vægthop efter Ozempic-stop

I hvert fald hvis vi ser billeder af den samme vare gentagne gange.

En række forsøg afslører, at vi kan få en mæthedsfornemmelse, når vi ser det samme billede 30 gange. Det forklarer Tjark Andersen, der lige har forsvaret sin ph.d. ved Institut for Fødevarer på Aarhus Universitet.

“I vores forsøg viste vi, at når deltagerne ser det samme madbillede 30 gange, føler de sig mere mætte, end før de havde set billedet. De deltagere, der fik vist billedet mange gange, valgte desuden en mindre portion, end dem, der kun fik madbilledet vist tre gange, da vi efterfølgende spurgte, hvor stor en portion, de havde lyst til”, siger han i en pressemeddelelse.

[irp]

Du snyder din hjerne

Det lyder måske underligt, at deltagerne følte sig mætte uden at have fået noget ned i maven.

Læs også: Primal-diæten trender på TikTok: Dette lurer i den rå mælk og det rå kød

Men det er faktisk ganske naturligt, forklarer Tjark Andersen. Hvordan vi tænker om mad, spiller en stor rolle på vores appetit.

“Din appetit hænger tættere sammen med din kognitive opfattelse, end de fleste af os tror. Hvordan vi tænker om vores mad, spiller en stor rolle”, siger han og fortsætter:

“Der er studier, som har vist, at hvis man gør folk opmærksomme på farven på Jelly Beans, vil de, hvis de har spist sig mætte i røde Jelly Beans stadigvæk have lyst til de gule. Selvom de smager fuldstændig ens”.

Indenfor hjerneforskningen forklares sådanne fund med den såkaldte grounded cognition-teori.

Læs også: Toårigt forsøg testede light-sodavand vs. vand: Her er, hvad det gjorde ved vægten

Hvis du for eksempel forestiller dig at sætte tænderne i et æble, vil ifølge teorien de samme områder i hjernen blive aktiveret, som når du rent faktisk tager en bid af et æble.

“Du får en fysiologisk respons på noget, du blot har tænkt. Det er derfor, vi kan føle os mætte helt uden at spise noget”, siger han.

Strategi for vægttab

Siden 1975 er antallet af overvægtige på verdensplan blevet tredoblet. Ifølge WHO er overvægt en af de største sundhedsudfordringer, vi mennesker står overfor. Og årsagen til at vi bliver for tykke er, at vi spiser for meget og for usundt og rører os for lidt.

Her kommer Tjark Andersens resultater ind i billedet. Måske kan de bruges som en metode til at styre din appetit, vurderer han.

Læs også: Sådan kan det påvirke dit blodtryk, når du drikker sodavand

“Hvis man nu lavede en app, der var baseret på en Google-søgning. Lad os sige, du havde lyst til pizza. Du åbner appen. Vælger pizza – og så viser den en masse billeder af pizza, mens du forestiller dig, at du spiser det. På den måde kunne du få en mæthedsfornemmelse og måske helt holde dig fra at spise pizza”.

Artiklen er baseret på informationer fra Pensionist.

[irp]
[irp]

Læs også: Det sker der med din tarm, når du spiser et æble hver dag

Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

En ny behandling gav 4 ud af 5 med kroniske knæsmerter lindring, uden at åbne knæet

Tyske læger slap bittesmå partikler ud i blodkarrene omkring knæet, og effekten holdt mindst et år hos hovedparten af patienterne.

Zombiecellerne i din krop skjuler sig bag ét enkelt protein

De er hverken rigtigt levende eller rigtigt døde, og indtil nu har forskerne ikke forstået, hvorfor kroppen bare lader dem være.

Ældre med type 2-diabetes havde 50 procent højere demensrisiko efter covid-19

Nye tal fra en analyse af næsten en halv million smittede peger på en gruppe, mange danskere tilhører, og effekten voksede, jo længere forskerne så fremad.

Isbad, massage og kompressionstøj: Dine restitutionsvaner kan bremse din fremgang

De dyre genveje til hurtigere restitution lover guld, men den friske gennemgang af forskningen peger et andet sted hen, end mange danske træningsentusiaster forventer.

En ny behandling gav 4 ud af 5 med kroniske knæsmerter lindring, uden at åbne knæet

Tyske læger slap bittesmå partikler ud i blodkarrene omkring knæet, og effekten holdt mindst et år hos hovedparten af patienterne.

Zombiecellerne i din krop skjuler sig bag ét enkelt protein

De er hverken rigtigt levende eller rigtigt døde, og indtil nu har forskerne ikke forstået, hvorfor kroppen bare lader dem være.

Ældre med type 2-diabetes havde 50 procent højere demensrisiko efter covid-19

Nye tal fra en analyse af næsten en halv million smittede peger på en gruppe, mange danskere tilhører, og effekten voksede, jo længere forskerne så fremad.