Skal du pudse næsen eller snøfte? Her er, hvad forskningen siger

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

To øre-næse-halslæger giver deres bud på, hvad der er bedst for din næse og bihuler.

Når forkølelsen rammer, følger snottet med. Men hvad er den bedste måde at håndtere det på for at undgå ubehagelige komplikationer som bihulebetændelse? Skal du blæse næsen ud, eller er det bedre at snøfte?

Snøften eller pudsen?

Ifølge lægerne er der ikke noget klart bevis for, at det ene er bedre end det andet.

Begge metoder har fordele og ulemper, men det vigtigste er at være nænsom, uanset hvad du vælger.

Når du snøfter snottet op, kan der muligvis skabes et lille undertryk, som trækker snot fra bihulerne.

Læs også: En ny behandling gav 4 ud af 5 med kroniske knæsmerter lindring, uden at åbne knæet

På den anden side kan hård næsepudsning skabe et overtryk, som potentielt kan presse sekret ind i bihulerne.

Øre-næse-halslæge og ph.d. Michael Gaihede forklarer dog, at bihulernes placering som små hulrum på siden af næsen gør det usandsynligt, at hverken snøften eller pudsen har en væsentlig effekt på trykket i bihulerne.

LÆS OGSÅ: 7 nuancer af snot: Det siger farven om dit helbred

Vær forsigtig med næsepudsning

Mens videnskaben ikke giver et entydigt svar, anbefaler lægerne at være blid, når du pudser næsen.

Læs også: Zombiecellerne i din krop skjuler sig bag ét enkelt protein

En undersøgelse har vist, at næsepudsning med kraft kan presse små mængder sekret ud i bihulerne.

Derfor råder øre-næse-halslæge Bibi Lange til, at man pudser næsen forsigtigt for at minimere risikoen for irritation og komplikationer.

Hvis næsen løber konstant, kan det også være en løsning blot at tørre snottet væk uden at pudse. På den måde skåner du slimhinderne og undgår at skabe unødvendigt tryk.

Snotproduktionen går sin gang

Uanset om du pudser næsen eller snøfter snottet op, vil kroppen fortsætte med at producere slim og snot som en del af forkølelsens naturlige forløb.

Læs også: Ældre med type 2-diabetes havde 50 procent højere demensrisiko efter covid-19

Produktionen styres af fimrehår i næse og bihuler, som hjælper med at transportere snottet væk fra kroppen.

Ifølge lægerne kan du ikke provokere mere snot ved at pudse næse eller snøfte ofte – så længe du ikke gør det for hårdt.

Hvad kan du gøre?

I sidste ende er det vigtigste at lytte til din egen krop. Hvis næsepudsning gør dig mere komfortabel, så gør det nænsomt.

Hvis du foretrækker at snøfte, så gør det uden at overbelaste næsen.

Læs også: Ny forskning: Derfor rammer demens især kvinder

Og husk: Forkølelse er midlertidig, og kroppen vil som regel klare opgaven selv.

Hvis symptomerne varer længe, eller hvis du oplever smerter omkring næsen og bihulerne, kan det dog være en god idé at kontakte en læge for at undgå en eventuel bihulebetændelse.

Artiklen er baseret på informationer fra Videnskab.dk

LÆS OGSÅ: Kend de 6 skjulte tegn på et hjerteanfald

Læs også: Hjernestof som forskere afskrev som harmløst kan være skjult medskyldig i Alzheimers

LÆS OGSÅ: Bliver du syg af kulde? Få eksperternes vurdering

Denne artikel er skrevet og udgivet af Mie D.H, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

En ny behandling gav 4 ud af 5 med kroniske knæsmerter lindring, uden at åbne knæet

Tyske læger slap bittesmå partikler ud i blodkarrene omkring knæet, og effekten holdt mindst et år hos hovedparten af patienterne.

Zombiecellerne i din krop skjuler sig bag ét enkelt protein

De er hverken rigtigt levende eller rigtigt døde, og indtil nu har forskerne ikke forstået, hvorfor kroppen bare lader dem være.

Ældre med type 2-diabetes havde 50 procent højere demensrisiko efter covid-19

Nye tal fra en analyse af næsten en halv million smittede peger på en gruppe, mange danskere tilhører, og effekten voksede, jo længere forskerne så fremad.

Isbad, massage og kompressionstøj: Dine restitutionsvaner kan bremse din fremgang

De dyre genveje til hurtigere restitution lover guld, men den friske gennemgang af forskningen peger et andet sted hen, end mange danske træningsentusiaster forventer.

En ny behandling gav 4 ud af 5 med kroniske knæsmerter lindring, uden at åbne knæet

Tyske læger slap bittesmå partikler ud i blodkarrene omkring knæet, og effekten holdt mindst et år hos hovedparten af patienterne.

Zombiecellerne i din krop skjuler sig bag ét enkelt protein

De er hverken rigtigt levende eller rigtigt døde, og indtil nu har forskerne ikke forstået, hvorfor kroppen bare lader dem være.

Ældre med type 2-diabetes havde 50 procent højere demensrisiko efter covid-19

Nye tal fra en analyse af næsten en halv million smittede peger på en gruppe, mange danskere tilhører, og effekten voksede, jo længere forskerne så fremad.